Lokal undervisningsplan for Grundforløb 2 - Frisør

Mål for undervisningen


Fag og læringsmål for 'Arbejdsmiljø & Sikkerhed'

Når du har arbejdet med emnet 'Arbejdsmiljø og sikkerhed' har du viden om: 

  • Brugen af personlige værnemidler ved kemiske behandlinger
  • Sikkerhedsprocedurer i forbindelse med kemiske behandlinger i forhold til kunden herunder allergi, overfølsomhed, eksem o. lign.
  • Sundhedsfarer der er forbundet med frisørkosmetiske produkter herunder; allergi, eksem og astma
  • Farlige stoffer herunder faremærkning og faresymboler samt risiko- og sikkerhedssætninger
  • Førstehjælp i forbindelse med uheld forbundet med frisørkosmetiske produkter
  • Frisørkosmetiske produkter med hensyntagen til; produkters sundhedsskadelige egenskaber, indholdsstoffer samt håndtering og opbevaring
  • Det kemiske arbejdsmiljø herunder; luftkvalitet, ventilation, udsugning, belysning, akustik, støj, varme, kulde, træk, rengøring og indeklima
  • Substitution med henblik på erstatning af farlige stoffer til mindre farlige stoffer
  • Hensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på forebyggelse af belastninger
  • Leverandør og arbejdspladsbrugsanvisninger herunder, hvad der dækker over disse begreber og hvor de adskiller sig fra hinanden
  • APV – arbejdspladsvurdering efter tjekliste for frisør
  • Procedurer i forhold til bortskaffelse af kemisk affald


Målpinde
Overgangskrav, Frisør (11843)
  • Eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:
  • Eleven kan under vejledning vælge og anvende korrekte personlige værnemidler.
  • Eleven kan efter instruktion anvende grundlæggende principper for god personlig hygiejne, salonhygiejne samt værktøjshygiejne til beskyttelse af sig selv og kunden.
  • Eleven kan under vejledning gengive forskellige grundlæggende fagmetoder i forhold til parametre som miljø og sikkerhed til frisøren og kunden.
  • Eleven kan efter instruktion anvende ergonomisk hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser i forbindelse med kundebehandling.
  • Eleven kan alene og i samarbejde med andre løse afgrænsede opgaver og kommunikere om faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen.

Fag og læringsmål for 'Hårvask og hårets biologi'

Når du har arbejdet med 'hårvask og hårets biologi' kan du under vejledning:  

  • Udføre diagnose til hårvask
  • Forklare fremgangsmåden ved hårvask og massage herunder vaske- og massagegreb
  • Foretage valg af shampoo og plejeprodukter i forhold til hovedbundens sammensætning og hårets kvalitet
  • Foretage hårvask og hovedbundmassage 

Målpinde
Overgangskrav, Frisør (11843)
  • Eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:
  • Eleven kan under vejledning vælge og anvende korrekte personlige værnemidler.
  • Eleven kan efter instruktion anvende ergonomisk hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser i forbindelse med kundebehandling.
  • Eleven kan efter instruktion anvende produktmanualer og procedurebeskrivelser ved anvendelse af fagets traditionelle produkter.
  • Eleven kan på baggrund af fagets teori og terminologi planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces.
  • Eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden rutineret niveau:
  • Eleven kan selvstændigt udføre hårvask og hovedbundsmassage med tilhørende diagnoseseddel.

Fag og læringsmål for 'Klip'

Når du har arbejdet med 'Klip' kan du under vejledning udføre: 

  • Klippetegning og beskrivelse af de fire grundlæggende klippeformer - herunder indre og ydre designlinjer, inddelinger, distribution, projektion samt fingerposition
  • Klip af de fire grundlæggende klippeformer
  • Saks over kam (maskulin klip)
  • Udvalgte kombinationsklip
  • Redegøre for hovedets zoner
  • Redegøre for rumaksen
  • Redegøre for farvekoderne ift. Pivot Points terminologi



Målpinde
Overgangskrav, Frisør (11843)
  • Eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:
  • Eleven kan på baggrund af fagets teori og terminologi planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces.
  • Eleven kan alene og i samarbejde med andre løse afgrænsede opgaver og kommunikere om faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen.
  • Eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden rutineret niveau:
  • Eleven kan forklare og praktisk tegne de fire grundlæggende klippeformer med anvendelse af regnetekniske hjælpemidler.

Fag og læringsmål for 'Coloration'

Når du har arbejdet med 'Coloration' har du grundlæggende viden om og færdigheder i: 

  • pH-skalaens betydning i forhold til håret
  • Grundlæggende farvelære herunder farvestjernen, blandingsfarver, kolde og varme farver samt komplementærfarver
  • Farvekortets opbygning herunder tonehøjder og refleksfarver
  • Kendskab til lysningsprocessen, forpigmentering og den kemiske proces
  • Viden om forskellige colorationsprodukter samt beisestyrker
  • Påføringsteknikker herunder inddeling til forskellige colorationsbehandlinger
  • Værktøj til forskellige farvebehandlinger
  • Udfylde diagnose til den pågældende farvebehandling/teknik
  • Udføre helfarve med standardinddeling
  • Udføre simple farvebehandlinger med reflekspakker
  • Anvende forskellige typer for hjælpemidler til farveteknikker herunder stanniol, papir, film osv.
  • Anvende relevante værnemidler ift. de enkelte behandlinger

Målpinde
Overgangskrav, Frisør (11843)
  • Eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:
  • Eleven kan under vejledning vælge og anvende korrekte personlige værnemidler.
  • Eleven kan efter instruktion anvende produktmanualer og procedurebeskrivelser ved anvendelse af fagets traditionelle produkter.
  • Eleven kan efter instruktion anvende basale farveteknikker til at udtrykke, understøtte eller korrigere deres designmæssige former.
  • Eleven kan på baggrund af fagets teori og terminologi planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces.
  • Eleven kan alene og i samarbejde med andre løse afgrænsede opgaver og kommunikere om faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen.

Fag og læringsmål til 'New Generation'

Når du har arbejdet med 'New Generation' kan du under vejledning udføre: 

  • Effekter med Elumen 
  • Skyllefarver som helfarve
  • Effekter med Crazycolor
  • Anvende relevante leverandørbrugsanvisninger og arbejdspladsbrugsanvisninger ift. de anvendte produkter
  • Anvende relevante værnemidler 

Målpinde
Overgangskrav, Frisør (11843)
  • Eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:
  • Eleven kan under vejledning gengive forskellige grundlæggende fagmetoder i forhold til parametre som miljø og sikkerhed til frisøren og kunden.
  • Eleven kan efter instruktion anvende basale farveteknikker til at udtrykke, understøtte eller korrigere deres designmæssige former.
  • Eleven kan på baggrund af fagets teori og terminologi planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces.
  • Eleven kan alene og i samarbejde med andre løse afgrænsede opgaver og kommunikere om faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen.

Fag og læringsmål for 'Strukturbehandling'

Når du har arbejdet med 'Strukturbehandling' kan du under vejledning:  

  • Anvende forskellige spoletyper og størrelser ud fra grundbogens forskrifter
  • Udfylde en diagnoseseddel til permanent
  • Vælge mellem forskelige permanentprodukter med hensynstagen til hårets type og struktur herunder; forbehandling, væsketyper, neutralisering og efterbehandling
  • Foretage inddeling og oprulning af standard og C-form ud fra grundbogens forskrifter
  • Anvende leverandørbrugsanvisninger og arbejdspladsbrugsanvisninger ift. enkelte produkter

Målpinde
Overgangskrav, Frisør (11843)
  • Eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:
  • Eleven kan under vejledning udføre strukturbehandlinger med tilhørende diagnoseseddel og kartotekskort.
  • Eleven kan under vejledning vælge og anvende korrekte personlige værnemidler.
  • Eleven kan efter instruktion anvende grundlæggende principper for god personlig hygiejne, salonhygiejne samt værktøjshygiejne til beskyttelse af sig selv og kunden.
  • Eleven kan efter instruktion anvende produktmanualer og procedurebeskrivelser ved anvendelse af fagets traditionelle produkter.
  • Eleven kan på baggrund af fagets teori og terminologi planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces.

Fag og læringsmål for 'Damearbejde - Frisering'

Når du har arbejdet med 'Damearbejde - Frisering' kan du under vejledning:  

  • Anvende forberedelsesmetoder til langt hår
  • Forklare placering af vægt og fylde ift. ansigtsformen
  • Anvende basale langthårsteknikker ud fra grundforløbsbogen og Pivot Piont
  • Udføre touperingsteknik
  • Udføre dameføntørring - med fokus på glans, volume, fald samt klædelighed

Målpinde
Overgangskrav, Frisør (11843)
  • Eleven kan under vejledning forklare, udføre og skelne mellem forskellige grundlæggende fagmetoder og deres relevans i konkrete sammenhænge ved fx friserings- og fønteknikker.

Fag og læringsmål for 'Herrearbejde - frisering'

Når du har arbejdet med 'Herrearbejde - frisering' kan du under vejledning:  

  • Forklare de grundlæggende teori og regler i herrefrisering herunder maskuline former
  • Foretage opbygning af nakke og sider til maskulin form
  • Foretage føntørring af maskulin form
  • Udføre skitsering af bølger
  • Foretage opbygning af nakke og sider til fønbølgning med og uden skilning
  • Udføre fønbølgning af hel frisure med og uden skilning 

Målpinde
Overgangskrav, Frisør (11843)
  • Eleven kan under vejledning forklare, udføre og skelne mellem forskellige grundlæggende fagmetoder og deres relevans i konkrete sammenhænge ved fx friserings- og fønteknikker.

Indhold i undervisningen

Planlagte faglige indhold

Undervisningen tager afsæt i bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør BEK nr. 268 af 11/03/2024 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/268

Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske og teoretiske arbejdsopgaver inden for frisørfaget med udgangspunkt i grundforløbets fag, mål, niveauer og læringsmål.

GF2 er opbygget trinvis således, at eleverne opnår en løbende progression gennem læringsforløbet.

Undervisningen tilrettelægges på grundlag af faglige problemstillinger inden for frisøruddannelsen i et anvendelsesorienteret perspektiv og bidrager til at styrke elevens faglige og personlige udvikling samt almene og generelle kompetencer i forhold til en frisørprofil.

Undervisningen veksler mellem demonstrationer, træning, oplæg og fremlæggelser og der skabes mulighed for, at eleverne kan arbejde differentieret med forskellige opgaver på individuelle niveauer inden for rammen med henblik på, at styrke den enkelte elevs læring og udfordre dem på passende vis. 

Forud for de enkelte læringsaktiviteter gennemgår underviseren de mål og læringsmål eleverne skal arbejde efter. Mål og læringsmål findes ligeledes i Moodle.

Oplæg til de forskellige læringsaktiviteter er b.la. i form af demonstrationer, hvor læreren viser hvilke metoder og teknikker eleven skal anvende ift. at løse en opgave. Oplæg til undervisningen kan også være via forskellige undervisningsfilm og præsentationer som findes på skolens læringsplatform Moodle. Filmene og præsentationerne danner endvidere grundlag for differentiering i undervisningen idet, at eleverne kan arbejde i individuelle tempi med mulighed for repetition af et eller flere læringsemner.

Optakt til et undervisningsemne kan endvidere foregå som et teoretisk læreroplæg, hvor eleverne efterfølgende skal arbejde med en praktisk eller teoretisk opgave. Her gennemgås opgavebeskrivelserne herunder indhold, rammer og krav til opgaven. Efterfølgende har eleverne mulighed for at stille uddybende spørgsmål til opgaven. Alle opgavebeskrivelser findes på Moodle og det er ligeledes her, eleverne afleverer deres besvarelser og får feed back.

Helhedsorientering

Undervisningen på GF2 gennemføres dels efter et helhedsorienteret princip med kobling af udvalgte fag og mål og dels som individuelle fag. Undervisningen tilrettelægges så eleverne oplever et samspil mellem de enkelte fag- og undervisningsemner på forløbet. Dette udmøntes b.la. i en række projekter, hvor der skabes fundament for at eleverne kan arbejde i større praksisnære helheder med forskellige læringsemner og aktiviteter.

Praksisrelatering

Forløbet er praksisrelateret med henblik på, at eleverne anvender fagets teorier til løsning af de praktiske aktiviteter. Eleverne arbejder med forskellige cases, der indeholder forskellige problemstillinger indenfor frisørbranchen herunder emner inden for teorien. Elevernes løsning af de praktiske aktiviteter bliver således med udgangspunkt i den teoretiske viden og med perspektivering for det praktiske arbejde og de problemstillinger de vil møde i deres uddannelse.

Tværfaglighed 

I forløbet er fokus på sammentænkning af fagene med henblik på, at eleverne kan inddrage forskellige fagemner ift. løsning af faglige problemstillinger. Dette sker b.la. via opgaver og projekter, som åbner mulighed for at eleven kan anvende deres viden, færdigheder og kompetencer fra forskellige fagområder på nye måder og i en større faglig kontekst. Endvidere giver det eleven mulighed for at arbejde med repetition af fagemner herunder fag- og læringsmål.   

Differentiering

Undervisningen planlægges og gennemføres, så der tages højde for elevernes forskellige deltagerforudsætninger. Differentieringen foregår dels igennem elevernes mulighed for at vælge sværhedsgrad, indhold og rækkefølge i de enkelte opgaver og dels via supplerende opgaver og undervisningsmaterialer der passer til den enkelte elevs niveau. Underviseren vil endvidere guide eleven ift. opgavestørrelse og indhold herunder opgaver der udfordrer og understøtter den enkelte elevs niveau. I Moodle kan eleverne finde forskellige undervisningsmaterialer, der understøtter de enkelte læringsemner i forløbet. 

Fag ud over det uddannelsesspecifikke

Grundfaget design E og certifikatfaget kemisk arbejdsmiljø er beskrevet i særskilte rum ift. at skabe overblik og tilgodese NY-mesterlæreeleverne.  

Kort om design E: I faget design kommer eleverne til at arbejde teoretisk og praktisk med en række emner inden for design. Undervisningen er bygget op, så eleverne oplever et samspil mellem design og de frisørfaglige emner.

Kort om kemisk arbejdsmiljø: I kemisk arbejdsmiljø kommer eleverne til at arbejde med en række opgaver inden for det kemiske arbejdsmiljø for frisører og afslutter faget med en prøve. Prøven skal bestås for at eleven kan påbegynde hovedforløbet.   

Overgangsordning


Hvis frisøruddannelsen får en ny uddannelsesordning/version forbliver igangværende elever som udgangspunkt på den påbegyndte version. Det kan forekomme, at en elev overgår til en ny version.  

Evaluering og bedømmelse

Evaluering/ Feedback: 

Den enkelte elevens udbytte af undervisningen evalueres løbende gennem dialog herunder elevens faglighed, motivation og engagement. Endvidere gennemføres individuelle evalueringssamtaler efter ønske og behov. Ved afslutning af et emne gennemføres en individuel samtale mellem underviser og elev herunder italesættelse af fokusområder samt hvilke arbejdsområder eleven skal arbejde med. Samtalerne tager udgangspunkt i underviserens observationer fra undervisningen og elevens egne refleksioner ift. progression og fagligt niveau. Evalueringernes formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs læring, og at sikre at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i faget og uddannelsen. 

Der gennemføres fælles evalueringer som afslutning på alle dagene.

Bedømmelse:

Bedømmelsesgrundlaget er i relation til grundforløbets mål og de tilknyttede læringsmål. Mål og læringsmål er beskrevet i Moodle og er gennemgået for eleverne ved forløbets start. Fag- og undervisningsemner bedømmes enkeltvis og bedømmelserne tager afsæt i elevernes niveau og præstationer samt i hvilket omfang de indfrier målene.

Bedømmelsesgrundlaget er elevernes løbende dokumentation af deres arbejde herunder praktiske og teoretiske opgaver/afleveringer samt afsluttende test/prøver i udvalgte fagemner.

Bedømmelseskriterier for opgaver og prøver indgår i de enkelte opgavebeskrivelser og formidles ligeledes måbegyndes.

Der afgives en samlet standpunktskarakter for GF2 efter 7-trinsskalaen

I faget design E afgives en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen

Faget kemisk arbejdsmiljø afsluttes med en prøve - bestået/ikke bestået

Grundforløb 2 afsluttes med en grundforløbsprøve - bestået/ikke bestået

Kompetencer svarende til Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020 - bestået/ikke bestået

Grundforløbsprøven:

Grundforløbsprøven er en prøve i de uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af elevens opfyldelse af de faglige krav, der er i grundforløbet, og som eleven skal opfylde forud for undervisningen i hovedforløbet.

Skolerne har i fællesskab udarbejdet en standard for indhold og niveau i grundforløbsprøven – se vedhæftede.

Prøvens rammer

Prøven er med en ekstern censor og varer 3 timer + votering 

Prøven forgår som praktisk arbejde i en salon og er en lodtrækningsopgave. Tidligst 14 dage inden prøven afholdes, trækker den enkelte elev opgaven. 

Eksaminationsgrundlag:

Grundforløbsprøven giver eleverne mulighed for at demonstrere deres kompetencer ift. indholdet i de enkelte opgavesæt. Under prøvens afvikling vil eleverne ligeledes blive bedømt i deres teoretiske viden i forhold til et tilfældighedsprincip.  

Forudsætningen for at eleven kan gå til eksamen er, at de medbringer en præsentations-portfolio med 8-10 sider udpluk af eget arbejde samt model/øvelseshoved. 

Bedømmelsesgrundlaget for grundforløbsprøven:

I de fælles opgavesæt er fastsat bedømmelseskriterier og observationspunkter ift. prøven. Ligeledes er der angivet eksempler til tilfældighedsopgaver - Se vedhæftede nederst på siden;

- Fælles standard grundforløbsprøven

- Opgavesæt grundforløbsprøven 

Grundforløbsprøven bedømmes af en repræsentant fra frisørteamet på skolen og af en ekstern censor.

Bedømmelseskriterier;

Opgave

Bestået/ opfyldelse af mål

Ikke bestået/væsentlige mangler i opfyldelse af fagets mål

Praktisk arbejde

Eleven arbejder let usikkert (tiltrækkeligt) gennem alle arbejdsprocesser i hele forløbet.

 

Eleven kan håndtere alle arbejdsprocesser på et netop acceptabelt niveau der er faglig tilfredsstillende.

 

Eleven kan på en faglig let usikker måde informere om opgaven.

Eleven kan udtrykke dette på en sproglig netop forståelig måde.

Eleven arbejder utilstrækkeligt gennem alle arbejdsprocesser i hele forløbet.

 

Eleven kan ikke håndtere alle arbejdsprocesser på en faglig acceptabel måde.

 

Eleven kan kun på en utilstrækkelig faglig måde informere om opgaven.

Eleven kan kun udtrykke dette på en sproglig svært forståelig måde.

Teoretisk viden

Eleven udviser en let usikker (tilstrækkelig) viden om væsentlige faglige aspekter i hele forløbet.

 

Eleven kan udtrykke dette på en sproglig netop forståelig måde

Eleven udviser utilstrækkelig viden om væsentlige faglige aspekter i hele forløbet.

 

Eleven kan kun udtrykke dette på en sproglig svært forståelig måde