LUP ambulancebehandleruddannelsen H8
Mål for undervisningen
Læringsmål og fagmål for Faglig fordybelse H8 (17341)
Repetition af faget behandler inden svendeprøve
Når du har afsluttet faglig fordybelse er du klar til svendeprøve.
Målpinde
- Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre, overveje, diskuterer og kombinere kompetencer som ambulancebehandler, opnået i uddannelsens skolefag og oplæringsmål.
- Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre, vurdere arbejdsprocesser og metoder og efter velbegrundede faglige behov, ændre til nye mere hensigtsmæssige arbejdsprocesser.
Læringsmål og fagmål for Faglig specialisering H8 (17335)
Tiden er sat af til repetition til svendeprøven
Målpinde
- Eleven kan selvstændig foretage relevant informationssøgning med henblik på at dokumentere opdateret viden om regler, forskrifter og lovgivning.
- Eleven kan vurdere, vælge og anvende hensigtsmæssige løsninger på komplekse arbejdsopgaver inden for det jobområde, som er omfattet af speciale ambulancebehandler.
- Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre udbygge, anvende og kombinere kompetencer inden for specialets normale fagområde i en ambulancebehandler faglig kontekst.
Læringsmål og fagmål for Svendeprøven (06732)
Du er nu klar til at aflægge din svendeprøve.
Svendeprøven består af 3 dele:
- en skriftlig prøve - individuelt elektronisk test med 40 spørgsmål på 45 min
- en praktiske prøve - dels individuelle skill stations og dels case i team. Den samlede tid er ca 3 timer, du er på i ca. 5 kvarter
- en mundtlig prøve - individuel prøve med udgangspunkt i den praktiske prøve. Du er inde i 15 min.
Hver del skal bestås hver for sig, og du får en samlet karakter for hele svendeprøven. Du bliver bedømt efter 7 trins-skalaen.
Nærmere beskrivesle af prøvens forløb og bedømmeseskriterier finder du her
Her er link til den fulde svendeprøve og Censorvejledning fra TUR.
Når du er færdig med svendeprøven og har bestået vil dit resultat blive sendt ind til sundhedsstyrelsen med begæring om, at der udstedes en autorisation til dig. Du betaler selv for autorisationen.
Målpinde
- Afsl.prv: Ambulancebehandler
Indhold i undervisningen
Efter ottende skoleperiode kan ambulancebehandlereleven håndtere avanceret behandling og specialiserede opgaver i præhospitale indsatser.
Efter at eleven har bestået svendeprøven på denne skoleperioden, er eleven færdiguddannet fra skolen, får sit svendebrev og kan søge autorisation som ambulancebehandler efter den sidste tid på oplæringsstedet.
Planlagte faglige indhold
Efter ottende skoleperiode kan ambulancebehandlereleven:
- Udføre avanceret patientbehandling i ambulancen.
- Forstå og håndtere specifikke opgaver inden for ambulanceberedskabet.
- Anvende faglig fordybelse til at løse komplekse præhospitale problemstillinger.
- Arbejde professionelt og sikkert i præhospitale indsatser.
Denne periode udvikler elevens specialiserede kompetencer i ambulancearbejde.
Helhedsorientering
Undervisningen er designet til at give en helhedsforståelse af patientbehandling, hvor teori og praksis kombineres for at sikre, at eleven ser patientens tilstand i en bredere kontekst. Dette indebærer integration af bl.a. traumatologi, farmakologi og praktisk behandling, så eleven kan træffe informerede beslutninger og handle effektivt i akutte situationer.
Helhedsorienteret undervisning opnås gennem bl. a. case-baserede opgaver, hvor eleverne arbejder med scenarier, der kræver anvendelse af flere fagområder samtidig.
Praksisrelatering Gennem øvelser og cases knyttet til virkelige arbejdsopgaver for en ambulancebehandler kobles teori og praksis sammen, så eleven kan begå sig i en ambulance på det forventede niveau for hovedforløbet.
Underviseren bruger egen erfaring fra sit faglige virke til at koble teori, case og projektarbejde og derved koble skoleperioder og oplæringsperioder sammen.
Tværfaglighed
Undervisningen har et stærkt fokus på praktisk tværfagligt samarbejde for at forberede eleverne på at arbejde effektivt med andre sundhedsprofessionelle i komplekse situationer. For at opnå dette integreres alle fag fra uddannelsen gennem konkrete cases, simulationsøvelser og projekter, hvor eleverne analyserer og løser realistiske problemstillinger relateret til patientbehandling.
Tværfagligheden styrkes yderligere gennem samarbejde med studerende fra andre sundhedsuddannelser og faggrupper. Eleverne deltager i simulationsøvelser, der efterligner virkelige kliniske scenarier. Dette giver eleverne mulighed for at træne kommunikation, koordination og forståelse af hinandens fagområder i en professionel kontekst.
Differentiering
Der tages hensyn til elevernes niveau, hvor undervisningen tilpasses, så eleverne får den nødvendige støtte og de udfordringer, de har brug for. Dette sker gennem en variation af undervisningsmetoder som forelæsninger, praktiske øvelser, individuelt arbejde og gruppearbejde for at tilstræbe at ramme de forskellige læringsstile.
Underviseren tilpasser undervisningen til det enkelte hold.
Overgangsordning
I tilfælde af en ny bekendtgørelse tager teamet sammen med ledelsen og evt. LUU stilling til hvilke særregler, der gælder i forhold til ændringer i fag, målpinde og prøver ved overgangen mellem to bekendtgørelser.
Evaluering og bedømmelse
Der foregår løbende evaluering og feedback på opgaver og præsentationer gennem faget.
Der fokuseres på opnåelse af målpinde i såvel teoretiske som praktiske elementer, opfyldelse af opgavekrav og tilegnelse af det faglige stof.
Afhængigt af opgavetype og underviser foregår feedback skriftligt via Moodle eller mundtligt efter opgavens udførsel. Der afholdes elev- lærer samtaler, når det skønnes relevant af underviser eller elev.
Evalueringen sikrer, at eleverne opnår de nødvendige færdigheder og viden for at varetage opgaver som ambulancebehandlere på et højt fagligt niveau.
Bedømmelse
Elever på ambulancebehandleruddannelsen bliver vurderet i forhold til de beskrevne mål gennem en kombination af teoretiske, praktiske og samarbejdsorienterede evalueringer.
Standpunktkarakterer fastsættes ud fra de præciserede læringsmål og fokuserer på, om eleverne har opnået det nødvendige faglige niveau og kompetencer inden for hvert område.
Bedømmelsessystemet anvender karakterer i henhold til 7-trinsskalaen eller "Godkendt/Ikke godkendt" i praktiske øvelser, hvor det er relevant.
Det forventes at eleven lever op til skolens gældende ordens- og studieregler
Andre forhold af vigtighed for afsluttende prøver
Forløbet slutter med svendeprøven, der består af tre elementer:
- En skriftlig prøve bestående af case og spørgsmål.
Det er en individuel web-baseret prøve med 40 spørgsmål på op til 45 minutter. - En praktisk prøve.
har en varighed af indtil 180 minutter og består af flere øvelser på skolen som bliver vurderet af faglærere og censor. - En mundtlig prøve.
Afvikles i umiddelbar forlængelse af den praktiske prøve. Hensigten med den mundtlige prøve er at relatere denne til det faglige indhold i den praktiske prøve og bearbejde holdningsmæssige spørgsmål. Der tages med andre ord udgangspunkt i den praktiske prøves emne.
Detaljerede oplysninger om prøvens forløb og vurdering kan ses på https://www.ambulancebehandler.nu/ under emnet censorvejledning.