H4 Klejnsmed

Mål for undervisningen

Bekendtgørelse.

Uddannelsesordning

Når eleverne har gennemført dette forløb, vil de være færdige med deres uddannelse og beherske følgende kompetencer:

· Indstille og anvende flammeskæring til afkortning og tildannelse af emner.

· Indstille egne svejseværker og udvælge tilsatsmateriale.

· Udregne og udfolde svøb, keglestubbe, grenrør etc.

· Tildanne rør. Bukning, afkortning og reducere.

· Tig-, Mig- og elektrodesvejse i forskellige stillinger og godstykkelser.

· Anvende sit eget tegningsmateriale i værkstedet til fremstilling af projekter.

· Sortere i forskellige forslag til udseende/design.

· Skrive en rapport indeholdende teknisk dokumentation, udregninger over materiale-og tidsforbrug

   samt produkt/fremstillingsbeskrivelser.

· Fremstille et produkt ud fra tegninger.

· Programmere CNC-styret skæremaskine

· Programmere CNC-styret kantpresser.

· Tage styring over en given fremstillingsproces, og optimere arbejdsgangen.

· Indgå i en større sammenhæng og få samarbejdet og logistikken til at fungere.

· Tegne projekter i Inventor.

Fag-og læringsmål for Klejnsmed H4

Når eleverne har gennemført H4, vil de være færdige med deres uddannelse og vil have erhvervet sig- og beherske følgende kompetencer:


Indstille og anvende flammeskæring til afkortning og tildannelse af emner.

· Indstille egne svejseværker og udvælge tilsatsmateriale.

· Udregne og udfolde svøb, keglestubbe, grenrør etc.

· Tildanne rør. (bukning, afkortning og reducere)

· Tig-, Mig- og elektrodesvejse i forskellige stillinger og godstykkelser.

· Anvende sit eget tegningsmateriale i værkstedet til fremstilling af projekter.

· Sortere i forskellige forslag til udseende/design.

· Skrive en rapport indeholdende teknisk dokumentation, udregninger over materiale-og tidsforbrug

   samt produkt/fremstillingsbeskrivelser.

· Fremstille et produkt ud fra tegninger.

· Programmere CNC-styret skæremaskine

· Programmere CNC-styret kantpresser.

· Tage styring over en given fremstillingsproces, og optimere arbejdsgangen.

· Indgå i en større sammenhæng og få samarbejdet og logistikken til at fungere.

· Tegne i Inventor.


Målpinde
Smedeteknik 4 - Avanceret (14069)
  • Lærlingen kan arbejde i projektorganiserede grupper, samt i andre former for samarbejde med kollegaer, herunder evner at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver. Lærlingen arbejder med ide oplæg og prototypefremstilling og projektstyring i en innovativ kontekst, og forstår globaliseringens indflydelse på produktionsprocesserne, samt er energi- og miljøbevidst ved overholdelse af miljøkrav og herunder har forståelse for bæredygtighed. Lærlingen har forståelse for standarders betydning for produkter, produktansvar og kontrakter, i et internationalt marked.
  • Lærlingen kan planlægge og fremstille et projekt på baggrund af relevante informationer, og ud fra hensyn til tekniske og økonomiske faktorer. Lærlingen udarbejder en beskrivelse af et produkt og mulige problemstillinger i arbejdsprocessen, samt produktionstid pr. produkt, materialedimensionering, anvendelse af svejseprocesser og øvrige bearbejdnings metoder. Lærlingen skal kunne begrunde valg af faglige og tekniske løsninger i forhold til det valgte projekt. Lærlingen kan udarbejde en beskrivelse af kvalitetskrav til produktet jf. standarder, og udarbejde et tegningssæt med angivelser af mål og dimensioner, en isometrisk tegning, stykliste med angivelse af tegningsnummer, procesdiagram, en tidsplan og en materialeliste.
  • Lærlingen kan udarbejde isometrisk og retvinklet projektionstegning både manuel og via cad, overensstemmelse med DS/ISO 128, DS/ISO 129 og DS2553, samt overføre data til cam systemer i forbindelse med bearbejdnings- og udfoldningsopgaver.
  • Lærlingen kan fremstille en prototype af produktet ud fra egen dokumentation, samt foretage materialevalg herunder dimensioner og kvalitet på baggrund af relevante informationer og ud fra hensynet til tekniske og økonomiske faktorer. Lærlingen kan anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologier, herunder redegøre for relevante materialers forædling, bearbejdningsevner, bearbejdningsmuligheder, bestandighed og reaktion ved forskellige påvirkninger. Lærlingen har teoretisk og praktisk kendskab til målemetoder, og kan anvende relevante måleværktøjer til en given opgave og har forståelse for valg af arbejds- og sammenføjningsmetode i forbindelse med montage- og demontageopgaver således at EN13920 serie B overholdes. Lærlingen kan for- og efterbearbejde relevante konstruktioner, herunder varmeretning, samt udfolde geometriske emner og betjene slibeværktøj og maskiner til bearbejdning af overflader. Lærlingen kan fremstille programmer og emner ved cnc-styret kantpresse og skæremaskine, herunder plasmaskæring.
  • Lærlingen kan flammeskære lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler, indstille parametre til skæring af forskellige typer af plader, rør og profiler og har kendskab til skæremetodens anvendelighed, samt den generelle teori. Lærlingen kan betjene, vedligeholde og indstille parametre til plasmaskæringsudstyr, og bearbejde i plade og rør.
  • Lærlingen kan udføre proces 111, proces, 135-136, og proces 141, i stillingerne PB-FW, PA-BW og PD-FW (EN 287-1) til niveau B efter EN 5817. Kender til svejsemetodernes anvendelighed, den generelle svejseteori, og kan vælge relevant svejseudstyr, tilsatsmateriale efter en given opgave, kender til bedømmelse af svejsekvalitet og svejsefejl, og kan indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse.
  • Lærlingen kan overholde gældende arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforskrifter, samt overholde gældende standarder, normer og kvalitetskrav, foretage kontrol målinger, og har kendskab til virksomhedernes kvalitetsstyringssystemer.
  • Lærlingen afslutter faget med et projekt, som er grundlaget for fagets karakter.
Afsl.prv: Smed, Kleinsmed (7621)
  • Lærlingen har bestået den afsluttende prøve.

Indhold i undervisningen

Gennemførelse af svendeprøven for smedeuddannelsen.

 

Prøven består af et individuelt, selvvalgt projekt som skal løses både teoretisk og praktisk, samt en obligatorisk fremstillingsopgave valgt ved lodtrækning. Varighed i alt 102 timer.

Projektets praktiske del har en varighed af 51 timer.

Til den obligatoriske fremstillingsopgave er der afsat 16 timer.

Projektets tekniske dokumentation udarbejdes under den første del af forløbet, hvortil der er afsat 32 timer. Eleverne må gerne bruge mere end de 32 timer, i form af arbejde udenfor skolen.

Krav til indholdet fremgår af svendeprøvens opgaveformulering.

Svært ordblinde og flersprogede elever har ret til at få teksten elektronisk.

Der er afsat 3 timer til udarbejdelse af det skriftlige notat.

Det skriftlige notat udarbejdes først, når projektet er afleveret.

 

 

 

Dokumentationen.

 

Prøvens teoretiske del består af tegninger, beskrivelser, beregninger og tidsplanlægning etc., som tilsammen udgør den tekniske dokumentation, der danner grundlag for fremstillingen af den praktiske opgave i værkstedet.

Den tekniske dokumentation udarbejdes de første 8 dage af svendeprøven, og der må anvendes 32 timer. Hjemmearbejde er tilladt ud over den fastsatte tid i skemaet. Når den tekniske dokumentation er afleveret på 8. dagen, kan der ikke længere rettes i materialet. Rettelser som efterfølgende er nødvendige medtages i notatet.

 

De første dage anvendes til at udarbejde en projektbeskrivelse, som består af:

· En beskrivelse af produktet, med beskrivelse af udfordringer i fremstillingen.

· Beskrivelse af hvilke bearbejdningsmetoder der indgår f.eks. klippe, save, skære, bukke, valse og

   CNC.

· Beskrivelse af anvendte termiske sammenføjningsmetoder MAG, TIG og MMA skal indgå.

· En plan for tidsforbrug, så projekterne bliver færdige og kvalitetskravene overholdes.

· En liste med materialer og dimensioner, som indgår i projektet.

· Isometrisk skitse af projektet.

· Prisoverslag.

 

Den 3. dag er sidste mulighed for valg af nyt projekt.

Her skal projektbeskrivelse og den isometriske skitse være afleveret og godkendt af eksaminator.

Projektkontrakten, der angiver svendeprøvens opgavesammensætning, underskrives af eksaminator og elev.

Den tekniske dokumentation skal som minimum bestå af:

Forside, indledning, indholdsfortegnelse, projektbeskrivelse, kvalitetskrav/standarder, samlingstegning, delsamlingstegninger, angivelse af tegningsnumre, en svejseplan, detailtegninger, stykliste, prisberegning og evt. bilag.

Den tekniske dokumentation skal afleveres i 3 eksemplarer til eksaminator.

Den 6. dag skal en plan for materialefremskaffelse være klar. Materialer kan bestilles gennem skolen eller elevens virksomhed. Alle materialer skal være til stede på skolen ved start på den praktiske del af prøven eller efter aftale

 

 

Den praktiske del.

 

 

Det selvvalgte projekt skal omfatte de væsentligste materialetyper, svejsediscipliner og arbejdsprocesser, som uddannelsen tager sigte på, og som udgør grundlaget for bedømmelse af det praktiske arbejde.

Komponenter der ikke indgår i bedømmelsesgrundlaget må klares via egenfinansiering. Projektets praktiske del skal kunne fremstilles på skolens udstyr.

Efter projektets afslutning udarbejdes et notat, som er elevens evaluering af prøven og det færdige produkt. Notatet er elevens forberedelse til eksaminationen. Eleven kan derfor med fordel løbende tage notater om problemer eller ændringer under projektforløbet og indskrive dette i sit notat. Der er afsat 3 timer til at udarbejdelse af notatet og planlægge fremlæggelsen af projektforløbet.


Evaluering og bedømmelse

Bedømmelse

 

I projektopgaven er det dokumentationen og produktet, som er genstand for bedømmelse.

Ved selve eksaminationen, indgår eleven i dialog, med eksaminator og skuemestre, om det faglig indhold. Notatet medbringes og er elevens forberedelse til eksaminationen.

Ved fremstillingsopgaven er det produktet, som er genstand for bedømmelsen.

Ved selve eksaminationen, indgår eleven i dialog, med eksaminator og skuemestre, om det faglig indhold i produktet.

Eksaminationen har en varighed på 30 minutter, inklusiv votering. Eksaminator og skuemestre bedømmer de produkter eleven har fremstillet, samt afprøver elevens faglige viden gennem dialog. Skuemestrene er tilstede under eksaminationen. Der fastsættes en samlet karakter, som er et vægtet gennemsnit af karaktererne, for henholdsvis projektopgaven, som vægter 75 pct., samt fremstillingsopgaven, som vægter 25 pct. Opgaverne i prøvegrundlaget skal være bestået.

Uddannelsens kompetencekrav skal leve op til følgende kvalitetskrav og niveauer for de praktiske opgaver:

• Svejsninger bedømmes efter: DS/EN ISO 5817 niveau B

• Vinkler og lineære mål efter: DS/EN ISO13920 serie B

• Termisk skæring/snitflader efter: DS/EN ISO 9013

• Tegninger bedømmes efter: DS128

• Målsætning bedømmes efter: DS129

• Svejsesymboler bedømmes efter: DS/ ISO 2553

• Produktets kompleksitet.

• Produktets funktionalitet.

• Produktets design, og æstetik.