Hovedforløb 4, Frisør, Version 09, E
Mål for undervisningen

Fagmål og læringsmål for Teori, H4
Når du har arbejdet med faget teori på H4 kan du:
Permanentteori:
- Forklare om permanent- og neutraliseringsvæskernes kemiske indhold og virkemåde
- Forklare om håndtering af produkter til permanent
- Forklare om hårets byggesten
- Forklare forskellige årsager til ændringer i hårstrukturen
- Forklare om forbehandling herunder virkemåde og anvendelse
- Ud fra diagnose vurdere omstændigheder, hvor håret ikke bør permanentes
- Foretage sikkerhedsforanstaltninger til permanent herunder håndtere procedurer ved uheld
Vandondulationsteori:
- Sætte ord på forskellige fragmenter, der anvendes i forbindelse med vandondulation herunder komme med eksempler på deres sammensætning og anvendelse
- Forklare lige og buede linjer
- Beskrive og forstå begreberne for curlekontrol herunder volumen, dybde, over- og underdiageret samt uden for basen
- Vælge produkter og værktøjer til vandonsulation
- Forstå betydningen af retningstoupering, opbygning og renfrisering
Målpinde
- Eleven har viden om permanentteori.
- Eleven har viden om vandondulationsteori.
Fag og læringsmål for Dame Klippeteknik, H4, Version 09, E
Når du har arbejdet med faget dame klippeteknik på H4 kan du:
- Vælge og anvende forskellige værktøjer og produkter til klip
- Udføre kombinationsklip med afsæt i forskellige inspirationsmaterialer
- Analysere klipninger samt udføre tekniske arbejdstegninger
Målpinde
- Eleven kan selvstændigt udarbejde en teknisk klippetegning som arbejdsredskab.
Fag og læringsmål for Dame Frisuredesign, H4, Version 09, E
Når du har arbejdet med faget dame frisuredesign på H4 kan du:
- Vælge og anvende forskellige værktøjer og produkter til vandondulation herunder anvende relevante brugsanvisninger og produktvejledninger
- Udtænke/designe forskellige frisurer herunder arbejde kreativt med forskellige inspirationsmaterialer
- Kombinere forskellige fragmenter efter Pivot Points terminologi
- Placere curler og clips efter hovedforløbsbogens forskrifter
- Foretage toupering med udligning af skilninger
- Foretage udfrisering med opbygning, renfrisering og detaljer
- Se forskellen på dag, aften og selskabsfrisure
- Udføre en arbejdstegning af oprulningen
- Udvise en god arbejdshygiejne i forbindelse med de enkelte arbejdsprocesser
Målpinde
- Eleven kan selvstændigt udvise hygiejne og orden omkring arbejdspladsen og de anvendte redskaber og produkter - før, under og efter behandling.
- Eleven kan selvstændigt anvende frisørfagets teorier og brugsanvisninger/produktvejledninger.
Fagmål og læringsmål for Herre Klippeteknik, H4, Version 09, C
Når du har arbejdet med faget herre klippeteknik på H4 kan du:
- Foretage en kundekonsultation herunder dialog og rådgivning omkring frisurevalg
- Udføre herreklip på forskellige længder
- Tage hensyn til kundens proportioner herunder i ansigtstræk, hovedfacon, kropsbygning, højde og vægt, når du skaber et frisuredesign
- Tage hensyn til kundens personlige stil samt alder og personlighed, når du skaber et frisuredesign
- Udføre arbejdstegning/arbejdsskitser til de aktuelle klipninger
- Anvende forskelligt inspirationsmateriale herunder bøger samt internettet
- Følge en arbejdsinstruktion med anvendelse af tekniske manualer til klip
Målpinde
- Eleven kan selvstændigt udføre klip på lange, mellem og korte længder.
Fagmål og læringsmål for herre styling og formtørring, H4, Version 09, C
Når du har arbejdet med faget herre styling og formtørring på H4 kan du:
- Udføre formtørring og styling i relation til klipningen
- Udføre klassisk- og modeføn/styling med vægt på et maskulint udtryk
- Vælge og anvende forskellige værktøjer og produkter der passer til disciplinen og det ønskede udtryk
- Anvende brugsanvisninger og produktvejledninger i relation til forskellige formtørrings- og stylingsopgaver
Målpinde
- Eleven kan selvstændigt udføre styling på lange, mellem og korte længder.
- Eleven kan selvstændigt anvende frisørfagets teorier og brugsanvisninger/produktvejledninger.
Fag og læringsmål for skæg og barbering, H4, Version 09;C
Når du har arbejdet med faget skæg og barbering på H4 kan du:
- Selvstændigt planlægge og udføre skægklipning med kantafsætning og barbering
- Udføre forskellige skægklip/design der tager højde for kundens proportionering, ansigtsform, stil og alder
- Udføre voksning af bryn, ører, næse og kanter
- Forklare forskellen på forskellige hårfjerningsmetoder herunder virkemåde, holdbarhed og arbejdsprocedurer samt fordele og ulemper ved behandlingerne
- Opretholde god arbejdshygiejne i forbindelse med voksning, barbering og skægklip
- Vælge og anvende fagets produkter og værktøjer
Målpinde
- Eleven kan selvstændigt udføre skægklipning.
- Eleven kan selvstændigt håndtere alle relevante værktøjer.
- Eleven kan selvstændigt udføre voksning af bryn, ører, næse og kanter.
Fagmål og læringsmål for Strukturbehandling, H4, Version 09, E
Når du har arbejdet med faget strukturbehandlinger på H4 kan du:
- Udføre diagnose til strukturbehandling herunder foretage en selvstændig vurdering af håret samt vælge fremgangsmåder, produkter, spoler, oprulningsteknikker og trækketider
- Anvende forskellige brugsanvisninger
- Opretholde en god arbejdshygiejne i diverse arbejdsprocesser
- Rådgive kunder herunder foretage en forventningsafstemning i forhold til krøllernes/strukturens udtryk og det færdige resultat
- Udføre forskellige strukturbehandlinger med anvendelse af forskellige spoletyper og oprulningsteknikker
- Anvende alle værktøjer og udstyr i relation til strukturbehandling
- Udføre strukturbehandling på damer og herrer med hensynstagen til henholdsvis et feminint og et maskulint udtryk
- Vejlede kunderne i pleje og styling af et strukturbehandlet hår
- Anvende den faglige permanentteori i praksis
Målpinde
- Eleven kan selvstændigt vurdere, planlægge og gennemføre en arbejdsproces.
- Eleven kan udføre avancerede strukturbehandlinger.
- Eleven kan betjene, diagnosticere og vejlede kunder.
- Eleven kan håndtere alle relevante værktøjer.
- Eleven kan arbejde bevidst med den faglige permanentteori.
- Eleven kan udføre forskellige avancerede oprulningsteknikker.
- Eleven kan redegøre for og har indsigt i grøn omstilling og bæredygtighed
- Eleven kan selvstændigt vurdere, planlægge og gennemføre en arbejdsproces.
- Eleven kan udføre komplekse strukturbehandlinger.
- Eleven kan betjene, diagnosticere og vejlede kunder.
- Eleven kan håndtere alle relevante værktøjer.
- Eleven kan arbejde bevidst med den faglige permanentteori.
- Eleven kan udføre forskellige komplekse oprulningsteknikker.
- Eleven kan målrettet planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen og resultatet sikres.
- Eleven kan redegøre for og har indsigt i grøn omstilling og bæredygtighed
Fagmål og læringsmål for trend herre, Version 09, C
Når du har arbejdet med faget Trend Herre på H4 kan du:
- Anvende brugsanvisninger og arbejdspladsbrugsanvisninger i forhold til de produkter, der indgår i den aktuelle behandling
- Anvende relevante værnemidler i forhold til de enkelte behandlinger
- Rådgive kunder i valg af frisure
- Udføre klassisk og moderne herreklip med hensynstagen til kundens alder, type/stil og ansigtsform
- Udføre skægklip og barbering med hensynstagen til kundens frisure, stiltype og ansigtets proportioner
- Udføre formrørring og styling af de udførte klipninger
- Udføre arbejdsskitse af de udførte klippeteknikker
- Udføre forskellige struktur- og colorationsbehandlinger med hensynstagen til den aktuelle trend
- Håndtere alle relevante værktøjer, produkter og materialer i relation til de enkelte opgaver
- Samarbejde med andre omkring forskellige arbejdsopgaver
Målpinde
- Eleven får indblik i tidens trend.
- Eleven kan selvstændigt vejlede kunden og udføre avancerede klip og styling inden for tidens trend.
- Eleven kan selvstændigt tilpasse trendklip og styling, ud fra kundens proportioner, ansigtsform, hårstruktur, hårgrænser, hvirvler og groretninger, så frisuren fremstår klædelig.
- Eleven kan redegøre for inspirationskilden.
- Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre vurdere, planlægge og gennemføre avancerede arbejdsprocesser inden for frisørbehandlinger.
- Eleven kan selvstændigt anvende frisørfagets teorier og brugsanvisninger/produktvejledninger.
- Eleven kan selvstændigt håndtere alle relevante værktøjer.
- Eleven kan selvstændigt udarbejde en teknisk klippetegning som arbejdsredskab.
- Eleven kan selvstændigt udføre barbering med kniv.
- Eleven kan selvstændigt anvende relevante værnemidler, sikkerhed og substitution inden for arbejdsmiljø.
- Eleven kan selvstændigt udføre avancerede colorationsbehandlinger med fokus på trend.
- Eleven kan selvstændigt udføre avancerede strukturbehandlinger med fokus på trend.
- Eleven kan selvstændigt udføre avancerede skægklipninger med fokus på trend.
- Eleven kan selvstændigt anvende den rette mængde produkt ud fra brugsanvisninger/produktvejledninger.
- Eleven kan selvstændigt udvise hygiejne og orden omkring arbejdspladsen og de anvendte redskaber - før, under og efter behandling.
- Eleven kan redegøre for og har indsigt i grøn omstilling og bæredygtighed
- Eleven får indblik i tidens trend.
- Eleven kan selvstændigt vejlede kunden og udføre komplekse klip og styling inden for tidens trend.
- Eleven kan selvstændigt tilpasse trendklip og styling, ud fra kundens proportioner, ansigtsform, hårstruktur, hårgrænser, hvirvler og groretninger, så frisuren fremstår klædelig.
- Eleven kan redegøre for inspirationskilden og anvende inspirationen i en ny kontekst.
- Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre, målrettet vurdere, planlægge og gennemføre komplekse arbejdsprocesser inden for alle frisørbehandlinger.
- Eleven kan selvstændigt anvende frisørfagets teorier og brugsanvisninger/produktvejledninger.
- Eleven kan selvstændigt håndtere alle relevante værktøjer.
- Eleven kan selvstændigt udarbejde en teknisk klippetegning som arbejdsredskab.
- Eleven kan selvstændigt udføre barbering med kniv.
- Eleven kan selvstændigt anvende relevante værnemidler, sikkerhed og substitution inden for arbejdsmiljø.
- Eleven kan selvstændigt udføre komplekse colorationsbehandlinger med fokus på trend.
- Eleven kan selvstændigt udføre komplekse strukturbehandlinger med fokus på trend.
- Eleven kan selvstændigt udføre komplekse skægklipninger med fokus på trend.
- Eleven kan selvstændigt anvende den rette mængde produkt ud fra brugsanvisninger/produktvejledninger.
- Eleven kan selvstændigt udvise hygiejne og orden omkring arbejdspladsen og de anvendte redskaber - før, under og efter behandling.
- Eleven kan redegøre for og har indsigt i grøn omstilling og bæredygtighed
Indhold i undervisningen
LUP, H4, Version 09, E
Planlagte faglige indhold
Undervisningen tager afsæt i bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør BEK nr. 268 af 11/03/2024, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/268
Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske og teoretiske arbejdsopgaver inden for frisørfaget med udgangspunkt i skoleperiodens fag, mål, niveauer og læringsmål.
Undervisningen tilrettelægges på grundlag af faglige problemstillinger inden for frisøruddannelsen i et anvendelsesorienteret perspektiv og bidrager til at styrke elevens faglige og personlige udvikling samt almene og generelle kompetencer i forhold til en frisørprofil.
Undervisningen veksler mellem demonstrationer, træning, oplæg og fremlæggelser og der skabes mulighed for, at eleverne kan arbejde differentieret med forskellige opgaver på individuelle niveauer inden for rammen med henblik på, at styrke den enkelte elevs læring og udfordre dem på passende vis.
Forud for de enkelte læringsaktiviteter gennemgår underviseren de mål og læringsmål eleverne skal arbejde efter. Mål og læringsmål findes ligeledes i Moodle.
Oplæg til de forskellige læringsaktiviteter er b.la. i form af demonstrationer, hvor læreren viser hvilke metoder og teknikker eleven skal anvende ift. at løse en opgave. Oplæg til undervisningen kan også være via forskellige undervisningsfilm og præsentationer som findes på skolens læringsplatform Moodle. Filmene og præsentationerne danner endvidere grundlag for differentiering i undervisningen idet, at eleverne kan arbejde i individuelle tempi med mulighed for repetition af et eller flere læringsemner.
Optakt til et undervisningsemne kan endvidere foregå som et teoretisk læreroplæg, hvor eleverne efterfølgende skal arbejde med en praktisk eller teoretisk opgave. Her gennemgås opgavebeskrivelserne herunder indhold, rammer og krav til opgaven. Efterfølgende har eleverne mulighed for at stille uddybende spørgsmål til opgaven. Alle opgavebeskrivelser findes på Moodle og det er ligeledes her, eleverne afleverer deres besvarelser og får feed back.
I faget teori er undervisningen inspireret af ’flipped learning´, hvor eleverne læser og gennemgår det faglige indhold forud for undervisningen. I undervisningen arbejder eleverne efterfølgende i grupper med udarbejdelse af spørgsmål og svar inden for udvalgte emner. Det udarbejdede materiale deles efterfølgende mellem eleverne og spørgsmål og svar gennemgås på klassen. Materialet gemmes i elevernes egen ’opgavebank’ og/eller laves til quiz i Moodle eller som Kahood.
Følgende fag strækker sig over flere eller alle skoleperioder;
Frisørfagets teori – Fag nr. 11800 – H1, H2, H3, H4, H5, H6, H7
Dame klippeteknik - Fag nr. 22232 - H1, H2, H3, H4, H5, H6, H7, H8
Dame frisuredesign – Fag nr. 22233 – H1, H2, H3, H4, H5, H6, H7, H8
Herre klippeteknik – Fag nr. 20702 – H1, H3, H4, H5, H6, H7, H8
Herre styling og formtørring – Fag nr. 20703 – H1, H3, H4, H6, H7, H8
Skæg og barbering – Fag nr. 20704 – H2, H4, H8
Strukturbehandling – Fag nr. 09005 – H2, H4
Helhedsorientering
Undervisningen på H4 gennemføres dels efter et helhedsorienteret princip med kobling af udvalgte fag og mål og dels som individuelle fag. Undervisningen tilrettelægges så eleverne oplever et samspil mellem de enkelte fag- og undervisningsemner på forløbet.
Praksisrelatering
Forløbet er praksisrelateret med henblik på, at eleverne anvender fagets teorier til løsning af de praktiske aktiviteter. Eleverne arbejder med forskellige cases, der indeholder forskellige problemstillinger indenfor frisørbranchen herunder emner inden for teorien. Elevernes løsning af de praktiske aktiviteter bliver således med udgangspunkt i den teoretiske viden og med perspektivering for det praktiske arbejde og de problemstillinger de vil møde i deres uddannelse.
Tværfaglighed
I forløbet er fokus på sammentænkning af fagene med henblik på, at eleverne kan inddrage forskellige fagemner ift. løsning af faglige problemstillinger.
Differentiering
Undervisningen planlægges og gennemføres, så der tages højde for elevernes forskellige deltagerforudsætninger. Differentieringen foregår dels igennem elevernes mulighed for at vælge sværhedsgrad, indhold og rækkefølge i de enkelte opgaver og dels via supplerende opgaver og undervisningsmaterialer der passer til den enkelte elevs niveau. Underviseren vil endvidere guide eleven ift. opgavestørrelse og indhold herunder opgaver der udfordrer og understøtter den enkelte elevs niveau. I Moodle kan eleverne finde forskellige undervisningsmaterialer, der understøtter de enkelte læringsemner i forløbet.
Fag ud over det uddannelsesspecifikke
Ingen
Overgangsordning
Hvis frisøruddannelsen får en ny uddannelsesordning/version forbliver igangværende elever som udgangspunkt på den påbegyndte version. Det kan forekomme, at en elev overgår til en ny version.
Evaluering og bedømmelse
Evaluering/ Feedback:
Den enkelte elevens udbytte af undervisningen evalueres løbende gennem dialog herunder elevens faglighed, motivation og engagement. Endvidere gennemføres individuelle evalueringssamtaler efter ønske og behov. Ved afslutning af et fag gennemføres en individuel samtale mellem underviser og elev herunder italesættelse af fokusområder samt hvilke praktikmål eleven skal arbejdes med i virksomheden. Samtalerne tager udgangspunkt i underviserens observationer fra undervisningen og elevens egne refleksioner ift. progression og fagligt niveau. Evalueringernes formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs læring, og at sikre at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i faget og uddannelsen.
I udvalgte undervisningsforløb arbejder eleverne med evalueringsskemaer, hvor de skal evaluere sig selv ift. i hvilken grad de opfylder disciplinens kriterier og mål. Formålet med elevernes selvevalueringer er dels at skabe en platform for dialog og dels at gøre den enkelte elev bevidst om egne svagheder og styrker for deraf at formulere personlige læringsmål for den fremadrettede læring.
Der gennemføres fælles evalueringer som afslutning på alle dagene.
Bedømmelse:
Bedømmelsesgrundlaget er i relation til fagenes mål og de tilknyttede læringsmål. Mål og læringsmål er beskrevet i Moodle og er gennemgået for eleverne ved forløbets start. Fagene bedømmes enkeltvis og bedømmelsen tager afsæt i elevernes niveau og præstation samt i hvilket omfang de indfrier målene.
Bedømmelsesgrundlaget er elevernes løbende dokumentation af deres arbejde herunder praktiske og teoretiske opgaver/afleveringer samt afsluttende prøver i udvalgte uddannelsesspecifikke fag – Se vedhæftede overbliksskema.
Bedømmelseskriterier for opgaver og prøver indgår i de enkelte opgavebeskrivelser og formidles ligeledes mundtlig til eleverne inden opgaven/prøven påbegyndes.
I vedhæftede overbliksskema for HF4 fremgår interne prøver samt afgivelse af hhv. del- og standpunktskarakter.
Der afgives karakter efter 7-trinsskalaen