Hovedforløb 3, Frisør, Version 09, E

Mål for undervisningen


Fagmål og læringsmål for Faglig Engelsk, H3

Når du har arbejdet med faget faglig engelsk på H3 kan du: 

  • Udføre kundebetjening hvor du anvender frisørfaglige termer på engelsk
  • Gennemføre kundebehandlinger hvor der kommunikeres på engelsk
  • Læse frisørfaglige tekster på engelsk
  • Læse og dokumentere forståelsen af frisørfaglige tekster på engelsk



Målpinde
Faglig engelsk - Rutineret (11494)
  • Eleven kan anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i frisørfaglige termer
  • Eleven behersker kundebetjening og almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv.
  • Eleven kan læse og dokumentere forståelsen af enkelte tekster på engelsk
  • Eleven kan mundtlig redegøre om en frisørbehandling på engelsk.
  • Eleven behersker frisørfagligt kundebetjening og almindelige situationer fra erhvervslivet i frisørbranchens dagligliv.
  • Eleven kan læse og dokumentere forståelsen af frisørfaglige tekster på engelsk
  • Eleven kan læse og dokumentere forståelsen af frisørfaglige tekster på engelsk.
  • Eleven kan med en vis sikkerhed anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i frisørfaglige termer
  • Eleven behersker frisørfaglig kundebetjening og almindelige situationer fra erhvervslivet i frisørbranchens dagligdag.
  • Eleven kan mundtligt redegøre for en frisørbehandling på engelsk.

Fagmål og læringsmål for Teori, H3

Når du har arbejdet med faget teori på H3 kan du: 

  • Forklare om hårets om hårets opbygning, livscyklus og vækst
  • Forklare hvad der sker fra håret bliver dannet og til vi dør
  • Forklare om hovedbundsproblemer, hårtab og skaldethed
  • Redegøre for forskellige behandlingsmuligheder i forhold til forskellige hovedbundsproblemer
  • Forklare om ernæring i forhold til hårets vækst
  • Beskrive hårets kemiske sammensætning
  • Skelne mellem forskellige hårtyper
  • Forklare pH-skalaen i relation til fagets produkter
  • Tage forholdsregler i forhold til omgangen med de produkter, som anvendes i frisørbranchen herunder hvordan stofferne påvirker håret
  • Forklare forskellige hårplejeprodukters virkemåder og anvendelsesområder

Målpinde
Frisørfagets Teori - Rutineret (11800)
  • Eleven har viden om hårplejeteori og materialeforståelsesteori.
  • Eleven har viden om hårets biologi.

Fag og læringsmål for Dame Klippeteknik, H3, Version 09, E

Når du har arbejdet med faget dame klippeteknik på H3 kan du:

  • Vælge og anvende forskellige former for værktøjer og produkter til klipning
  • Tage hensyn til hårets struktur, groretninger og mængde ved udførsel af klipning
  • Foretage valg af frisure med hensyntagen til kundens ansigts- og hovedform, alder, type og ønsker
  • Udføre forskellige kombinationsklip med forskellige teknikker
  • Udføre tekniske arbejdstegninger af de udførte klipninger

Målpinde
Dameklippeteknik - Avanceret (22232)
  • Eleven kan selvstændigt anvende relevante værnemidler, sikkerhed og substitution inden for arbejdsmiljø.

Fagmål og læringsmål for Dame Frisuredesign, H3, Version 09, E

Når du har arbejdet med faget dame frisuredesign på H3 kan du:

  • Vælge og anvende forskellige former for værktøjer og produkter til jernondulation
  • Håndtere forskellige krøllejern korrekt
  • Tage hensyn til hårets struktur, groretninger og mængde ved udførsel af jernondulation
  • Foretage valg af frisure med hensyntagen til kundens ansigts- og hovedform, alder, type og ønsker
  • Klargøre håret til jernondulation
  • Udføre forskellige teknikker til jernondulation
  • Udføre udfrisering af jernondulation

Målpinde
Damefrisuredesign - Avanceret (22233)
  • Eleven kan selvstændigt vejlede og vælge produkter ud fra kundetype og frisurevalg.
  • Eleven kan selvstændigt anvende den rette mængde produkt ud fra hårtype, frisurevalg og brugsanvisninger/produktvejledninger.

Fagmål og læringsmål for Herre Klippeteknik, H3, Version 09, C

Når du har arbejdet med faget herre klippeteknik på H3 kan du:

  • Foretage en kundekonsultation herunder dialog og rådgivning omkring frisurevalg
  • Udføre forskellige herreklip herunder kombinere de fire klippeformer
  • Udføre arbejdsskitser efter Pivot Points terminologi
  • Udvise en god arbejdshygiejne i arbejdsprocesserne
  • Vælge og anvende de rigtige produkter og værktøj til den aktuelle opgave


Målpinde
Herre klippeteknik - Avanceret (20702)
  • Eleven kan selvstændigt udføre de fire klippeformer og kombinere dem.
  • Eleven kan selvstændigt udarbejde en teknisk klippetegning som arbejdsredskab.
  • Eleven kan selvstændigt udvise hygiejne og orden omkring arbejdspladsen og de anvendte redskaber - før, under og efter behandling.

Fagmål og læringsmål for herre styling og formtørring, H3, Version 09, C

Når du har arbejdet med faget herre styling og formtørring på H3 kan du:

  • Anvende forskellige værktøjer og produkter i relation til herre føn og styling
  • Udvise en god arbejdshygiejne i arbejdsprocesserne
  • Udføre formtørring med efterfølgende fingerstyling
  • Se formtørring og styling i relation til klipningen herunder muligheder og begrænsninger ift. hårets længder


Målpinde
Herre styling og formtørring - Avanceret (20703)
  • Eleven kan selvstændigt udføre fingerstyling.
  • Eleven kan selvstændigt udvise hygiejne og orden omkring arbejdspladsen og de anvendte redskaber og produkter - før, under og efter behandling.

Fagmål og læringsmål for Langthårsfrisering

Når du har arbejdet med faget langthårsfrisering på H3 kan du:

  • Tage højde for hårets struktur og længde i forhold til forskellige langthårsopsætninger
  • Udføre forskellige inddelinger og fundamenter til langt hår
  • Udføre touperings- og renfriseringsteknikker
  • Opbygge en frisure herunder placere fyldepunkter der tager højde for kundens ansigtsform, alder og type  
  • Foretage forskellige forberedelsesmetoder til langthårsfrisering
  • Anvende og kombinere forskellige grundlæggende langthårsteknikker
  • Anvende forskellige værktøjer og produkter i relation til forskellige langthårsfriseringer
  • Anvende relevante værnemidler 

Målpinde
Langthårsfrisering - Rutineret (30118)
  • Eleven kan forberede og klargøre håret til opsætning med relevant værktøj.
  • Eleven kan udføre forskellige fundamenter til opsætning.
  • Eleven kan udføre forskellige inddelings- og oprulningsteknikker.
  • Eleven kan udføre forskellige renfriserings- og touperingsteknikker.
  • Eleven kan under vejledning udføre forskellige opsætningsteknikker.
  • Eleven kan arbejde på øvelseshoveder og modeller.
  • Eleven kan anvende relevante værnemidler, sikkerhed og substitution inden for arbejdsmiljø.
Langthårsfrisering - Avanceret (30118)
  • Eleven kan selvstændigt forberede og klargøre håret til opsætning med relevant værktøj.
  • Eleven kan selvstændigt udføre forskellige avancerede fundamenter til opsætning.
  • Eleven kan selvstændigt udføre forskellige avancerede inddelingsteknikker.
  • Eleven kan selvstændigt udføre forskellige avancerede renfriserings- og touperingsteknikker.
  • Eleven kan selvstændigt udføre forskellige avancerede opsætninger.
  • Eleven kan selvstændigt arbejde på øvelseshoveder eller modeller.
  • Eleven kan anvende relevante værnemidler, sikkerhed og substitution inden for arbejdsmiljø.
  • Eleven kan redegøre for og har indsigt i grøn omstilling og bæredygtighed

Fagmål og læringsmål for Coloration, H3, Version 09, E

Når du har arbejdet med faget coloration på H3 kan du:

  • Ud fra din teoretiske viden foretage diagnose herunder vælge produkter, påføringsmetoder, teknikker og fremgangsmåde
  • Anvende brugsanvisninger og arbejdspladsbrugsanvisninger
  • Opretholde god arbejdshygiejne i de forskellige arbejdsprocesser
  • Anvende relevante værnemidler
  • Anvende sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med forskellige colorationsbehandlinger
  • Foretage skylning, toning, afrensning og forpigmentering på dame- og herremodeller
  • Anvende den faglige farveteori i praksis

Målpinde
Coloration - Avanceret (17762)
  • Eleven kan udfylde og anvende en diagnoseseddel
  • Eleven kan anvende brugsanvisninger.
  • Eleven kan håndtere alle relevante værktøjer.
  • Eleven kan håndtere arbejdshygiejne i diverse arbejdsprocesser.
  • Eleven kan anvende relevante værnemidler, sikkerhed og substitution indenfor arbejdsmiljø.
Coloration - Ekspert (17762)
  • Eleven kan udfylde og anvende en diagnoseseddel
  • Eleven kan anvende brugsanvisninger
  • Eleven kan håndtere alle relevante værktøjer
  • Eleven kan håndtere arbejdshygiejne i diverse arbejdsprocesser
  • Eleven kan anvende relevante værnemidler, sikkerhed og substitution indenfor arbejdsmiljø

Indhold i undervisningen

LUP, H3, Version 09, E

Planlagte faglige indhold

Undervisningen tager afsæt i bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør BEK nr. 268 af 11/03/2024, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/268

Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske og teoretiske arbejdsopgaver inden for frisørfaget med udgangspunkt i skoleperiodens fag, mål, niveauer og læringsmål.

Undervisningen tilrettelægges på grundlag af faglige problemstillinger inden for frisøruddannelsen i et anvendelsesorienteret perspektiv og bidrager til at styrke elevens faglige og personlige udvikling samt almene og generelle kompetencer i forhold til en frisørprofil.

Undervisningen veksler mellem demonstrationer, træning, oplæg og fremlæggelser og der skabes mulighed for, at eleverne kan arbejde differentieret med forskellige opgaver på individuelle niveauer inden for rammen med henblik på, at styrke den enkelte elevs læring og udfordre dem på passende vis. 

Forud for de enkelte læringsaktiviteter gennemgår underviseren de mål og læringsmål eleverne skal arbejde efter. Mål og læringsmål findes ligeledes i Moodle.

Oplæg til de forskellige læringsaktiviteter er b.la. i form af demonstrationer, hvor læreren viser hvilke metoder og teknikker eleven skal anvende ift. at løse en opgave. Oplæg til undervisningen kan også være via forskellige undervisningsfilm og præsentationer som findes på skolens læringsplatform Moodle. Filmene og præsentationerne danner endvidere grundlag for differentiering i undervisningen idet, at eleverne kan arbejde i individuelle tempi med mulighed for repetition af et eller flere læringsemner.

Optakt til et undervisningsemne kan endvidere foregå som et teoretisk læreroplæg, hvor eleverne efterfølgende skal arbejde med en praktisk eller teoretisk opgave. Her gennemgås opgavebeskrivelserne herunder indhold, rammer og krav til opgaven. Efterfølgende har eleverne mulighed for at stille uddybende spørgsmål til opgaven. Alle opgavebeskrivelser findes på Moodle og det er ligeledes her, eleverne afleverer deres besvarelser og får feed back.

I faget teori er undervisningen inspireret af ’flipped learning´, hvor eleverne læser og gennemgår det faglige indhold forud for undervisningen. I undervisningen arbejder eleverne efterfølgende i grupper med udarbejdelse af spørgsmål og svar inden for udvalgte emner. Det udarbejdede materiale deles efterfølgende mellem eleverne og spørgsmål og svar gennemgås på klassen. Materialet gemmes i elevernes egen ’opgavebank’ og/eller laves til quiz i Moodle eller som Kahood.

Følgende fag strækker sig over flere eller alle skoleperioder;

Frisørfagets teori – Fag nr. 11800 – H1, H2, H3, H4, H5, H6, H7

Faglig engelsk – Fag nr. 11494 – H2, H3

Dame klippeteknik - Fag nr. 22232 - H1, H2, H3, H4, H5, H6, H7, H8

Dame frisuredesign – Fag nr. 22233 – H1, H2, H3, H4, H5, H6, H7, H8

Herre klippeteknik – Fag nr. 20702 – H1, H3, H4, H5, H6, H7, H8

Herre styling og formtørring – Fag nr. 20703 – H1, H3, H4, H6, H7, H8

Coloration – Fag nr. 09004 – H3, H5

Helhedsorientering

Undervisningen på H3 gennemføres dels efter et helhedsorienteret princip med kobling af udvalgte fag og mål og dels som individuelle fag. Undervisningen tilrettelægges så eleverne oplever et samspil mellem de enkelte fag- og undervisningsemner på forløbet.

Praksisrelatering

Forløbet er praksisrelateret med henblik på, at eleverne anvender fagets teorier til løsning af de praktiske aktiviteter. Eleverne arbejder med forskellige cases, der indeholder forskellige problemstillinger indenfor frisørbranchen herunder emner inden for teorien. Elevernes løsning af de praktiske aktiviteter bliver således med udgangspunkt i den teoretiske viden og med perspektivering for det praktiske arbejde og de problemstillinger de vil møde i deres uddannelse.

Tværfaglighed 

I forløbet er fokus på sammentænkning af fagene med henblik på, at eleverne kan inddrage forskellige fagemner ift. løsning af faglige problemstillinger.  

Differentiering

Undervisningen planlægges og gennemføres, så der tages højde for elevernes forskellige deltagerforudsætninger. Differentieringen foregår dels igennem elevernes mulighed for at vælge sværhedsgrad, indhold og rækkefølge i de enkelte opgaver og dels via supplerende opgaver og undervisningsmaterialer der passer til den enkelte elevs niveau. Underviseren vil endvidere guide eleven ift. opgavestørrelse og indhold herunder opgaver der udfordrer og understøtter den enkelte elevs niveau. I Moodle kan eleverne finde forskellige undervisningsmaterialer, der understøtter de enkelte læringsemner i forløbet. 

Fag ud over det uddannelsesspecifikke

Ingen

Overgangsordning


Hvis frisøruddannelsen får en ny uddannelsesordning/version forbliver igangværende elever som udgangspunkt på den påbegyndte version. Det kan forekomme, at en elev overgår til en ny version. 

Evaluering og bedømmelse

Evaluering/ Feedback: 

Den enkelte elevens udbytte af undervisningen evalueres løbende gennem dialog herunder elevens faglighed, motivation og engagement. Endvidere gennemføres individuelle evalueringssamtaler efter ønske og behov. Ved afslutning af et fag gennemføres en individuel samtale mellem underviser og elev herunder italesættelse af fokusområder samt hvilke praktikmål eleven skal arbejdes med i virksomheden. Samtalerne tager udgangspunkt i underviserens observationer fra undervisningen og elevens egne refleksioner ift. progression og fagligt niveau. Evalueringernes formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs læring, og at sikre at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i faget og uddannelsen. 

I udvalgte undervisningsforløb arbejder eleverne med evalueringsskemaer, hvor de skal evaluere sig selv ift. i hvilken grad de opfylder disciplinens kriterier og mål. Formålet med elevernes selvevalueringer er dels at skabe en platform for dialog og dels at gøre den enkelte elev bevidst om egne svagheder og styrker for deraf at formulere personlige læringsmål for den fremadrettede læring.   

Der gennemføres fælles evalueringer som afslutning på alle dagene


Bedømmelse:

Bedømmelsesgrundlaget er i relation til fagenes mål og de tilknyttede læringsmål. Mål og læringsmål er beskrevet i Moodle og er gennemgået for eleverne ved forløbets start. Fagene bedømmes enkeltvis og bedømmelsen tager afsæt i elevernes niveau og præstation samt i hvilket omfang de indfrier målene.

Bedømmelsesgrundlaget er elevernes løbende dokumentation af deres arbejde herunder praktiske og teoretiske opgaver/afleveringer samt afsluttende prøver i udvalgte uddannelsesspecifikke fag – Se vedhæftede overbliksskema.  

Bedømmelseskriterier for opgaver og prøver indgår i de enkelte opgavebeskrivelser og formidles ligeledes mundtlig til eleverne inden opgaven/prøven påbegyndes.

I vedhæftede overbliksskema for HF3 fremgår interne prøver samt afgivelse af hhv. del- og standpunktskarakter. 

Der afgives karakter efter 7-trinsskalaen