GF1 Livsstil & Sundhed
Mål for undervisningen
Indhold i undervisningen
Planlagte faglige indhold
Det faglige indhold består af:
- Praktisk hands on arbejde i værkstederne
- Grundlæggende viden inden for arbejdsmiljø, ergonomi, sikkerhed, samfund og sundhed
- Kreative og praksisorienterede projekter
- Daglige bevægelsesaktiviteter
Gruppearbejde er en stor del af projekterne, men der vil også være mulighed for selvstændigt arbejde.
Der vil igennem grundforløbets 20 ugers varighed være forskellige former for fælles aktiviteter, herunder eksempelvis bevægelsesdage samt foredrag og eksterne besøg med et dannelsesmæssigt perspektiv.
Faglige temaer i GF1 Livsstil & Sundhed:
- Fag & talent
- Boost dit liv
- Profil, job og fremtid
- Innovation og iværksætteri i branchen
- Ønskejobbet (praktikforberedelse og lærepladssøgning)
Helhedsorientering
I undervisningen indgår praksisorienterede opgaver i alle temaer og projekter, hvor eleverne arbejder med forskellige opgaver i værkstederne. Projekterne indeholder desuden danskfaglige samt digitale læringselementer. Eleverne udarbejder løbende en digital dokumentation over deres arbejde, hvilket også anvendes som portfolio til dansk eksamen.
Praksisrelatering
Al undervisning tager udgangspunkt i praktiske opgaveløsninger og processer på et grundlæggende niveau inden for brancherne.
Undervisningen tager udgangspunkt i teoretiske oplæg, hvorefter eleverne arbejder videre med en praktisk opgave, der taget afsæt i det teoretiske oplæg. Eleverne arbejder i projekterne kollaborativt med at koble teori og praksis i forskellige løsningsmuligheder i værkstedsarbejdet.
Eleverne dokumenterer deres løsningsforslag/resultatet af det praktiske arbejde i den digitale portfolie samt via forskellige fremlæggelsesmetoder.
Eleverne opnår via de praksisrelaterede projekter en fortrolighed med værkstedsarbejdet, som kvalificerer dem yderligere til at træffe deres endelige valg af uddannelse efter GF1.
Tværfaglighed
I de erhvervsfaglige projekter inddrages danskfaglige elementer, som afslutningsvis udgør elevernes digitale eksamensportfolio.
I det løbende portfolioarbejde inddrages grundlæggende it-færdigheder samt grundfaget dansk, herunder bl.a. rapportskrivning samt ansøgning og CV.
Differentiering
På alle GF1 hold tilknyttes 1 faglærer/kontaktlærer, der har det samlede overblik over og ansvar for den enkelte elevs læring og personlige udvikling.
Der foretages en ad hoc differentiering såvel i værkstedarbejdet som i de mere teoretiske projekter, hvor underviseren vurderer og vejleder eleverne i mulige læringsaktiviteter mhp. optimalt læringsudbytte.
Fag ud over det uddannelsesspecifikke
Eleverne løftes 1 niveau i grundfaget dansk, samt får F-niveau i grundfaget Idræt
Overgangsordning
Ikke relevant for GF1.
Vedhæftede filer
Evaluering og bedømmelse
Evaluering og Feedback
Der gives løbende mundtlig feedback på elevernes praktiske og teoretiske arbejde. Der afholdes desuden fastholdelses-/trivselsmøder hver 5. uge, hvor kontaktlærer, vejleder og uddannelsesleder drøfter hver enkelt elevs trivsel samt faglige udvikling. På mødet besluttes hvilke ekstraordinære indsatser der kan tilbydes elever, der ikke trives i læringsmiljøet.
Bedømmelse
Bedømmelsesgrundlaget tager afsæt i de værkstedsopgaver og afleveringer, som eleverne har produceret i løbet af GF1.
Fokus i bedømmelserne er, i hvilket omfang eleverne har opnået de 5 centrale læringsmål for GF1:
1. Eleven er afklaret om valg af uddannelse gennem praktiske arbejdsopgaver og -processer
2. Eleven har forståelse for og kan selv anvende fagsproget både på skrift og i tale
3. Eleven udvikler løbende færdigheder i brugen af centrale værktøjer inden for brancherne
4. Eleven kan beskrive centrale samfundsmæssige forhold, samt indgå i aktivt i et arbejdsfællesskab
5. Eleven kan forholde sig til simple rutineopgaver og innovationsprocesser og kan anvende disse i praktiske projekter