H4 Rustfast klejnsmed

Mål for undervisningen

Bekendtgørelse.

Uddannelsesordning.

Når eleverne har gennemført dette forløb, vil de være færdige med deres uddannelse og beherske følgende kompetencer:

· Indstille egne svejseværker og udvælge tilsatsmateriale.

· Udregne og udfolde svøb, keglestubbe, grenrør etc.

· Tildanne rør. (bukning, afkortning og reducere)

· Tig-, Mig- og elektrodesvejse i forskellige stillinger og godstykkelser.

· Anvende sit eget tegningsmateriale i værkstedet til fremstilling af projekter.

· Sortere i forskellige forslag til udseende/design.

· Skrive en rapport indeholdende teknisk dokumentation, udregninger over materiale-og tidsforbrug

   samt produkt/fremstillingsbeskrivelser.

· Fremstille et produkt ud fra tegninger.

· Programmere CNC-styret skæremaskine

· Programmere CNC-styret kantpresser.

· Tage styring over en given fremstillingsproces, og optimere arbejdsgangen.

· Indgå i en større sammenhæng og få samarbejdet og logistikken til at fungere.

· Tegne i Inventor.


Indhold i undervisningen

Gennemførelse af svendeprøven for smedeuddannelsen.

 

Prøven består af et individuelt, selvvalgt projekt som skal løses både teoretisk og praktisk, samt en obligatorisk fremstillingsopgave valgt ved lodtrækning. Varighed i alt 102 timer.

Projektets praktiske del har en varighed af 51 timer.

Til den obligatoriske fremstillingsopgave er der afsat 16 timer.

Projektets tekniske dokumentation udarbejdes under den første del af forløbet, hvortil der er afsat 32 timer. Eleverne må gerne bruge mere end de 32 timer, i form af arbejde udenfor skolen.

Krav til indholdet fremgår af svendeprøvens opgaveformulering.

Svært ordblinde og flersprogede elever har ret til at få teksten elektronisk.

Der er afsat 3 timer til udarbejdelse af det skriftlige notat.

Det skriftlige notat udarbejdes først, når projektet er afleveret.

 

 

 

Dokumentationen.

 

Prøvens teoretiske del består af tegninger, beskrivelser, beregninger og tidsplanlægning etc., som tilsammen udgør den tekniske dokumentation, der danner grundlag for fremstillingen af den praktiske opgave i værkstedet.

Den tekniske dokumentation udarbejdes de første 8 dage af svendeprøven og der anvendes 32 timer. Hjemmearbejde er tilladt ud over den fastsatte tid i skemaet. Når den tekniske dokumentation er afleveret på 10. dagen, kan der ikke længere rettes i materialet. Rettelser som efterfølgende er nødvendige medtages i notatet.

 

De første dage anvendes til at udarbejde en projektbeskrivelse, som består af:

· En beskrivelse af produktet, med beskrivelse af udfordringer i fremstillingen.

· Beskrivelse af hvilke bearbejdningsmetoder der indgår f.eks. klippe, save, skære, bukke, valse og

   CNC.

· Beskrivelse af anvendte termiske sammenføjningsmetoder MIG og TIG skal indgå.

· En plan for tidsforbrug, så projekterne bliver færdige og kvalitetskravene overholdes.

· En liste med materialer og dimensioner, som indgår i projektet.

· Isometrisk skitse af projektet.

· Prisoverslag.

 

Den 3. dag er sidste mulighed for valg af nyt projekt.

Her skal projektbeskrivelse og den isometriske skitse være afleveret og godkendt af eksaminator.

Projektkontrakten, der angiver svendeprøvens opgavesammensætning, underskrives af eksaminator og elev.

Den tekniske dokumentation skal som minimum bestå af:

Forside, indledning, indholdsfortegnelse, projektbeskrivelse, kvalitetskrav/standarder, samlingstegning, delsamlingstegninger, angivelse af tegningsnumre, en svejseplan, detailtegninger, stykliste, prisberegning og evt. bilag.

Den tekniske dokumentation skal afleveres i 3 eksemplarer til eksaminator.

Den 6. dag skal en plan for materialefremskaffelse være klar. Materialer kan bestilles gennem skolen, elevens virksomhed. Alle materialer skal være til stede på skolen ved start på den praktiske del af prøven eller efter aftale

 

 

Den praktiske del.

 

 

Det selvvalgte projekt skal omfatte de væsentligste materialetyper, svejsediscipliner og arbejdsprocesser, som uddannelsen tager sigte på, og som udgør grundlaget for bedømmelse af det praktiske arbejde.

Komponenter der ikke indgår i bedømmelsesgrundlaget må klares via egenfinansiering. Projektets praktiske del skal kunne fremstilles på skolens udstyr.

Efter projektets afslutning udarbejdes et notat, som er elevens evaluering af prøven og det færdige produkt. Notatet er elevens forberedelse til eksaminationen. Eleven kan derfor med fordel løbende tage notater om problemer eller ændringer under projektforløbet og indskrive dette i sit notat. Der er afsat 3 timer til at udarbejdelse af notatet og planlægge fremlæggelsen af projektforløbet.


Evaluering og bedømmelse

Bedømmelse

 

I projektopgaven er det dokumentationen og produktet, som er genstand for bedømmelse.

Ved selve eksaminationen, indgår eleven i dialog, med eksaminator og skuemestre, om det faglig indhold. Notatet medbringes og er elevens forberedelse til eksaminationen.

Ved fremstillingsopgaven er det produktet, som er genstand for bedømmelsen.

Ved selve eksaminationen, indgår eleven i dialog, med eksaminator og skuemestre, om det faglig indhold i produktet.

Eksaminationen har en varighed på 30 minutter, inklusive votering. Eksaminator og skuemestre bedømmer de produkter eleven har fremstillet, samt afprøver elevens fagligviden gennem dialog. Skuemestrene er tilstede under eksaminationen. Der fastsættes en samlede karakter, som er et vægtet gennemsnit af karaktererne, for henholdsvis projektopgaven, som vægter 75 pct., samt fremstillingsopgaven, som vægter 25 pct. Opgaverne i prøvegrundlaget skal være bestået.

Uddannelsens kompetencekrav skal leve op til følgende kvalitetskrav og niveauer for de praktiske opgaver.

 

• Svejsninger bedømmes efter: DS/EN ISO 5817 niveau B

• Vinkler og lineære mål efter: DS/EN ISO13920 serie B

• Tegninger bedømmes efter: DS128

• Målsætning bedømmes efter: DS129

• Svejsesymboler bedømmes efter: DS/ ISO 2553

• Produktets kompleksitet.

• Produktets funktionalitet.

• Produktets design og æstetik.

• Efterbearbejdning.