Personvognsmekaniker H5

Mål for undervisningen

Personvognsmekaniker H5

Dieselmotorstyring

Når du har gennemført dette tema, er du bl.a. i stand til at foretage kontrol og reparation af dieselindsprøjtningsanlæg, emissionssystemer og avanceret fejlfinding på elektroniske systemer.

 

Starter- og ladeanlæg

En kendt problematik er at en bil ikke kan starte pga. manglende strøm. Som udgangspunkt kan fejlen deles i 3 hovedområder: Manglende ladning, en for høj afladning eller et defekt batteri.

En anden beslægtet problemstilling er at starteren ikke driver motoren rundt ved start.

Når man har gennemført dette tema, er man bedre i stand til at foretage kontrol, fejlfinding og reparationer på bilens starter- og ladeanlæg. Man har viden om de nævnte anlæg, samt intelligent ladning, batteriovervågning og start-/stopsystemer.

 

Teknologisk udvikling, innovation og det internationale marked.

Når du har gennemført dette fag, har du en viden om sammenhængen mellem teknologisk udvikling og udviklingen i samfundet, herunder hvordan markedet og allerede etablerede teknologiske systemer samt politiske forhold indvirker på den teknologiske udvikling inden for personvognsområdet. Du vil blandt andet komme til at beskæftige dig med udviklingen inden for el- og hybridbiler.

Når du har gennemført dette tema, har du fået et indblik i udfordringen i at søge job uden for landets grænser på det internationale arbejdsmarked.

 

Hvis man ønsker en mere specifik beskrivelse af faget mål, kan man finde dem i ”bekendtgørelsesmål” Heri kan man se samtlige mål for fagene.


Målpinde
Kontrol og reparation af dieselindsprøjtningsanlæg - Avanceret (12086)
  • Eleven kan ud fra sin viden om dieselind-sprøjtningsanlæg tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på et mekanisk og elektronisk dieselindsprøjtningsanlæg under anvendelse af fabrikantens forskrifter herunder udlæse og omsætte fejlkoder fra motorstyreboks.
  • Lærlingen kan ud fra sin viden tilrettelægge, gennemføre og dokumentere et rationelt fejlfindingsforløb på komplekse motorstyringssystemer i dieselmotorer, f.eks. nyeste versioner af Common Rail.
  • Lærlingen kan udmåle og vurdere systemets korrekte tryk i brændstofforsyningen og dysernes lækolie.
  • Lærlingen kan identificere delelementerne i systemet som enten sensorer eller aktuatorer og kan fortolke ledningsdiagrammet over systemet og efterfølgende overføre den viden til det fysiske system.
  • Lærlingen kan ud fra sin viden, vurdere realtime-data i forbindelse med avanceret diagnosticering på moderne dieselmotorer og kan på den baggrund begrunde det valgte indgreb ved udbedring.
  • Lærlingen kan foretage kontrol og udskiftning af alle komponenter i dieselindsprøjtningsanlægget samt foretage reparation af det tilhørende ledningsnet under anvendelse af fabrikantens forskrifter.
  • Lærlingen kan udmåle forvarmesystemets komponenter samt reparere og/eller udskifte defekte dele i det pågældende system.
  • Lærlingen kan foretage kontrol og justering af indsprøjtningstidspunkt samt fortolke emissionsværdier fra en røg-gastester og vurdere resultatet i forhold til lovkrav.
  • Lærlingen har viden om emissionssystemer i dieselmotorer, herunder EGR, oxidationskatalysatorer, Selective Reduction Catalyst, diesel partikelfiltre og kan som følge heraf foretage avanceret diagnosticering på disse og kan vurdere den miljømæssige og den teknologiske konsekvens i tilfælde af fejlfunktioner.
  • Lærlingen kan håndtere dieselolie korrekt, set ud fra personligt sikkerhed og miljøhensyn og har viden om bortskaffelse af miljøbelastende affald i forbindelse med arbejdsopgaver på dieselindsprøjtningsanlæg.
  • Eleven kan på baggrund af sin viden selvstændigt tilrettelægge, gennemføre og dokumentere et rationelt fejlfindingsforløb på komplekse motorstyringssystemer i dieselmotorer, f.eks. nyeste versioner af Common Rail.
Kontrol og reparation af dieselindsprøjtningsanlæg - Ekspert (12086)
  • Lærlingen kan på baggrund af sin viden selvstændigt tilrettelægge, gennemføre og dokumentere et rationelt fejlfindingsforløb på komplekse motorstyringssystemer i dieselmotorer, f.eks. nyeste versioner af Common Rail.
  • Lærlingen kan ud fra sin viden, selvstændigt analysere og vurdere realtime-data i forbindelse med avanceret diagnosticering på moderne dieselmotorer og kan på den baggrund argumentere for det valgte indgreb ved udbedring.
  • Lærlingen kan selvstændigt, sikkerhedsmæssigt og teknologisk forsvarligt foretage diagnosticering og servicering af højtrykssystemerne.
  • Lærlingen kan selvstændigt redegøre for, og dokumentere softwaremæssige styringsstrategier i moderne Dieselmotorer.
  • Lærlingen har dybdegående viden om emissionssystemer i dieselmotorer, herunder EGR, oxidationskatalysatorer, Selective Reduction Catalyst, Diesel partikelfiltre og kan som følge heraf selvstændigt foretage avanceret diagnosticering på disse og kan vurdere den miljømæssige og den teknologiske konsekvens i tilfælde af fejlfunktioner.
  • Lærlingen kan på baggrund af sin viden stille sig kritisk i forhold fejl i data og vejledningslitteratur.
  • Lærlingen kan selvstændig redegøre for og vurdere dieseludstødnings sammensætning og de interne kemiske reaktioner, samt anvende dette i forbindelse med kompleks diagnosticering.
  • Lærlingen kan udmåle forvarmesystemets komponenter samt reparere og/eller udskifte defekte dele i det pågældende system.
  • Lærlingen kan selvstændig redegøre for alle funktionerne i diesel-EOBD og anvende dette i forbindelse med kompleks fejlfinding.
Fejlfinding og reparation af starter- og ladeanlæg - Ekspert (8873)
  • Lærlingen kan, med baggrund i sin viden, selvstændigt vurdere og gennemføre udmåling og reparation på avancerede starter-og ladesystem, samt foretage de nødvendige udskiftninger på forskellige typer af startere og generatorer.
  • Lærlingen kan desuden selvstændigt vejlede kunden ud fra en teknisk og økonomisk vurdering.
  • Lærlingen kan ud fra sin viden, analysere måleværdier på generatorer med intelligent styring af lade strøm og reguleringsspænding, samt måle afladning på køretøjets el-system.
  • Lærlingen kan selvstændigt udføre fejlfinding, reparation og vurdering på komponentniveau ud fra sin viden om lade- og startersystemets opbygning og virkemåde.
  • Lærlingen kan på baggrund af sin viden, selvstændig foretage lokalisering af fejl ud fra udmålte data.
  • Lærlingen kan med baggrund i sin viden, selvstændigt udmåle, fejlfinde og vurdere reparationens omfanget på bilers stop-/and go systemer. Lærlingen kan anvende passende måle- og diagnoseudstyr herunder oscilloskop.
  • Lærlingen har viden om håndtering og bortskaffelse af miljøbelastende affald i forbindelse med arbejdsopgaver på starter- og ladeanlæg.
Fejlfinding og reparation af starter- og ladeanlæg - Avanceret (8873)
  • Lærlingen kan gennemføre udmåling og reparation af bilens starter- og ladesystem og foretage de nødvendige udskiftninger på forskellige typer af startere og gene-ratorer samt vejlede kunden ud fra en teknisk og økonomisk vurdering
  • Lærlingen kan foretage udmåling af generatorens maksimale ladestrøm og reguleringsspænding samt måle afladning på køretøjets el-system
  • Lærlingen kan udføre fejlfinding på komponentniveau ud fra sin viden om lade- og startersystemets opbygning og virkemåde
  • Lærlingen kan foretage lokalisering af fejl ud fra udmålte data
  • Lærlingen har viden om bortskaffelse af miljøbelastende affald i forbindelse med arbejdsopgaver med starter- og ladeanlæg
Avanceret fejlfinding på elektroniske systemer - Ekspert (8872)
  • Lærlingen kan med baggrund i sin viden, selvstændigt tilrettelægge, gennemføre og dokumentere rationelle diagnoseforløb på bilens elektroniske og elektriske systemer, samt argumentere for og udføre komplekse udmålinger og reparationer.
  • Lærlingen kan med baggrund i sin viden, vælge passende måle- og diagnoseudstyr til udmåling og fejlfinding på komplekse elektriske-/elektroniske systemer - herunder brugen af oscilloskop.
  • Lærlingen kan med baggrund i sin viden om analog- og digitalteknik, udmåle, fejlfinde og reparere på alle typer af givere, aktuatorer, DC- og AC motorer fx. på hall, induktiv, piezo, magnetventiler og servomotorer.
  • Lærlingen kan med baggrund i sin viden om de risici, der er forbundet med at arbejde og måle på store strømme og høje DC / AC-spændinger, udmåle, fejlfinde og reparer på fx el- og hybridbiler.
  • Lærlingen kan selvstændigt, med baggrund i sin viden, ud fra fx måleværdier, vurderer tilstanden og anvendelighed af komponenter fremad rettet, samt anvende målte værdier i forbindelse med diagnose på komplekse elektriske-/elektroniske styringer/komponenter.
  • Lærlingen kan med sin viden om CANbus systemer, diagnosticere, udmåle og fejlfinde på forskellige CANbus systemer. Lærlingen kan med baggrund i sin viden om kommu-nikationsprotokoller og anden for form for kommunikation, (fiberoptik, Lan og tråd-løs teknologi) udmåle, fejlfinde og vurdere videre i processen.
  • Lærlingen har viden om håndtering og bortskaffelse af miljøbelastende affald i forbindelse med arbejdsopgaver på eletroniske systemer
Tekn. udvik., innovation og det intern. marked - Rutineret (17841)
  • Lærlingen har viden om sammenhængen mellem teknologisk udvikling og udviklingen i samfundet, herunder hvordan markedet og allerede etablerede teknologiske systemer samt politiske forhold indvirker på den teknologiske udvikling inden for personvognsområdet.
  • Lærlingen har viden om forskellige alternative energibæreres betydning for udviklingen af køretøjer fx energibærerne brint, metanol, bioetanol, biodiesel, biogas og el.
  • Lærlingen har viden om den teknologiske udvikling på elbilområdet herunder den teknologiske infrastruktur, der er forudsætningen for elbil-markedet.
  • Lærlingen har viden om udviklingen inden for brændselsceller og batteri-teknologi i relation til elbiler.
  • Lærlingen har viden om forskellige tekniske løsninger på hybridbilområdet.
  • Lærlingen har viden om bortskaffelse af miljøbelastende affald i forbindelse med indførelse af ændret eller ny teknologi.
  • Lærlingen kan forstå internationale aktørers krav og måde at agere på et internationalt arbejdsmarked.
  • Lærlingen kan forstå faget, værktøjer, materialers anvendelse og arbejdsprocesser i andre lande.
  • Lærlingen kan anvende internationale kompetencer (sproglige, kulturelle og personlige) til at forstå og varetage arbejdsopgaver på et internationaliseret arbejdsmarked.

Indhold i undervisningen


Planlagte faglige indhold

Fag nr.

Fag

Specifikation

Niveau

12086

Kontrol og reparation af dieselindsprøjtningsanlæg

Obligatorisk udd. Spe. fag

Avanceret / Ekspert

8873

Fejlfinding og reparation af starter - og ladeanlæg

Obligatorisk udd. Spe. fag

Avanceret / Ekspert

8872

Avanceret fejlfinding på elektroniske systemer på personvogne (Faget er delt H4/H5)

Obligatorisk udd. Spe. fag

Avanceret / Ekspert

17841

Teknologisk udvikling, innovation og det internationale marked

Obligatorisk udd. Spe. fag

Rutineret


Helhedsorientering

Det tilstræbes at omskrive fagenes formål og mål i en enkel og praksisnær beskrivelse.

Da Moodle benyttes som læringsplatform, er teksten ligeledes formuleret sådan, at den kan benyttes direkte som indledninger til temaerne.

 Eksempel for temaet dørkomfort:

 I de fleste biler er dørkomforten ret stabil i drift og den sidder godt beskyttet i døren. Der kan dog opstå fejl, f.eks. pga. fugt eller brud og det vil ofte være sådan, at man må klare sig med et ledningsdiagram, ens egen systemforståelse og ens fejlfindingsmetoder. Dørkomforten kan rumme CAN Bus kommunikation, el-rudehejs, el-spejle, centrallås, og lignende funktioner.

 Når man har gennemført dette tema, er man bedre i stand til at læse og fortolke et ledningsdiagram. Man kan fortage kontrol, fejlfinding og reparationer på bilens komfortsystemer.

 Som ekstra bonus vil man styrke sine generelle evner til at læse og tolke et ledningsdiagram, skabe en kobling til den viden man allerede har og til at vælge og benytte en effektiv fejlfindingsmetode.

  Temaet består af faget Reparation af komfort-elementer.

Praksisrelatering

Undervisningen tilrettelægges med en glidende overgang mellem teorilokale og praktiske aktiviteter i værksted

Indlæringen opbygges grundlæggende på disse 4 metoder

  •      Oplæg af fagligt emne via PowerPoint præsentation. Organiseret som hold undervisning.
  •      Bearbejdelse af emnets læsepensum og evt. videoserie. Organiseret som individuelt arbejde.
  •      Løsning af teoriopgave. Organiseret som individuel opgaveløsning, dog gerne med en faglig elev – elev dialog. Opgaveløsningen uploades på Moodle og             feedback modtages.
  •      Løsning af praktikopgave. Organiseret som gruppearbejde. Præsenteres for læreren og feedback modtages.

Differentiering

Vi bestræber os på, at have en god dialog om, hvad god undervisning er, både for dig og for resten af holdet. Vi har fokus på hvordan og om du når målene med skoleperioden og hvordan du bliver så dygtig som mulig. På hver skoleperiode arbejder vi med forskellige undervisningsformer og forskellige måder at lære på.  I forbindelse med denne skoleperiode, vil du bl.a. komme til at arbejde med følgende læringsformer:

-          En traditionel læringsformer hvor vi i fællesskab gennemgår et emne, ofte i form af et oplæg. Du skal under oplæggene selv sørge for at være aktiv deltagende ved at tage notater, spørge inde til emnerne og evt. bidrage med egne erfaringer. Det er ofte mens man er aktiv, at man lærer bedst. Derfor kommer du også til at arbejde med teori- og værkstedsopgaver, både selvstændig og i en gruppe.

-          En projektlignende læringsformer hvor vi arbejder i grupper og arbejder meget selvstændigt. Ofte tilegner vi os viden ved selv at opsøge den ud fra en projektbeskrivelse. Vi udarbejder ofte projektrapporter og fremlægger vores arbejde. Denne arbejdsform stiller naturligt store krav til selvstændighed og selvdisciplin, men giver også en stor frihed til at lære på sin egen måde og i sit eget tempo.

-          En case læringsform hvor du stilles et problemstilling og selv finder frem til en løsning på problemet. evt. denne bil skal kunne godkendes til syn.

-          Selvstændig erhvervelse af ny viden. Oplæggene skal du se som en fagmands vinkel/bud på et emne. Det er vigtigt, at du foruden ved oplæggene selvstændigt læser litteratur om emnerne og derfor er der et læsepensum til hver skoleperiode. Ligeledes er der ofte anbefalinger til YouTube videoer og lignende. 

Overgangsordning
Ved ændringer i denne version af LUP informeres alle relevante parter og der findes en løsning så den enkelte elev modtager undervisning i alle fag inden uddannelsens afslutning

ver. 1.0  - 4/8-2021


Evaluering og bedømmelse

Evaluering og Feedback

Ved afslutning af skoleperioden skal der gennemføres en evaluering af skoleperioden for den enkelte.

Der udleveres et dokument med notater fra forløbet og standpunktskarakter for fagene. Dokumentet sendes efterfølgende også til praktikvirksomheden.

1.       Der gives en individuel skriftlig feedback til elevens teoretiske opgaveløsning og bedømmelsen godkendt/ikke godkendt fortages. Der gives endvidere en fælles feedback for holdet.

2.       Der gives en mundtlig feedback på elevens præsentationer af egne praktiske opgaveløsninger og bedømmelsen godkendt/ikke godkendt foretages. Scorekortet føres af læreren.

3.       Midtvejs under skoleperioden gennemføres en individuel samtale, hvor der gives feedback og feed forward.

4.       Der gennemføres ved afslutningen af temaet en teoretisk test. Testen er udarbejdet med udgangspunkt i fagets mål. Der afgives en delkarakter. I henhold til 12-trinsskalaen. vurdering laves i forhold til antallet af fejl og mangler.

5.       Der gennemføres ved afslutningen af skoleperioden en praktisk test. Testen er udarbejdet med udgangspunkt i fagets mål. Eleven præsenterer og redegør for sit arbejde for læreren, i tråd med svendeprøvens struktur. Læreren giver point og en karakternøgle benyttes. Der afgives en delkarakter.


 Bedømmelse

Standpunktskarakter fastsættes efter 7-trinsskalaen ud fra følgende delkarakter:

-          Teoriopgaven

-          Praktikopgaverne

-          Teoriprøven

-          Praktikprøven