LUP Personvognsmekaniker H3

Mål for undervisningen

Personvognsmekaniker H3

🔧 Reparation af træk-/kardanaksler og kobling – Avanceret (17483)

I dette fag lærer du at fejlfinde, kontrollere og reparere trækaksler, kardanaksler og koblingssystemer.
Du arbejder med udskiftning af komponenter efter fabrikantens anvisninger og lærer at planlægge et rationelt reparationsforløb.

Du får også viden om gearolie, arbejdsmiljø og sikkerhed samt korrekt håndtering af miljøbelastende affald i forbindelse med transmissionsarbejde.


🌍 Automiljø – Rutineret (8847)

I dette fag lærer du, hvordan miljø og lovgivning hænger sammen med dit daglige arbejde på værkstedet.

Du får forståelse for miljøregler, bæredygtighed og korrekt håndtering af materialer som olie og kemikalier.
Målet er, at du kan arbejde miljøbevidst og overholde gældende lovgivning i praksis.


🔧 Kontrol og reparation af forbrændingsmotor – Avanceret (20755)

Her arbejder du i dybden med benzin- og dieselmotorer.

Du lærer at udføre kompressionstest og cylinderlækagemåling, fejlfinde på køle- og smøresystemer samt adskille og samle en komplet motor efter fabrikantens forskrifter.
Du arbejder med knastakseldrev, tændings- og indsprøjtningssystemer samt ventil- og manifoldsstyring.

Derudover lærer du at vælge korrekt olie og kølervæske, bruge måleværktøj korrekt og arbejde systematisk og miljømæssigt forsvarligt.


📐 Autofysiske Begreber – Avanceret (12054)

I dette fag arbejder du med de fysiske og tekniske grundbegreber, der ligger bag arbejdet på værkstedet.

Du lærer at forstå og anvende begreber som tryk, temperatur, hastighed, vinkel, elektricitet, kraft og energi i praksis.
Du arbejder med målinger, beregninger og brug af SI-enheder og præfixer.

Faget giver dig den teoretiske forståelse, som gør dig stærkere i fejlfinding og teknisk arbejde.


⚡ Fejlfinding på elektriske systemer og sikkerhed på el/hybrid – Avanceret (17484)

I dette fag arbejder du med måling og fejlfinding på bilens elektriske systemer.

Du lærer at bruge måle- og diagnoseudstyr, forstå AC og DC, arbejde med analoge og digitale signaler samt aflæse el-diagrammer.
Du får viden om sensorer og aktuatorer og lærer at arbejde struktureret med elektrisk fejlfinding.

Derudover arbejder du med opbygning af el- og hybridbiler samt sikkerhed ved arbejde på højspændingssystemer, herunder korrekt brug af personlige værnemidler.

 

Målpinde
Reparation af træk/kardanaksler og kobling - Avanceret (17483)
  • Lærlingen kan ud fra sin viden om kardan- og trækakslers funktion og virkemåde gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på kardan- og trækaksler.
  • Lærlingen kan efter fabrikantens anvisninger foretage udskiftning samt planlægge kontrol og vurdering af kardan- og trækaksler samt manchetter for slør og defekter.
  • Lærlingen kan redegøre for krav til arbejdsmiljø og sikkerhed ved arbejdet med kardan- og trækaksler.
  • Lærlingen kan redegøre for koblingssystemets funktion, samt planlægge kontrol og gennemføring af et rationelt fejlfindings og reparationsforløb på kobling og koblingsaktiveringssystemet.
  • Lærlingen kan redegøre for gearoliers anvendelser, kvalitet og viskositet.
  • Lærlingen kan redegøre for krav til arbejdsmiljø og sikkerhed ved arbejdet med koblingsreparationer.
  • Lærlingen har viden om bortskaffelse af miljøbelastende affald i forbindelse med arbejde på transmissioner samt kardan og trækaksler.
Automiljø - Rutineret (8847)
  • Lærlingen kan forstå betydningen af de daglige miljømæssige sammenhænge i forbindelse med autofaget
  • Lærlingen kan forstå og arbejde ud fra miljømæssige bekendtgørelser og kender den autofaglige og samfundsfaglige baggrund for deres eksistens
  • Lærlingen kan vurdere samspillet mellem samfund og miljø, herunder bæredygtig-hed for processer og produkter inden for autofaget
  • Lærlingen kan i forbindelse med det daglige arbejde søge, udvælge og anvende relevante miljømæssige informationer fra forskellige informationskilder herunder it-baserede kilder
  • Lærlingen kan anvende gældende lovgivning i forhold til konkrete autofaglige ar-bejdsopgaver
  • Lærlingen kan forholde sig til miljøspørgsmål set i forhold til beskæftigelse, processer, produkter og livskvalitet for den enkelte medarbejder
Kontrol og reparation af forbrændringsmotor - Avanceret (20755)
  • Lærlingen kan udføre og vurdere kompressionstest og cylinderlækagemåling.
  • Lærlingen kan gennemføre fejlfinding på og udskiftning af komponenter i køle- og smøresystemet og udføre kontrol og udmåling af olietryk, trykprøvning af systemerne, samt udluftning af kølesystemet ifølge fabrikantens forskrifter.
  • Lærlingen kan gennemføre en komplet adskillelse, udmåling, kontrol og samling af en benzin- eller dieselmotor efter fabrikantens forskrifter.
  • Lærlingen kan efter fabrikantens forskrifter tilrettelægge et rationelt arbejdsforløb i forbindelse med udskiftning af knastakseldrev på benzin- eller dieselmotor med overliggende knastaksel.
  • Lærlingen kan servicere og udskifte tændings- og indsprøjtningskomponenter i forbindelse med reparation af en forbrændingsmotor.
  • Lærlingen kan forklare ventil- og manifoldsstyring.
  • Lærlingen kan redegøre for olie og kølervæskers egenskaber, herunder viskositet og kvalitet og kan udvælge den rigtige ud fra fabrikantens forskrifter.
  • Lærlingen kan foretage håndværksmæssig korrekt betjening af såvel håndværktøj som special- og måleværktøj og udføre troværdige målinger.
  • Lærlingen kan udføre arbejdsopgaver systematisk og holde orden.
  • Lærlingen kan procedurerne for bortskaffelse af miljøbelastende affald i forbindelse med arbejdsopgaver på motorer.
Autofysiske Begreber - Avanceret (12054)
  • Lærlingen har viden om og kan redegøre for almene begreber for tryk i forbindelse med måling og vurdering af tryk fx i forbindelse med indsugningstryk, hydraulisk tryk i bremsesystemer, servostyring, automatgear samt ved måling af benzin- og dieseltryk.
  • Lærlingen har viden om og kan redegøre for almene begreber for temperatur i forbindelse med måling og vurdering af temperaturer fx i forbindelse med vandtemperatur og lufttemperaturer.
  • Lærlingen har viden om og kan redegøre for almene begreber for hastighed i forbindelse med måling og vurdering af hastigheder fx iforbindelse med kørehastighed, drejehastighed og indsprøjtningstider.
  • Lærlingen har viden om og kan redegøre for almene begreber for taste- og frekvensstyring i forbindelse med måling og vurdering af pulsbreddestyringer fx i forbindelse med lysstyring, pumpestyring og el-motorstyring.
  • Lærlingen har viden om og kan redegøre for almene og autofysiske begreber for vinkel i forbindelse med måling og vurdering af fx styretøjssvinkler, og krumtapsgrader.
  • Lærlingen har viden om og kan redegøre for almene begreber for elektricitet i forbindelse med måling, beregning og vurdering af fx strøm, spænding, modstand og watt.
  • Lærlingen har viden om og kan redegøre for almene begreber for masse, kraft, arbejde og energi i forbindelse med udførelse, måling og vurdering af fx tilspændingsmoment, motorydelse og energiforbrug.
  • Lærlingen har viden om og kan redegøre for SI-systemet og kan anvende omregningstabeller i forbindelse med sit arbejde med køretøjer.
  • Lærlingen kan anvende præfixer i forbindelse med måling, vurdering og beregning af fx bremsekraft, elektricitet, tryk og temperaturer.
Fejlf. på elekt. systemer og sikkerh. på el/hybrid - Avanceret (17484)
  • Lærlingen kan ved anvendelse af måle- og diagnoseudstyr udmåle bilens elektriske systemer ud fra sin viden om og forståelse af begreber som spænding, strøm, modstand, effekt samt serie- og parallelforbindelser.
  • Lærlingen kan redegøre for både AC og DC og kan udføre enkle målinger på signaler med et oscilloskop.
  • Lærlingen kan redegøre for analogteknik og digitalteknik i forbindelse med elektriske systemer i personbiler.
  • Lærlingen kan redegøre for sensorer og aktuatorer i forbindelse med elektriske systemer i personbiler
  • Lærlingen kan redegøre for el-diagrammer og anden dokumentation i forbindelse med enkle fejlfindingsopgaver på elektriske systemer på personvogne.
  • Lærlingen har viden om bortskaffelse af miljøbelastende affald i forbindelse med arbejde med elektriske systemer
  • Lærlingen kan redegøre for den grundlæggende opbygning af eldrevne/ hybride køretøjer.
  • Lærlingen kan redegøre for de grundlæggende sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med arbejde på eldrevne/hybride køretøjer og kan anvende personlige værnemidler korrekt (under gældende standarter EN60900).
  • Lærlingen kan udvælge og anvende det bedst mulige værktøj til opgaver i forbindelse med en elbils komponenter.

Indhold i undervisningen

Planlagte faglige indhold


Helhedsorientering

Det tilstræbes at omskrive fagenes formål og mål i en enkel og praksisnær beskrivelse.

Da Moodle benyttes som læringsplatform, er teksten ligeledes formuleret sådan, at den kan benyttes direkte som indledninger til temaerne.

 Eksempel for temaet dørkomfort:

 I de fleste biler er dørkomforten ret stabil i drift og den sidder godt beskyttet i døren. Der kan dog opstå fejl, f.eks. pga. fugt eller brud og det vil ofte være sådan, at man må klare sig med et ledningsdiagram, ens egen systemforståelse og ens fejlfindingsmetoder. Dørkomforten kan rumme CAN Bus kommunikation, el-rudehejs, el-spejle, centrallås, og lignende funktioner.

 Når man har gennemført dette tema, er man bedre i stand til at læse og fortolke et ledningsdiagram. Man kan fortage kontrol, fejlfinding og reparationer på bilens komfortsystemer.

 Som ekstra bonus vil man styrke sine generelle evner til at læse og tolke et ledningsdiagram, skabe en kobling til den viden man allerede har og til at vælge og benytte en effektiv fejlfindingsmetode.

  Temaet består af faget Reparation af komfort-elementer.

Praksisrelatering

Undervisningen tilrettelægges med en glidende overgang mellem teorilokale og praktiske aktiviteter i værksted

Indlæringen opbygges grundlæggende på disse 4 metoder

  •      Oplæg af fagligt emne via PowerPoint præsentation. Organiseret som hold undervisning.
  •      Bearbejdelse af emnets læsepensum og evt. videoserie. Organiseret som individuelt arbejde.
  •      Løsning af teoriopgave. Organiseret som individuel opgaveløsning, dog gerne med en faglig elev – elev dialog. Opgaveløsningen uploades på Moodle og             feedback modtages.
  •      Løsning af praktikopgave. Organiseret som gruppearbejde. Præsenteres for læreren og feedback modtages.


Tværfaglighed

Faget Autofysiske begreber indeholder metoder samt system forståelse som bruges hele uddannelsen igennem i forbindelse med fejlsøgning samt kontrol af bilen komponenter. Tilspændingsmomenter samt vinkeler og grader bruges ligeledes hele uddannelsen igennem.


Differentiering

Vi bestræber os på, at have en god dialog om, hvad god undervisning er, både for dig og for resten af holdet. Vi har fokus på hvordan og om du når målene med skoleperioden og hvordan du bliver så dygtig som mulig. På hver skoleperiode arbejder vi med forskellige undervisningsformer og forskellige måder at lære på.  I forbindelse med denne skoleperiode, vil du bl.a. komme til at arbejde med følgende læringsformer:

-          En traditionel læringsformer hvor vi i fællesskab gennemgår et emne, ofte i form af et oplæg. Du skal under oplæggene selv sørge for at være aktiv deltagende ved at tage notater, spørge inde til emnerne og evt. bidrage med egne erfaringer. Det er ofte mens man er aktiv, at man lærer bedst. Derfor kommer du også til at arbejde med teori- og værkstedsopgaver, både selvstændig og i en gruppe.

-          En projektlignende læringsformer hvor vi arbejder i grupper og arbejder meget selvstændigt. Ofte tilegner vi os viden ved selv at opsøge den ud fra en projektbeskrivelse. Vi udarbejder ofte projektrapporter og fremlægger vores arbejde. Denne arbejdsform stiller naturligt store krav til selvstændighed og selvdisciplin, men giver også en stor frihed til at lære på sin egen måde og i sit eget tempo.

-          En case læringsform hvor du stilles et problemstilling og selv finder frem til en løsning på problemet. evt. denne bil skal kunne godkendes til syn.

-          Selvstændig erhvervelse af ny viden. Oplæggene skal du se som en fagmands vinkel/bud på et emne. Det er vigtigt, at du foruden ved oplæggene selvstændigt læser litteratur om emnerne og derfor er der et læsepensum til hver skoleperiode. Ligeledes er der ofte anbefalinger til YouTube videoer og lignende. 


Overgangsordning
Ved ændringer i denne version af LUP informeres alle relevante parter og der findes en løsning så den enkelte elev modtager undervisning i alle fag inden uddannelsens afslutning

ver. 1.0  - 3/8-2021


Evaluering og bedømmelse

Evaluering og Feedback

Ved afslutning af skoleperioden skal der gennemføres en evaluering af skoleperioden for den enkelte.

Der udleveres et dokument med notater fra forløbet og standpunktskarakter for fagene. Dokumentet sendes efterfølgende også til praktikvirksomheden.

1.       Der gives en individuel skriftlig feedback til elevens teoretiske opgaveløsning og bedømmelsen godkendt/ikke godkendt fortages. Der gives endvidere en fælles feedback for holdet.

2.       Der gives en mundtlig feedback på elevens præsentationer af egne praktiske opgaveløsninger og bedømmelsen godkendt/ikke godkendt foretages. Scorekortet føres af læreren.

3.       Midtvejs under skoleperioden gennemføres en individuel samtale, hvor der gives feedback og feed forward.

4.       Der gennemføres ved afslutningen af temaet en teoretisk test. Testen er udarbejdet med udgangspunkt i fagets mål. Der afgives en delkarakter. I henhold til 12-trinsskalaen. vurdering laves i forhold til antallet af fejl og mangler.

5.       Der gennemføres ved afslutningen af skoleperioden en praktisk test. Testen er udarbejdet med udgangspunkt i fagets mål. Eleven præsenterer og redegør for sit arbejde for læreren, i tråd med svendeprøvens struktur. Læreren giver point og en karakternøgle benyttes. Der afgives en delkarakter.


 Bedømmelse

Standpunktskarakter fastsættes efter 7-trinsskalaen ud fra følgende delkarakter:

-          Teoriopgaven

-          Praktikopgaverne

-          Teoriprøven

-          Praktikprøven