Planlagte faglige indhold

Eleverne skal b.la. arbejde en uge med kreativ tallerkenanretning. I løbet af denne uge vil de kunne udvikle sig kreativt og komme til at eksperimentere og "lege" med økologiske grøntsager og spændene urter fra By landbruget, som eleverne evt. selv høster.

I faget Køkkenproduktion vil eleven arbejde med det de er mest bekendt med, nemlig at tilberede varme og kolde retter.

Faget råvarelære er både praksis- og teoretisk baseret, hvor eleven både skal arbejde i gruppe og individuelt. Eleven vil b.la. ud fra en udleveret temaopgave( f.eks. fisk eller grøntsager) skulle" grave i dybden "og undersøge alt om emnet, her vil økologi også spille en stor rolle.

I faget Kalkulation & IT-teknologier, vil eleven i køkkenet skulle veje dine råvarer og notere vægten ned, før og efter vægt. Herefter i den teoretiske undervisning vil eleven skulle udregne svindet på råvarerne, også kaldet omregningstallet.

Helhedsorientering

Eleven skal arbejde med en vekslen, i den viden de har med sig fra sit lærested - i en kombination med en masse nyt fagrelateret stof. B.la. arbejdes der med en visuel og praksisnær undervisning, omkring råvarerlære i Rybners økologiske By landbrug på 800 km2.

Her vil eleven skulle arbejde med økologiske råvarer, hvor en del af disse råvarer skal vi sammen høste fra vores By landbrug. Fokus vil være at på smage og dufte, og det visuelle indtryk vil ligeledes være et vigtigt element i undervisningen. Undervisningen kan enkelte gange rykkes ud i haven.

Praksisrelatering

Eleverne vil indenfor de første 4 uger af forløbet tage på en faglig spændende og lærerig studietur. Studieturens hovedformål er at ryste holdet sammen socialt, samtidig med at vi besøger forskellige fagligt relevante virksomheder , f.eks med et  økologisk islæt. På turen vil vi blive undervist og det sociale element vil være i centrum.

Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af fagfaglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger.

Tværfaglighed

Der er på forløbet planlagt 1 uges kreativt tværfagligt projekt, hvor der inviteres gæster "udefra" og der fremstilles og serverer en flot frokost buffet , evt. i miniature udgave. Eleverne vil selv stå for planlægningen og vælge deres egne retter ud fra stillede krav. Kommunikation og samarbejde vil have stor fokus på hele forløbet, dog særligt i dette projekt. Gæstebetjening og marketing, kalkulation, og hygiejne vil indgå i projektet, hovedfagene er grundtilberedning og teori.

Differentiering
Der tages udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges således, at den tilpasses elevens forudsætninger. Afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet differentieres der på forskellige måder. 

- Eleverfaringer inddrages og danner grundlag for en problemstilling, samt kompleksiteten i den stillede opgave. 

- Fælles teoretisk stof om et emne, hvorefter der arbejdes i grupper eller enkeltvis. 

- Tiden, der er til rådighed. 

- Opgavemængde og opgavetyper. 

Her differentieres i forhold til antallet af opgaver hver elev bliver stillet i de forskellige projekter, således at den fagligt stærke elev, der gennemfører de fælles opgaver med tilfredsstillende resultat, får tillægsopgaver med større kompleksitet. Der vurderes ikke udelukkende på antallet af løste opgaver, men også kvaliteten i opgaveløsningen, samt arbejdsindsats i forhold til løsningen, da tidsforbruget i opgaveløsningen bliver påvirket af faktorer som materiellets beskaffenhed, tilgængelighed til værktøj, testere med mere. 

- Arbejdsmetoder og hjælpemidler. 

Her differentieres blandt andet i krav til hvilke målemetoder og præcisionsgrad, der kræves

Overgangsordning
1. hovedforløb Gastronom er pr. 1/8-2021 i overgang til ny bekendtgørelse.

2. og 3. hovedforløb er i overgangsordning pr. 1/1-2022.

Evaluering og Feedback
I undervisningen arbejdes der med forskellige former for evaluering og bedømmelse. Det er et særdeles vigtige redskaber i vurderingen af den enkelte elevs udvikling og progression. Det er ligeledes et vigtigt redskab til vurdering af undervisningen generelt samt kvaliteten af denne. Evalueringerne hænger tæt sammen med dem pædagogiske og didaktiske planlægning omkring synlig læring. Det vil sige at undervisningen tager udgangspunkt i tydelige læringsmål, som er synlige for eleven, at der er en tydelig sammenhæng og progression i læringsforløbet, som er synlig for eleven, at der er en systematisk evaluering af elevens læring – elevens egen evaluering såvel som lærernes – som er synlig for eleven og at der er tydelige resultater i form af læringstilvækst, som er synlige for eleven

Bedømmelse

Bedømmelsesgrundlaget vedrører de produkter, processer eller præstationer, der gøres til genstand for bedømmelsen. Det er skolens opgave at afklare, hvilke elementer der skal indgå i bedømmelsen, og hvilken vægt disse elementer hver især skal tillægges. Bedømmelsesgrundlaget kan godt være det samme som eksaminations-grundlaget. Hvis ikke bedømmelsesgrundlaget svarer til eksaminations-grundlaget, skal det fremgå tydeligt, hvilke dele der indgår heri. Eleven skal kende bedømmelsesgrundlaget fra undervisningens begyndelse.