Ernæringsassistent H Efterår (2)
Mål for undervisningen
Mål EA H Efterår (2)
Ingen resultater
Målpinde
- Eleven kan redegøre for fødevarernes næringsstofindhold, anvendelsesområder, sæson og kvalitet
- Eleven kan anvende viden om fødevarernes anvendelse i kosten ud fra madtekniske egenskaber, sensorik og næringsstofindhold
- Eleven har viden om bæredygtighed, økologi og madspild i forhold til anvendelse af råvarerne
- Eleven kan, på baggrund af viden om egenkontrol som kvalitetssikringssystem og egenkontrollens trin i forhold til HACCP selvstændigt sikre fødevarehygiejnen i alle produktionsled.
- Eleven kan redegøre for sammenhængen ved fødevarebårne sygdommes opståen i forbindelse med produktion og produktionsflow på arbejdspladsen.
- Eleven kan udarbejde og implementere risikoanalyse i forhold til arbejdsprocesser jf. gældende lovgivning.
- Eleven kan ved klargøring, tilberedning og produktudvikling arbejde målrettet med forskellige produktionsmetoder og -teknikker til optimering og sikring af fødevarehygiejnen.
- Eleven kan vælge rengøringsprodukter, metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde, ergonomi, arbejdsmiljø og det ydre miljø.
- Eleven kan anvende viden om fysisk og kemisk-biologisk arbejdsmiljø til at forebygge potentielle farer og ulykker før og under løsning af en arbejdsopgave.
- Eleven kan vurdere det kemisk-biologiske arbejdsmiljø og kan bidrage til at handle forebyggende i forhold hertil.
- Eleven kan redegøre for opbygning, funktion og omsætning i de energigivende næringsstoffer - kulhydrater, proteiner, fedt og alkohol og deres forekomst i fødevarerne.
- Eleven har kendskab til gældende anbefalinger fra Fødevarestyrelsen og kan anvende disse til planlægning og tilberedning af alle døgnets måltider for forskellige målgrupper i befolkningen.
- Eleven kan redegøre for alle døgnets måltider ud fra målgruppens ernæringsmæssige og sensoriske behov, med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse.
- Eleven kan redegøre for kostens optimering med hensyn til drikkevarer
- Eleven har forståelse for den enkeltes behov i forhold til kostens ernæringsmæssige sammensætning i forskellige målgrupper
- Eleven kan sammensætte, analysere, justere og vurdere mad og menuplaner til forskellige målgrupper under hensyntagen til menusammenhæng, kultur, modtagerens ernæringsmæssige og sensoriske behov, portionsstørrelse, serveringsform, sæson og produktionsform
- Eleven kan beregne, justere, dokumentere og vurdere madens ernæringsmæssige kvalitet i forhold til målgruppen
- Eleven kan redegøre for måltidsmønsterets betydning til forskellige målgrupper herunder anretning og servering
- Eleven kan redegøre for principperne for konventionel og økologisk menuplanlægning og det økologiske spisemærke
- 1. Produktprincip:
- c. Udvælge ide til produkt
- d. Udarbejde krav til det valgte produkt
- e. Beherske skitsering som led i udformning og konkretisering af et produkt
- 2. Produktudformning og produktion:
- a. Udvikle og fremstille et produkt
- b. Anvende relevante krav eller standarder i udviklingen af produktet
- 3. Test af produkt:
- Afprøve produktet og vurdere om produktet passer med de opstillede krav
- 4. Dokumentation:
- c: gøre rede for produkters påvirkning af miljøet
- a. Opstille forskellige ideer til produkt gennem brainstorm
- b. Formidle idegrundlag
- Eleven eller lærlingen kan referere grundlæggende samfundsfaglig viden og på et samfundsfagligt grundlag afprøve egne synspunkter samt være bevidst om andres holdninger og argumenter
- Eleven eller lærlingen kan identificere enkle eksempler på, hvilken betydning de sociale, politiske og teknologiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling
- Eleven eller lærlingen kan identificere enkle eksempler på samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i private og offentlige virksomheder
- Eleven eller lærlingen kan være bevidst om egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet ud fra viden om virksomheder og organisationer samt deres regulering i det fagretslige system
- Eleven eller lærlingen kan bearbejde enkle sociologiske problemstillinger med relevans for eget uddannelsesområde
- foretage enkel informationssøgning om samfundsmæssige forhold fra forskellige medier for at identificere forskellige mediers betydning for samfundsdebatten
- Eleven kan fremstille mad med udgangspunkt i en international madkultur.
- Eleven har viden om typiske råvarer og hel- og halvfabrikata fra en international madkultur.
- Eleven udvælger 1-2 forskellige internationale madkulturer, fx middelhavskost, asiatisk kost eller mad fra Sydamerika.
- Eleven præsenterer madkulturen og de fremstillede retter og redegør for madens kulinariske kvalitet.
Indhold i undervisningen
Planlagte faglige indhold
Eleverne vil komme til at arbejde med forskellige målgrupper og deres behov, portionsstørrelser, behandling af fødevare med fokus på produktionshygiejne, råvarekendskab, bæredygtighed, sundhed og ernæring til forskellige kostformer og diæter. Der vil være fokus på smag og tilsmagning, kommunikation og samarbejde. Undervisningen vil variere mellem teori og værkstedsundervisning.
Fx i faget "Teknologi" vil eleverne lære om hvordan man laver en produktudvikling. Produktudviklingen skal tage udgangspunkt i et virkelighedsnært problemfelt inden for elevens fag. Det vil bestå af gruppearbejde ,kreativitet, at arbejde logistisk og struktureret. Eleverne bliver introduceret til at lave en hjemmeside, som er dokumentation for deres projekt.
I faget kostlærer og vurdering lærer eleverne at opbygge viden om hvordan menuer sammensættes til målgruppernes specifikke behov, beregne og vurdere om mængderne passer til de specifikke målgrupper/personer.
Helhedsorientering
Eleven skal arbejde med en vekslen, i den viden de har med sig fra sit lærested - i en kombination med en masse nyt fagrelateret stof. B.la. arbejdes der med en visuel og praksisnær undervisning, omkring råvarelære i Rybners økologiske By landbrug på 800 km2.
Her vil eleven skulle arbejde med økologiske råvarer, hvor en del af disse råvarer skal vi sammen høste fra vores By landbrug. Fokus vil være på kend råvaren, smagen og dufte, og det visuelle indtryk vil ligeledes være et vigtigt element i undervisningen. Undervisningen kan enkelte gange rykkes ud i haven.
Eleven vil arbejde med fødevarelovgivningen og lave risikoanalyse og egenkontrolskemaer både teorietisk og praktisk
Praksisrelatering
Eleverne vil i løbet af de 10 uger, tage på et par fagligt spændende og lærerig studietur. Studieturens hovedformål er at ryste holdet sammen socialt, samtidig med at vi besøger forskellige fagligt relevante virksomheder , fx med et økologisk/bæredygtig islæt og da eleverne arbejder på flere forskellige typer køkkener besøger vi to hvidt forskellige køkkener. På turen vil vi blive undervist og det sociale element vil være i centrum.
Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af fagfaglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger.
Tværfaglighed
Der er på forløbet planlagt 1 uges kreativt tværfagligt projekt, hvor der leveres mad "ud af huset" fx til kvindernes krisecenter som består af en frokost med temaet halloween. Eleverne vil selv stå for planlægningen og vælge deres egne retter ud fra de stillede krav. Kommunikation og samarbejde vil have stor fokus på hele forløbet, dog særligt i dette projekt. Formidling af at sundt mad kan smage godt og en opskriftbog, og hygiejne vil indgå i projektet, hovedfagene er fødevarelærer, produktionshygiejne, kostlære og vurdering.
Differentiering
Der tages udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges således, at den tilpasses elevens forudsætninger. Afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet differentieres der på forskellige måder.
- Eleverfaringer inddrages og danner grundlag for en problemstilling, samt kompleksiteten i den stillede opgave.
- Fælles teoretisk stof om et emne, hvorefter der arbejdes i grupper eller enkeltvis.
- Tiden, der er til rådighed.
- Opgavemængde og opgavetyper.
Her differentieres i forhold til antallet af opgaver hver elev bliver stillet i de forskellige projekter, således at den fagligt stærke elev, der gennemfører de fælles opgaver med tilfredsstillende resultat, får tillægsopgaver med større kompleksitet. Der vurderes ikke udelukkende på antallet af løste opgaver, men også kvaliteten i opgaveløsningen, samt arbejdsindsats i forhold til løsningen, da tidsforbruget i opgaveløsningen bliver påvirket af faktorer som materiellets beskaffenhed, tilgængelighed til værktøj, testere med mere.
- Arbejdsmetoder og hjælpemidler.
Her differentieres blandt andet i krav til hvilke målemetoder og præcisionsgrad, der kræves
Fag ud over det uddannelsesspecifikke
Eleven skal have
samfundsfag på F niveau, som forsøger at koble deres uddannelsesretning sammen
med emner indenfor arbejdsmarkedet, politik og sociologi
Overgangsordning
Ved ændringer af bekendtgørelser/uddannelsesordninger, vil elever blive trukket op på den nye bekendtgørelse/uddannelsesordning.
Evaluering og bedømmelse
Evaluering og Feedback
I undervisningen arbejdes der med forskellige former for evaluering og bedømmelse. Det er særdeles vigtige redskaber i vurderingen af den enkelte elevs udvikling og progression. Det er ligeledes et vigtigt redskab til vurdering af undervisningen generelt samt kvaliteten af denne. Evalueringerne hænger tæt sammen med dem pædagogiske og didaktiske planlægning omkring synlig læring. Det vil sige at undervisningen tager udgangspunkt i tydelige læringsmål, som er synlige for eleven, at der er en tydelig sammenhæng og progression i læringsforløbet, som er synlig for eleven, at der er en systematisk evaluering af elevens læring – elevens egen evaluering såvel som lærernes – som er synlig for eleven og at der er tydelige resultater i form af læringstilvækst, som er synlige for eleven
Bedømmelse
Bedømmelsesgrundlaget vedrører de produkter, processer eller præstationer, der gøres til genstand for bedømmelsen. Det er skolens opgave at afklare, hvilke elementer der skal indgå i bedømmelsen, og hvilken vægt disse elementer hver især skal tillægges. Bedømmelsesgrundlaget kan godt være det samme som eksaminations-grundlaget. Hvis ikke bedømmelsesgrundlaget svarer til eksaminations-grundlaget, skal det fremgå tydeligt, hvilke dele der indgår heri. Eleven skal kende bedømmelsesgrundlaget fra undervisningens begyndelse.