H Forår Ernæringsassistent
Mål for undervisningen
Mål EA H Forår
Ingen resultater
Målpinde
- Eleven kan planlægge, sammensætte og tilberede enkeltmåltider og dagskoster til forskellige kostformer og diæter med udgangspunkt i gældende, nationale standarder for den specifikke diæt.
- Eleven arbejder med sygehuskost, vegetarkost, kost til småtspisende, kost med modificeret konsistens, fedt- og kolesterolmodificeret diæt, diabetesdiæt, energireduceret diæt, glutenfri diæt og diæter ved overfølsomhed overfor fødevarer, energi- og proteintilskud ved ernæringsterapi.
- Eleven kan redegøre for årsagerne til at diæten eller kostformen er nødvendig eller tilrådelig for personen og for principperne i diæten og kostformen jf. Fødevarestyrelsens gældende retningslinjer.
- Eleven har viden om industriens specialprodukter som fuldgyldige måltider, og de produkter der bruges i forbindelse med tilberedning af mad.
- Eleven kan fremstille sund mad og bagværk til børn på forskellige alderstrin ud fra grundlæggende viden om økologi, råvarekendskab og tilberedningsmetoder.
- Eleven kan, med viden om ernæringsrigtig kost til børn, udarbejde kost- og menuplanlægning med udgangspunkt i de officielle anbefalinger, der er om ernæring til børn på forskellige alderstrin.
- Eleven kan fremstille sensoriske måltider til børn på forskellige alderstrin, så børnenes lyst til at spise sunde måltider og smage ny mad fremmes.
- Eleven kan efterleve gældende hygiejneregler for madproduktion på arbejdspladsen/inden for arbejdsområdet.
- Eleven kan anvende basale psykologiske forhold, begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i
- Eleven kan referere til elementære psykologiske problemstillinger samt indgå i dialog over deres betydning i forbindelse med elevens uddannelse eller erhverv
- Eleven kan med anvendelse af psykologiske begreber redegøre for kommunikationens, samarbejdets og samspillets betydning med udgangspunkt i erhvervsfaglige eksempler
- Eleven kan identificere og med anvendelse af basal psykologisk viden analysere sproglige og ikke-sproglige udtryks- og adfærdsformer med udgangspunkt i konkrete eksempler
- Eleven kan skelne mellem forskellige kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn og social- og kulturel baggrund, herunder situations- og rollebestemt kommunikation.
- Eleven kan navngive og referere til elementære psykologiske problemstillinger med relevans for elevens uddannelse eller erhverv.
- Eleven kan iagttage basale psykologiske forhold samt identificere begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i
- Eleven kan i et afgrænset omfang og med anvendelse af basale psykologiske begreber diskutere kommunikationens, samarbejdets og samspillets betydning med udgangspunkt i erhvervsfaglige eksempler
- Eleven kan identificere og udarbejde simple analyser af sproglige og ikke-sproglige udtryks- og adfærdsformer med udgangspunkt i konkrete eksempler
- Eleven kan identificere og deltage i dialog om forskellige kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn, social og kulturel baggrund, herunder situations- og rollebestemt kommunikation i kendte situationer.
- Eleven kan planlægge, sammensætte og tilberede mad med anvendelse af viden om fødevarernes sensoriske kvaliteter, herunder temperatur, udseende, duft, smag og konsistens.
- Eleven bliver bevidst om egen smagssans og kan tilberede retter således, at en sensorisk standard følges.
- Eleven kan redegøre for måltidets kulinariske og sensoriske kvalitet, råvarer i flere teksturer og vigtigheden heraf i forhold til målgruppen.
- Eleven kan redegøre for, hvad madens temperaturer betyder i forhold til spiseoplevelsen og produktionsformernes indflydelse på madens sensoriske og ernæringsmæssige kvalitet.
- Eleven kan inden for eget arbejdsområde beskrive kvaliteten af råvarer og halv- og helfabrikata.
- Eleven behersker produktionsledelse og kan planlægge, tilberede, klargøre og anvende korrekte tilberedningsmetoder og tekniske hjælpemidler til produktion og anrette alle døgnets måltider til personer på normalkost, sygehuskost, vegetarkost, kost til småtspisende og kost til personer fra andre kulturer.
- Eleven kan præsentere en ret/menu, og kan selvstændigt redegøre for den sensoriske kvalitet, holdbarhed og forebyggelse af madspild i forhold til planlægning, tilberedning, produktion, opbevaring og distribution.
- Eleven kan opbygge en buffet og kan anrette maden indbydende ved såvel tallerken- som fadservering.
- Eleven har kendskab til varmholdt, kølet og frossen produktion og kan selvstændigt planlægge og vurdere en kostproduktion med hensyn til menuplanlægning, kapacitet, produktionsform og -flow, hygiejne og økonomi. Herunder tage højde for madspild, bæredygtighed og økologi.
- Eleven kan selvstændigt beregne portionsstørrelser, opstille professionelle opskrifter og foretage kalkulation i forbindelse med varebestillinger og beregning af pris og dækningsgrad, og kender forskellen på et budget og et regnskab.
- Eleven kan selvstændigt anvende digitale produktionsværktøjer, fx konvektionsovne, e-smiley og it-baserede indkøbssystemer.
- Eleven kan selvstændigt redegøre for indholdet i og opbygningen af varedeklarationer, herunder anvendelse af tilsætningsstoffer.
- Eleven kan anvende viden om fysisk arbejdsmiljø og ergonomi til at forebygge potentielle farer og ulykker før og under løsning af en arbejdsopgave.
- Eleven har kendskab til at arbejde med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i kostproduktionen.
- Eleven kan udnytte tekniske egenskaber kreativt i tilberedningen for at øge oplevelsen af madens kvalitet.
- Eleven kan anvende varierede tilberedningsmetoder, der forbedrer råvarens smag og konsistens.
- Eleven kan sammensætte råvarer, der i tilberedningen også komplimenterer hinanden gennem deres kemiske egenskaber.
- Kursets kompetencer kan opnås i forhold til følgende råvaregrupper: Fisk og skaldyr, svin, okse/kalv/lam eller fjerkræ.
Indhold i undervisningen
Planlagte faglige indhold
Eleverne vil komme til at arbejde med forskellige målgrupper og deres behov, portionsstørrelser, behandling af fødevare med fokus på hygiejne, økologi, bæredygtighed, sundhed og ernæring til forskellige kostformer og diæter. Der vil være fokus på smag og tilsmagning, kommunikation og samarbejde. Undervisningen vil variere mellem teori og værkstedsundervisning.
Fx i faget "Sensorik og madkvalitet" vil eleverne lære om deres egen smagssans og reaktionerne i mund, svælg og ansigt, så de bliver klogere på hvordan de kan udnytte det til vurdering ved smagning at de retter de skal lave. De vil arbejde med Bedømmelsesskemaer for de producerede retter, ug fra nogle fastsatte parametre fx grundsmagende, udseende, lugt mm.
I faget diætetik bliver eleverne introduceret til kostberegningsprogrammet VITAKOST, så de kan lave en kostvurdering ud fra det anbefalede indenfor forskellige diæter og kostformer, i den praktiske del vil eleverne lærer at tilberede retterne så brugeren stadig for en kulinarisk oplevelse.
Helhedsorientering
Eleven skal arbejde med en vekslen, i den viden de har med sig fra sit lærested - i en kombination med en masse nyt fagrelateret stof. B.la. arbejdes der med en visuel og praksisnær undervisning, omkring råvarerlære i Rybners økologiske By landbrug på 800 km2.
Her vil eleven skulle arbejde med økologiske råvarer, hvor en del af disse råvarer skal vi sammen høste fra vores By landbrug. Fokus vil være på kend råvaren, smagen og dufte, og det visuelle indtryk vil ligeledes være et vigtigt element i undervisningen. Undervisningen kan enkelte gange rykkes ud i haven. I By landbruget har vi bier, som de vil være med til at passe og slynge den første forårshonning.
Praksisrelatering
Eleverne vil i løbet af de 10 uger, tage på et par fagligt spændende og lærerig studietur. Studieturens hovedformål er at ryste holdet sammen socialt, samtidig med at vi besøger forskellige fagligt relevante virksomheder , fx med et økologisk/bæredygtig islæt og da eleverne arbejder på flere forskellige typer køkkener besøger vi to hvidt forskellige køkkener. På turen vil vi blive undervist og det sociale element vil være i centrum.
Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af fagfaglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger.
Tværfaglighed
Der er på forløbet planlagt 1 uges kreativt tværfagligt projekt, hvor der inviteres gæster "udefra" fx skoleelever i 6. klasse som kommer den sidste dag , for at deltage i produktionen at den planlagte frokost, som passer til denne målgruppe og deres ernæringsmæssige behov. Frokosten servereres på en buffet. Eleverne vil selv stå for planlægningen og vælge deres egne retter ud fra stillede krav. Kommunikation og samarbejde vil have stor fokus på hele forløbet, dog særligt i dette projekt. Formidling af at sundt mad kan smage godt og en opskriftbog de kan få sig med hjem, og hygiejne vil indgå i projektet, hovedfagene er planlægning, produktion, tilberedningsmetoder og sensorik.
Differentiering
Der tages udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges således, at den tilpasses elevens forudsætninger. Afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet differentieres der på forskellige måder.
- Eleverfaringer inddrages og danner grundlag for en problemstilling, samt kompleksiteten i den stillede opgave.
- Fælles teoretisk stof om et emne, hvorefter der arbejdes i grupper eller enkeltvis.
- Tiden, der er til rådighed.
- Opgavemængde og opgavetyper.
Her differentieres i forhold til antallet af opgaver hver elev bliver stillet i de forskellige projekter, således at den fagligt stærke elev, der gennemfører de fælles opgaver med tilfredsstillende resultat, får tillægsopgaver med større kompleksitet. Der vurderes ikke udelukkende på antallet af løste opgaver, men også kvaliteten i opgaveløsningen, samt arbejdsindsats i forhold til løsningen, da tidsforbruget i opgaveløsningen bliver påvirket af faktorer som materiellets beskaffenhed, tilgængelighed til værktøj, testere med mere.
- Arbejdsmetoder og hjælpemidler.
Her differentieres blandt andet i krav til hvilke målemetoder og præcisionsgrad, der kræves
Fag ud over det uddannelsesspecifikke
Eleven skal have psykologi på F + E niveau, som sætter fokus på udviklings- og personlighedspsykologi. Kommunikationen skal fremme et godt samarbejde, arbejdsmiljø og være med til at skabe et godt servicearbejde.
Overgangsordning
Ved ændringer af bekendtgørelser/uddannelsesordninger, vil elever blive trukket op på den nye bekendtgørelse/uddannelsesordning.
Evaluering og bedømmelse
Evaluering og Feedback
I undervisningen arbejdes der med forskellige former for evaluering og bedømmelse. Det er særdeles vigtige redskaber i vurderingen af den enkelte elevs udvikling og progression. Det er ligeledes et vigtigt redskab til vurdering af undervisningen generelt samt kvaliteten af denne. Evalueringerne hænger tæt sammen med dem pædagogiske og didaktiske planlægning omkring synlig læring. Det vil sige at undervisningen tager udgangspunkt i tydelige læringsmål, som er synlige for eleven, at der er en tydelig sammenhæng og progression i læringsforløbet, som er synlig for eleven, at der er en systematisk evaluering af elevens læring – elevens egen evaluering såvel som lærernes – som er synlig for eleven og at der er tydelige resultater i form af læringstilvækst, som er synlige for eleven
Bedømmelse
Bedømmelsesgrundlaget vedrører de produkter, processer eller præstationer, der gøres til genstand for bedømmelsen. Det er skolens opgave at afklare, hvilke elementer der skal indgå i bedømmelsen, og hvilken vægt disse elementer hver især skal tillægges. Bedømmelsesgrundlaget kan godt være det samme som eksaminations-grundlaget. Hvis ikke bedømmelsesgrundlaget svarer til eksaminations-grundlaget, skal det fremgå tydeligt, hvilke dele der indgår heri. Eleven skal kende bedømmelsesgrundlaget fra undervisningens begyndelse.