Lager og Terminal H1
Mål for undervisningen
Nu er du kommet til din første skoleperiode på hovedforløbet og et skridt videre mod dit mål, nemlig at være faglært. På denne skoleperiode kommer du til at arbejde med lagerindretning og almindelig lagerarbejde såsom pluk og pak.
Du vil stifte bekendtskab med Navision, som er det program vi bruger her på lageruddannelsen til faget IT lagerstyring og det er en stor del af uddannelsen til øvning af papirgang, plukning og forsendelse samt fakturaer og følgesedler. Udover de praktiske fag, vil du skulle arbejde med Ergonomi, sundhed og arbejdsmiljø.
Fagmål og læringsmål for Enhedslaster
Her får du teoretisk og praktisk viden om hvordan man pakker og gør varer klar til transport.
Når du er færdig kan du:
- Pakke varer rigtigt
- Lastsikkre godset forsvarligt
- Efterse varer for skader og mangler ved modtagelse og forsendelse
- Udfylde et fragtbrev

Målpinde
- Lærlingen kan på en sikker og forsvarlig måde opbygge, afmærke, sikre, laste, losse og stuve enhedslaster.
- Lærlingen kan redegøre for forhold, der påvirker valg af udstyr og materiel i forhold til godsets beskaffenhed og valg af transportmåde.
- Lærlingen kan anvende almindeligt forekommende elektronisk og manuelt registreringsudstyr som stregkoder/håndterminaler, fragtbreve og stuvningsplaner i forbindelse med arbejdsopgaverne.
- Lærlingen kan genkende væsentlige faremomenter i forbindelse med godshåndtering, og foretage nødvendige foranstaltninger, så skader på personer, gods og materiel hindres.
- Faget skal bestås.
Fagmål og læringsmål Praktisk Lager
I dette fag vil du få teoretisk viden om lagerindretning, valg af teknisk udstyr og de arbejdsmiljøregler der er på lagerområdet.
Når du er færdig, kan du medvirke ved lagerindretning og valg af tekniskudstyr og har kendskab til arbejdspladsindretning.
- Du skal arbejde med lagerindretning.
- Du skal arbejde med arbejdsmiljø.
- Du skal arbejde med tekniske hjælpemidler.
- Du skal arbejde med nogle få brandregler.
Målpinde
- I praktisk lager kan lærlingen i et samarbejde med andre medvirke ved indretningen af et lager ud fra gældende regler vedr. arbejdets tilrettelæggelse, grundlæggende lagerfunktioner, kapacitetsudnyttelse, varesortiment, tekniske hjælpemidler, reolplacering og transport- og køregange. Lærlingen kan anvende almindeligt forekommende tekniske hjælpemidler til rationelt lagerarbejde, såsom plukning af vare og klargøring til forsendelse, emballering, afmærkning, opbygning og sikring af varer på pallebaserede enheder, herunder afmærkning og separation af farligt gods. Lærlingen kan udføre og deltage i lagerstyring, lagerets papirsystemer, varekataloger, lokations- og genfindingssystemer, så lærlingen kan udføre alle former for normalt forekommende lagerarbejde med den fornødne disciplin og sikkerhed, samt medvirke til beskrivelse af egen jobfunktion. Lærlingen kan gennemføre plukning af vare efter forskellige metoder samt anvende de hermed afledte krav til udstyr, indretning og vareplacering. Lærlingen kan medvirke til indkøb af emballage under hensyn til ressourcer og miljø, herunder udstyr til forbedring af arbejdsmiljøet. Lærlingen kan selvstændigt udføre almindeligt forekommende lageropgaver såsom; modtagelse, forsendelse, bestilling og genbestilling, udpakning og placering samt plukke, emballere og forsende varer. Lærlingen kan foretage udskrivning af rekvisitioner/telefonordrer, registrere varetilgange, modtage bestillinger, udskrive pluklister/følgeseddel/faktura, registrere vareafgange, foretage statusoptælling af lageret. Lærlingen kan medvirke i sammenhænge mellem indkøb, produktion og afsætningsmønstre. Lærlingen kan i grupper beskrive egne jobfunktioner på lageret. 1,0 uge
Fagmål og læringsmål Ergonomi, sundhed og arbejdsmiljø
Ingen resultater
Målpinde
- Lærlingen kan forstå betydningen af forebyggelse og sundhedsfremme og kan handle derefter.
- Lærlingen har en grundlæggende forståelse for hvilke fysiske og psykiske faktorer der påvirker kroppen under arbejde således at lærlingene kan medvirke til at forebygge arbejdsskader ved at anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser.
- Lærlingen har kendskab til hvordan arbejdsstedets indretning og organiseringen af arbejdet, påvirker mulighederne for hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
- Lærlingen har grundlæggende viden og praktisk erfaring med, hvilke belastninger kroppen udsættes for ved typiske arbejdsstillinger inden for jobområdet, så de mest hensigtsmæssige arbejdsstillinger kan vælges i forhold til forskellige arbejdssituationer.
- Lærlingen opnår helhedsforståelse af begrebet sundhed til brug for aktuelle arbejdsområder.
- Lærlingen kan forstå betydningen af forebyggelse og sundhedsfremme og kan handle derefter.
- Lærlingen kan medvirke aktivt i udvikling af et sikkert og sundt arbejdsmiljø inden for eget jobområde med baggrund i viden om risikofaktorer.
- Lærlingen kan bidrage til at identificere aktuelle arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen, f.eks. ved brug af APV og kan på baggrund heraf foreslå forskellige initiativer til forbedring og forebyggelse af arbejdsmiljøet.
- Lærlingen kan indhente informationer om arbejdsmiljø, herunder relevant lovgivning og vejledninger f.eks. fra Arbejdstilsynet og BAR.
Fagmål og læringsmål IT lagerstyring Intro
Her skal du arbejde med IT-lagerstyrings programmet Navision. Du får udleveret et kompendie til programmet.
Når du er færdig med IT-lagerstyring, kan du:
- Lave varekort
- Lægge varer på lager og fjerne varer fra lageret
- Lave salgstilbud
- Lave salgsordrer
- Lave køb af varer
- Oprette Kreditorer og Debitorer
Målpinde
- Lærlingen kan anvende et edb-lagerstyringsprogram til at foretage enkle almindeligt forekommende rutineprægede arbejdsopgaver på lageret, herunder blandt andet registrering af vare til- og afgange, optælling og placering af varer.
Indhold i undervisningen
Planlagte faglige indhold
Kørekort B
Selve erhvervelsen af kørekort B udføres af skolens egne kørelærere eller privat kørerlærer og i privat regi. Du kan føre køretøjer hørende til kategori B på en sikker og ansvarsbevidst måde, og erhverver kørekort til kategori B, jvf. gældende myndighedskrav. Trafikstyrelsen
Praktisk lager
Her arbejder du med indretning af et lager. Endvidere kan du udføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver på et lager under anvendelse af relevante tekniske hjælpemidler. Du får kendskab til at udføre og deltage i lagerstyring, udskrivning af rekvisitioner, tildeling af lokationer og opbygning heraf. Du arbejder med emballering og afmærkning af såvel almindeligt og farligt gods. Der arbejdes ligeledes med arbejdsmiljø og sikkerhed i arbejdet.
Enhedslaster
Her skal du arbejde med læsning og afmærkning samt kunne afmærke, surre og stuve samt sikre gods på og i forskellige former for enhedslaster og lastbærere. Der arbejdes både med pallegods, containere og lastbiler i både teori og praksis.
IT Lagerstyring, Intro
Du kan anvende et professionelt integreret IT lagerstyringssystem, hvori stregkoder og håndterminaler indgår. Du bliver introduceret til løsning af opgaver på lageret via lagerstyringsprogrammet.
Ergonomi, sundhed og arbejdsmiljø
Her arbejdes med forbedring af sundhed på arbejdspladsen, i forhold til trafikadfærd og arbejdsmiljø. Du skal forholde dig til din egen sundhed og skal kunne forklare sammenhængen mellem befolkningens sundhedstilstand og den samfundsmæssige udvikling. Endvidere skal du forstå hvad det betyder, at forbygge og fremme din egen sundhed for derefter at kunne handle derefter endvidere arbejdes der med arbejdspladsindretning og arbejdstillinger. Der vil være opgaver i teori som praktiske øvelser. Praktiske opgaver kan være træning i motionsrum, cirkeltræning, løb eller svømning.
Helhedsorientering
Der stilles store krav til selvstændighed. Du har mulighed for at arbejde med det teoretiske på en anden måde. Du søger information, beskriver, dokumenterer, løser opgaver eller selv sætter dig ind i teori. arbejdet kan også være projektorienteret
Praksisrelatering
Her arbejder du alene, i små grupper eller sammen med lærerne og afprøver teorierne med praktiske øvelser, det kan være ude på øvelsesområdet eller i et andet lokale. Her omsættes teori til praksis
Differentiering
Der tages udgangspunkt i dit standpunkt og behov samt læringsstile. Undervisningen tilrettelægges således, at den tilpasses dine forudsætninger, afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Vi vurderer den enkelte elev ud fra egne forudsætninger og behov
Fag ud over det uddannelsesspecifikke
På H1 bliver der ud over de uddannelsesspecifikke fag undervist i grundfagene Samfundsfag på niveau F
Evaluering og bedømmelse
Evaluering og Feedback
Du får en standpunktskarakter, ud fra de opgaver du har løst samt din mundtlige og praktiske præstation i timerne. Du vurderes løbende i løbet af faget og der gives både mundtlig og skriftlig feedback. Faget skal bestås.
Bedømmelse
Du bliver bedømt på din samlede indsats i forhold til de stillede opgaver, teoretiske som praktiske. Derudover bedømmes du på projektarbejdet, generel deltagelse i undervisningen samt eventuelle fremlæggelse.