Elektriker H1
Mål for undervisningen
Mål for 1. Hovedforløb Elektriker
Når eleverne er færdige med H1 kan de:
Beregne, opbygge og tilslutte en gruppetavle.
- Opbygge en data installation.
- Programmere og idriftsætte en frekvensomformer.
- Opbygge en elinstallation i euromateriel.
- Udarbejde teknisk dokumentation af elektrisk installation på maskiner.
- Udføre verifikation i henhold til gældende standarder.
- Dimensionere installationer i henhold til gældende standarder.
- Vælge og installere udstyr til jording og potentialudligning.
Målpinde
- Eleven kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
- Eleven har kendskab til regler og problematikker om nærføringsprincipper, fx installationer og tavler.
- Eleven kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
- Eleven kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
- Lærlingen kan vejlede brugeren om virkemåde og vedligehold af det elektriske anlæg i forhold til valgte moduler.
- Lærlingen kan tage ansvar for planlægning og styring af eget arbejde, herunder inddrage innovative, tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i opgaveløsningen i forhold til valgte moduler.
- Eleven har kendskab til regler og problematikker om nærføringsprincipper.
- Eleven kan redegøre for 1 - og 3 fasede vekselstrømsmotorers principielle virkemåde og opbygning, samt i forbindelse hermed udføre målinger og beregninger.
- Eleven kan redegøre for virkemåde på startere og omkoblere. Eleven kan udføre beregninger på 3 faset net med symmetrisk belastning.
- Eleven kan redegøre for styretavlers opbygning og virkemåde.
- Eleven kan redegøre for og udføre jording og potentialudligning.
- Eleven kan dimensionere, opbygge og installere mindre tavler og motorinstallationer.
- Eleven kan dimensionere og installere ventilationsanlæg i bolig og erhverv.
- Eleven kan fejlfinde, vedligeholde og reparere motorinstallationer, samt 1 - og 3 fasede brugsgenstande.
- Lærlingen har kendskab til 1- og 3 fasede brugsgenstande og kan tilslutte disse til installationen.
- Lærlingen har kendskab til innovative metoder og kan optimere og effektivisere arbejdsgange.
- Lærlingen kan redegøre for gruppetavlers opbygning samt virkemåde.
- Lærlingen kan redegøre for og udføre jording og potentialudligning.
- Lærlingen kan dimensionere tavler, gruppe, - lys og kraftinstallationer til boliger og erhverv.
- Lærlingen kan dimensionere hoved- og stikledninger til installationer i boliger, erhverv og industri og tilslutte disse til forsyningen.
- Lærlingen kan udføre lys- og kraftinstallationer i bolig og kontorer (herunder særlige områder), efter gældende love, regler og standarder.
- Lærlingen kan udføre korrekt indstilling af udstyr samt tilrette eksisterende dokumentation.
- Lærlingen kan udføre kabling og tilslutning af sikringsanlæg, herunder overholde gældende regler for kabelføring.
- Lærlingen kan foretage forskriftsmæssige afprøvninger af installationer til boliger og erhverv, samt udarbejde og vedligeholde dokumentation.
- Lærlingen kan fejlfinde, vedligeholde og reparere forskellige typer af installationer, samt 1 og 3 fasede brugsstande.
- Lærlingen kan montere og tilslutte vedvarende energianlæg i boliger efter gældende regler.
- Lærlingen kan ved anvendelse af it udarbejde dokumentation til tegninger, diagrammer, skemaer m.v. samt tilrette eksisterende dokumentation.
- Lærlingen har kendskab til regler og problematikker om nærføringsprincipper, fx installationer og tavler.
- Lærlingen kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
- Lærlingen har kendskab til projektarbejde.
- Lærlingen har kendskab til værktøjer og metoder, der kan anvendes ved projektarbejde
- Lærlingen kan tilrettelægge og planlægge eget arbejde og har en helhedstilgang ved problemløsning i forhold til egne arbejdsopgaver.
- Lærlingen kan anvende innovative metoder til at løse både teoretiske og praktiske udfordringer.
- Lærlingen har kendskab til at opstille helhedsorienterede el-tekniske løsninger.
- Lærlingen har kendskab til regler og problematikker om nærføringsprincipper, fx sammenføringer.
- Lærlingen kan redegøre for opbygningen af større netværk og netværksbegreber, topologier samt netværkskomponenter og aktive enheder, samt installere og konfigurere disse.
- Lærlingen kan redegøre for problematikker i forbindelse med brugen af et trådløst netværk.
- Lærlingen kan redegøre for radiobølger og højfrekvente signaler i normalt forekommende installationer.
- Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til installationstyper, samt anvende it til relevant informationssøgning og kan med en grundlæggende viden, vejlede kunder om energieffektive løsninger i forbindelse med kommunikationsinstallationer.
- Lærlingen kan udføre kommunikationsnetværk i bolig og erhverv
- Lærlingen kan udføre kabling og terminering af twistet pair, fiber og coax i henhold til gældende standarder og normer.
- Lærlingen kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
- Lærlingen har forståelse og kendskab til metoder for god kommunikation og kan vejlede kunder i forbindelse med udførelsen og aflevering af de løste opgaver.
- Lærlingen kan med baggrund i sin tekniske viden udføre grundige observationer af de tekniske installationer i kundens bygning, med henblik på en dialog om mersalg, som skaber fordele for kunden.
- Lærlingen kan via dialog og kendskab til kundens tekniske installationer sikre at kunden får tilbudt den rette løsning samt får skabt mulighed for yderligere salg.
- Niveau avanceret: Lærlingen er i stand til at foretage systematisk teknisk informationssøgning, og videreformidle resultaterne klart og præcist til såvel kolleger som kunder.
- Niveau avanceret: Lærlingen kan kommunikere og vejlede andre aktører om opgaverne med henblik på at sikre de bedste løsninger for kunden, og er i stand til at foreslå ændringer der forbedrer kundens tekniske løsninger og installationer både i forhold til økonomi, energiforbrug, sikkerhed- og brugervenlighed.
- Lærlingen har kendskab til gældende forskrifter, og kan arbejde med kemiske stoffer, som anvendes i forbindelse med installationsarbejder, og kan håndtere disse korrekt efter fabrikantens anvisninger.
- Lærlingen kan anvende branchens kvalitetssikrings- og kvalitetsstyringssystemer.
- Lærlingen kan udføre arbejds- og betjeningsopgaver på eller ved tavleanlæg og elektriske installationer under iagttagelse af de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, således at der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift.
- Lærlingen kan udføre kvalitetskontrol af eget arbejde efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation.
- Lærlingen kan udføre varmt arbejde med gnistproducerende værktøj, som for eksempel vinkelsliber, loddeværktøj og varmluftpistol brandteknisk korrekt.
Indhold i undervisningen
Planlagte faglige indhold
Dimensionering af el-inst. i automatiske anlæg.
Dimensionering af el-installationer.
Dimensionering af kommunikationsnetværk.
Drift og vedligehold.
El-installationer i automatiske anlæg.
Elinstallationer.
Introduktion til innovativt projektarbejde.
Kommunikationsnetværk.
Kundeservice og salg af tekniske løsninger.
Kvalitetssikring og el-sikkerhed.
Helhedsorientering
Projektarbejdsformen giver eleverne mulighed for at tage afsæt i deres faglige niveau og praktiske erfaringer fra arbejdet i virksomhederne.
Systematik, samarbejde og kommunikation er nøglebegreber i dette modul.
Projektarbejdet er valgt som undervisningsmetode, da denne arbejdsform afspejler den virkelighed, som eleverne oplever i deres praksis i virksomhederne. Projektet giver mulighed
for dels at anvende kompetencer lært på tidligere skoleophold samt erfaringer fra elevernes praksis i virksomhederne. Sammenkoblingen mellem skole og virksomhed giver eleverne en oplevelse af relevans og mulighed for individuelt præg ift. deres personlige læringsproces.
Praksisrelatering
Undervisningen kobles med virkeligheden gennem flere metoder fx
Eleverne arbejder i el-værkstedet med praktiske opgaver, der relaterer til den gennemgåede teori.
Eleverne arbejder med et projekt, der tager afsæt i elevernes egne erfaringer fra praksis i praktikvirksomheden.
Tværfaglighed
Da H1 kun består af ét uddannelsesspecifikt fag, er der ingen tværfaglighed.
Differentiering
I modulet differentieres der både på sværhedsgrad, viden og erfaring. Alle materialer og opgaver er til rådighed i skolens LMS inden undervisningens start.
Differentieringen tager udgangspunkt i den enkelte elev og der differentieres fx ud fra:
· Gruppesammensætningen, hvor der veksles mellem, at alle har et ensartet niveau, at niveauerne blandes eller ud fra erfaringer i praktikken – hhv. store og små virksomheder.
· Opgaverne er tilpasset den tid, der er til rådighed, og der udarbejdes ekstra opgaver eller højere krav til elever, der er hurtige.
Undervisningsformen differentieres gennem instruktionsvideoer, manualer m.v. og der vil være forskellige muligheder i den enkelte lektion.
Tilrettelæggelsen kan fx tage udgangspunkt i et videooplæg eller skriftlig instruktion for nogle af eleverne, mens andre elever modtager oplæg fra Underviseren.
Fag ud over det uddannelsesspecifikke
På H1 skal eleverne gennemføre og bestå et kursus i varmt arbejde.
Overgangsordning
I tilfælde af, at der udkommer en ny LUP midtvejs i elevens uddannelse, tages der individuel stilling til konvertering til ny version.
PT uddannes alle elever efter gældende bekendtgørelse.
Evaluering og bedømmelse
Den gennemgående projektrapport skal afspejle elevens læring ift. læringsmålene, og der afsluttes med en mundtlig overhøring af 20 minutters varighed samt en centralt stillet skriftlig prøve af 2 timers varighed.
- Eksaminationsgrundlaget er projektrapporten
- Bedømmelsesgrundlaget er elevens mundtlige præsentation
Bedømmelseskriterierne for en bestået prøve er:
- I hvilket omfang eleverne udarbejder en struktureret, læsevenlig og faglig korrekt rapport.
- I hvilet omfang eleverne anvender sin viden om dimensionering, data, el og maskininstallation i den praktiske opgave.
- I hvilket omfang eleverne beskriver sine refleksioner over egen læringsproces og målopfyldelse ift. sit arbejde.
Mindre væsentlige mangler er:
- Manglende struktur i rapporten
- Noget, der ikke påvirker det samlede indtryk af elevens teoretiske faglige viden. (Man vil bare sige pyt). Fx forkert brug af fagudtryk.
Væsentlige mangler er:
- Faglige ukorrekte anvisninger særligt med fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed
- Elevens teoretiske faglige viden bevirker, at eleven laver fejl, der er dyre at rette op eller til fare for brugeren.
Faget bedømmes ud fra 7-trins skalaen, som tager afsæt i den interne prøve. For specifik beskrivelse se vedhæftet PDF.