LUP Behandleruddannelsen H5.

Mål for undervisningen

Læringsmål og fagmål for Præhospitalt virke 5 og Kommunikation 5 (17789)

Læringsmålene for præhospital virke og sundheds sygdomslære fletter sig så meget sammen at de er samlet her:

Interhospital transport 
  • Eleven kan selvstændigt klargøre ambulancen til interhospital transport og gennemføre denne både alene og i samarbejde med andet sundhedsfagligt personale.
  • Eleven kan anvende ACCEPT-algoritmen som ramme for transportens udførelse. 

Tværprofessionelt samarbejde
 
  • Eleven kan deltage i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde som en del af det præhospitale beredskab. 
  • Eleven kan udføre præcis dokumentation og sikre korrekt dataudveksling i henhold til gældende regler. 
  • Eleven får viden om et sammenhængende sundhedsvæsen

Traumepatienter og særlige skader
 
  • Eleven kan vurdere og behandle traumepatienter med fokus på forbrændinger, ætsninger, el-skader og hypotermi. 

Geriatriske patienter
 
  • Eleven kan forstå geriatrisk anatomi og fysiologi og vurdere og behandle sygdomme hos geriatriske patienter præhospitalt. 

Medicinsk komplekse patienter
 
  • Eleven kan vurdere og håndtere medicinsk komplekse patienter både i akutte og kroniske situationer. 

Afslutning af patienter i hjemmet
 
  • Eleven kan forstå lovgivningen og forstå begreber som ”behandlingsloft” og ”do-not-resuscitate” i vurdering og afslutning af patienter i eget hjem. 

Helhedsorienteret præhospital behandling
 
  • Eleven kan selvstændigt vurdere og behandle normalt forekommende patientgrupper inden for det præhospitale område. 
  • Eleven kan udføre præhospital behandling i overensstemmelse med gældende bestemmelser for ambulancebehandlere. 

Opfriskning af centrale kompetencer
 
  • Eleven kan repetere og anvende færdigheder fra tidligere perioder, herunder EKG-analyse, HLR, brug af præhospitalt materiel og case arbejde. 
  • Eleven kan gennemføre træning i præhospital håndtering af fødsler ud fra en helhedsorienteret tilgang.
  • Eleven får genopfriskning af kommunikations faget
  • Eleven får forståelse for betydningen af sikker kommunikation for patientsikkerhed og overflytning af patienter
Målpinde
Kommunikation 1 - 3 og præhospital virke 5 - Avanceret (17789)
  • I præhospital virke 5 kan eleven klargøre ambulancen til og gennemføre inter-hospital transport såvel som selvstændig som ved ledsagelse af andet sundhedsfagligt personale. Eleven kan ud fra et ambulancebehandlerperspektiv selvstændigt indgå i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde i det præhospitale beredskab som en del af det sammenhængende sundhedsvæsen - herunder i forhold til dokumentation og udveksling af data.

Læringsmål og fagmål for Psykologi C (10821)

På H5 afslutter du psykologi niv. C med en mundtlig eksamen. Dette gælder dog ikke meriterede elever.

eksamen afholdes efter den gældende "Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne". pr. 24/4-2026 er det denne bekendtgørelse, der også beskriver fagets indhold. 

Efter forløbet vil du:

  • have viden om forskellige perspektiver på læring
  • have viden om og kan anvende didaktiske overvejelser i vejledning, undervisning og formidling til patienter, pårørende eller kolleger
  • have udviklet egne kompetencer ift. at undervise gennem træning i klasserummet
Målpinde
Psykologi - C (10821)
  • Eleven kan selvstændigt forklare et bredt udsnit af psykologiens stofområder, primært i forhold til det normalfungerende menneske.
  • Eleven kan kritisk udvælge centrale psykologiske teorier og undersøgelser, til løsning af faglige problemstillinger med relevans for elevens uddannelse og erhverv.
  • Eleven kan alsidigt anvende relevant psykologisk viden til metodisk analyse af konkrete faglige problemstillinger med relevans for elevens uddannelse og erhverv
  • Eleven kan udvælge forskellige synsvinkler til forklaringer af komplekse psykologiske problemstillinger.
  • Eleven kan selvstændigt reflektere over og analysere kulturelle faktorers indflydelse på menneskers adfærd .
  • Eleven kan selvstændigt formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en metodisk, klar og præcis måde.
  • Eleven kan selvstændigt demonstrere et bredt kendskab til fagets faglige områder, primært i forhold til det normalfungerende menneske
  • Eleven kan redegøre for og kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier og begreber til løsning af faglige problemstillinger med relevans for elevens uddannelse og erhverv
  • Eleven kan anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til undersøgelse af erhvervsfaglige problemstillinger og kan forholde sig kritisk til egne og andres løsningsforslag
  • Eleven kan inddrage og vurdere forskellige forklaringer på komplekse psykologiske problemstillinger
  • Eleven kan analysere og vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorers indflydelse på menneskers tænkning og adfærd
  • Eleven kan formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde i relation til elevens erhverv
  • Eleven kan demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.

Læringsmål og fagmål for Sundheds- og sygdomslære 5 (17794)

Læringsmålene for præhospital virke og sundheds sygdomslære fletter sig så meget sammen at de er samlet her:

Interhospital transport 
  • Eleven kan selvstændigt klargøre ambulancen til interhospital transport og gennemføre denne både alene og i samarbejde med andet sundhedsfagligt personale.
  • Eleven kan anvende ACCEPT-algoritmen som ramme for transportens udførelse. 

Tværprofessionelt samarbejde
 
  • Eleven kan deltage i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde som en del af det præhospitale beredskab. 
  • Eleven kan udføre præcis dokumentation og sikre korrekt dataudveksling i henhold til gældende regler. 
  • Eleven får viden om et sammenhængende sundhedsvæsen

    Traumepatienter og særlige skader
     
    • Eleven kan vurdere og behandle traumepatienter med fokus på forbrændinger, ætsninger, el-skader og hypotermi. 

      Geriatriske patienter
       
      • Eleven kan forstå geriatrisk anatomi og fysiologi og vurdere og behandle sygdomme hos geriatriske patienter præhospitalt. 

        Medicinsk komplekse patienter
         
        • Eleven kan vurdere og håndtere medicinsk komplekse patienter både i akutte og kroniske situationer. 

          Afslutning af patienter i hjemmet
           
          • Eleven kan forstå lovgivningen og forstå begreber som ”behandlingsloft” og ”do-not-resuscitate” i vurdering og afslutning af patienter i eget hjem. 

          Helhedsorienteret præhospital behandling
           
          • Eleven kan selvstændigt vurdere og behandle normalt forekommende patientgrupper inden for det præhospitale område. 
          • Eleven kan udføre præhospital behandling i overensstemmelse med gældende bestemmelser for ambulancebehandlere. 

            Opfriskning af centrale kompetencer
             
            • Eleven kan repetere og anvende færdigheder fra tidligere perioder, herunder EKG-analyse, HLR, brug af præhospitalt materiel og case arbejde. 
            • Eleven kan gennemføre træning i præhospital håndtering af fødsler ud fra en helhedsorienteret tilgang.
            • Eleven får genopfriskning af kommunikations faget
            • Eleven får forståelse for betydningen af sikker kommunikation for patientsikkerhed og overflytning af patienter

            Målpinde
            Sundheds- og sygdomslære 5 - 6 - Avanceret (17794)
            • Eleven kan anvende og vurdere viden om sygdomme hos børn - herunder udføre præhospital behandling. 01-06-2018 og fremefter. Eleven kan vurdere og behandle traumepatienten, herunder patienter med forbrændinger, hypotermi-patienter, ætsninger, el-skader. Eleven kan forstå og anvende faktabaseret viden om basal anatomi og fysiologi omkring den geriatriske patient. Eleven kan anvende og vurdere viden om sygdomme hos den geriatriske patient - herunder udføre præhospital behandling. Eleven kan vurdere og behandle den medicinsk komplekse patient - herunder i forhold til akut og/eller kronisk.
            • Eleven kan selvstændigt vurdere og behandle normalt forekommende patientgrupper inden for det præhospitale område, og kan fungere som ambulancebehandler, jf. gældende bestemmelser.

            Læringsmål og fagmål for Traumatologi 3 (18241 - en del af SSL 17794 + 17300 og beredskabet 2 17789)

            Generelt om traumatologi 

            • Eleven får kendskab til kinematik og skadesmekanismer ved traumepatienter. 
            • Eleven forstår patofysiologiske processer ved forskellige typer traumer (forbrændinger, hypotermi, ætsninger, elskader, etc.). 

            Aldersrelaterede traumer 

            • Eleven forstår de hyppigste skadesmekanismer og skader hos ældre patienter. 
            • Eleven kender de fysiologiske og anatomiske forskelle, der påvirker traumehåndtering hos ældre. 
            • Eleven kan vurdere betydningen af komorbiditet og igangværende medicinsk behandling hos ældre traumepatienter. 


            Ortopædkirurgiske traumer
             

            • Eleven kan genkende symptomer på typiske frakturer (åbne/lukkede, bækken, dislocerede). 
            • Eleven kan udføre behandling af frakturer og traumatiske amputationer, herunder blodstandsning og håndtering af amputerede legemsdele. 
            • Eleven kan iværksætte smertebehandling ved ortopædkirurgiske traumer. 


            Columna
            -traumer
             

            • Eleven kan forklare columnas anatomi og fysiologi samt effekten af traumer på kroppens funktioner. 
            • Eleven kan udføre undersøgelse, initial behandling og smertebehandling ved columna-traumer. 
            • Eleven behersker brugen af immobiliseringsredskaber. 


            Bløddelsskader
             

            • Eleven forstår hudens opbygning, helingsfaser og faktorer, der påvirker helingen. 
            • Eleven kan identificere og behandle forskellige typer bløddelsskader (fx bidskader, højtryksinjektioner, fremmedlegemer). 
            • Eleven kan genkende og behandle komplikationer som kompartment syndrom og rhabdomyolyse. 


            Forbrændinger og ætsninger
             

            • Eleven kan vurdere udbredelse og sværhedsgrad af forbrændinger og ætsninger. 
            • Eleven behersker behandling af forbrændinger og korrekt rensning ved ætsninger. 
            • Eleven kan vurdere problematikker ved forbrændinger i ansigtet eller cirkulære forbrændinger. 


            Inhalationsskader
             

            • Eleven kender symptomer og behandling ved inhalationsskader (røg, kulilte, cyanid). 
            • Eleven kan identificere alvorlige komplikationer og udføre relevant behandling. 


            Hypotermi
             

            • Eleven forstår patofysiologien ved hypotermi og kender de forskellige stadier. 
            • Eleven kan udføre korrekt behandling af hypoterme patienter og forklare paradoks reaktion. 


            Andre traumeformer
             

            • Eleven kan vurdere og behandle drukne- og dykkerskader, herunder Shallow Water Blackout. 
            • Eleven forstår patofysiologien ved suspensionstraumer og kan håndtere patienter med denne type traume. 


            Teamledelse
             

            • Eleven kan selvstændigt lede og vejlede andre aktører på skadestedet. 
            • Eleven kan prioritere opgaver og sikre koordinering af indsatsen ved akutte medicinske og traumatiske patienter. 
            Målpinde
            Sundheds- og sygdomslære 5 - 6 - Avanceret (17794)
            • Eleven kan anvende og vurdere viden om sygdomme hos børn - herunder udføre præhospital behandling. 01-06-2018 og fremefter. Eleven kan vurdere og behandle traumepatienten, herunder patienter med forbrændinger, hypotermi-patienter, ætsninger, el-skader. Eleven kan forstå og anvende faktabaseret viden om basal anatomi og fysiologi omkring den geriatriske patient. Eleven kan anvende og vurdere viden om sygdomme hos den geriatriske patient - herunder udføre præhospital behandling. Eleven kan vurdere og behandle den medicinsk komplekse patient - herunder i forhold til akut og/eller kronisk.
            • Eleven kan selvstændigt vurdere og behandle normalt forekommende patientgrupper inden for det præhospitale område, og kan fungere som ambulancebehandler, jf. gældende bestemmelser.
            Sundheds- og sygdomslære 3 - Avanceret (17300)
            • Eleven får kendskab til traumatologi, herunder kinematik og skadesmekanismer.
            Beredskab 1 - 3 - Avanceret (17788)
            • I beredskab 2 får eleven kendskab til skadestedets opbygning, herunder aktørernes ansvars-, og kompetencefordeling. Eleven kan selvstændigt indgå i samarbejdet med de øvrige aktører på skadestedet (såvel store som små hændelser og komplekse/ikke-komplekse situationer). Eleven kan med baggrund i en sundhedsfaglig vurdering af patientens tilstand vejlede øvrige aktører på skadestedet i forhold til prioriteringen af opgaverne - herunder vejledning i forhold til at anvende den mest effektive og skånsomme frigørelsesmetode.

            Læringsmål og fagmål for Samfundslære 4 (17786)

            efter samfundslære 4 kan du selvstændigt dokumentere patientforløb og udfylde dokumenter i forbindelse med utilsigtede hændelser, anvende metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling – og kan endvidere reflektere over deres anvendelse.

            Når du er færdig med dette fag kan du:

            • Bruge flere måder til at sikre, det du gør er rigtig.
            • selv udfylde en patient journal med alle observationer, værdier og den behandling du har sat i gang.
            • selv udfylde en utilsigtet hændelse og forklare hvad en utilsigtet hændelse er.

            Målpinde
            Samfundslære 1 - 4 - Avanceret (17786)
            • I samfundslære 4 kan eleven selvstændigt dokumentere patientforløb og udfylde dokumenter i forbindelse med utilsigtede hændelser, anvende metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling - og kan endvidere reflektere over deres anvendelse.

            Læringsmål og fagmål for den bariatriske patient (17338)

            • Eleven kan sikkert anvende hjælpemidler til forflytning af bariatriske patienter samt håndterer ergonomiske udfordringer.  
            • Eleven kan bruge viden fra Psykologi og Kommunikation og reflekterer over egne fordomme og forståelser for arbejdet med svært overvægtige. 
            • Eleven kan redegøre for skadesmønstre og ændrede anatomiske og fysiologiske forhold hos svært overvægtige.  
            • Eleven forstår udfordringer ved klinisk undersøgelse, monitorering, luftvejshåndtering, cirkulation og behandling.  
            • Eleven har viden om korrekt dosering af medicin baseret på vægt og præparatets egenskaber. 

            Målpinde
            Den bariatriske patient - Avanceret (17338)
            • Eleven kan yde behandling og omsorg for den svært overvægtige borger på baggrund af viden om bariatri og specifikke anatomiske og fysiologiske problemstillinger hos den svært overvægtige borger; herunder særligt fokus på respiration og kredsløb.
            • Eleven kan anvende og vurdere viden om sygdomme hos den beriatriske patient - herunder udføre præhospital behandling.
            • Eleven kan vurdere og behandle den bariatriske traumepatient præhospitalt.
            • Eleven kan mobilisere og forflytte den svært overvægtige borger og kender til specifikke hjælpemidler målrettet svært overvægtige borger.
            • Eleven kan kommunikere med den svært overvægtige borger med fokus på etik, værdighed og egen forforståelse.

            Indhold i undervisningen

            Efter femte skoleperiode kan ambulancebehandlereleven håndtere avanceret bariatri, traumer, psykologisk krisehåndtering, komplekse sygdomstilstande og præhospital kommunikation.

            Planlagte faglige indhold

            Efter femte skoleperiode kan ambulancebehandlereleven:

            • Bariatri 3: Håndtere og tilpasse behandling til overvægtige patienter med fokus på sikkerhed og respekt.
            • Kommunikation 3: Mestre avanceret kommunikation i komplekse situationer og tværfagligt samarbejde.
            • Samfundslære 3: Forstå og tage hensyn til samfundsmæssige faktorer, der påvirker præhospitalt arbejde.
            • Traumatologi 3: Behandle avancerede traumer med fokus på skadesmekanismer og patientbehov.
            • Psykologi C (Grundfag): Anvende psykologisk indsigt på et højere niveau til patientkontakt og krisehåndtering.
              Faget følger målene fra bilaget om psykologi i den gældende bekendtgørelse om grundfag m.m. i erhvervsuddannelserne 
            • Præhospitalt virke: Yde professionel behandling i avancerede og komplekse præhospitale situationer.
            • Sundheds- og sygdomslære: Forstå og håndtere komplekse sygdoms- og sundhedstilstande.

            Denne periode forbereder eleven til at levere avanceret og helhedsorienteret præhospital behandling.

            Helhedsorientering

            Undervisningen er designet til at give en helhedsforståelse af patientbehandling, hvor teori og praksis kombineres for at sikre, at eleven ser patientens tilstand i en bredere kontekst.  Dette indebærer integration af bl.a. traumatologi, farmakologi og praktisk behandling, så eleven kan træffe informerede beslutninger og handle effektivt i akutte situationer.

            Helhedsorienteret undervisning opnås gennem bl. a. case-baserede opgaver, hvor eleverne arbejder med scenarier, der kræver anvendelse af flere fagområder samtidig.

            Praksisrelatering 

            Gennem øvelser og cases knyttet til virkelige arbejdsopgaver for en ambulancebehandler kobles teori og praksis sammen, så eleven kan begå sig i en ambulance på det forventede niveau for hovedforløbet.

            Underviseren bruger egen erfaring fra sit faglige virke til at koble teori, case og projektarbejde og derved koble skoleperioder og oplæringsperioder sammen.

            Tværfaglighed 
             Undervisningen har et stærkt fokus på praktisk tværfagligt samarbejde for at forberede eleverne på at arbejde effektivt med andre sundhedsprofessionelle i komplekse situationer. For at opnå dette integreres fag som anatomi, fysiologi, farmakologi og psykologi i undervisningen gennem konkrete cases, simulationsøvelser og projekter.

            Psykologi og bariatri kombineres i case baserede opgaver, hvor eleverne analyserer og løser realistiske problemstillinger relateret til patientbehandling. På samme måde indgår elevernes forkundskaber i øvelser, hvor eleverne lærer at forstå sammenhængen mellem korrekt medicinering, hygiejniske standarder og patientens samlede helbredstilstand.

            Tværfagligheden styrkes yderligere gennem samarbejde med studerende fra andre sundhedsuddannelser og faggrupper. Eleverne deltager i simulationsøvelser, der efterligner virkelige kliniske scenarier. Dette giver eleverne mulighed for at træne kommunikation, koordination og forståelse af hinandens fagområder i en professionel kontekst.

            Differentiering

            Der tages hensyn til elevernes niveau, hvor undervisningen tilpasses, så eleverne får den nødvendige støtte og de udfordringer, de har brug for. Dette sker gennem en variation af undervisningsmetoder som forelæsninger, praktiske øvelser, individuelt arbejde og gruppearbejde for at tilstræbe at ramme de forskellige læringsstile.

            Underviseren tilpasser undervisningen til det enkelte hold.

            Overgangsordning

            I tilfælde af en ny bekendtgørelse tager teamet sammen med ledelsen og evt. LUU stilling til hvilke særregler der gælder i forhold til ændringer i fag, målpinde og prøver ved overgangen mellem to bekendtgørelser

            Evaluering og bedømmelse

            Der foregår løbende evaluering og feedback på opgaver og præsentationer gennem faget.

            Der fokuseres på opnåelse af målpinde i såvel teoretiske som praktiske elementer, opfyldelse af opgavekrav og tilegnelse af det faglige stof.

            Afhængigt af opgavetype og underviser foregår feedback skriftligt via Moodle eller mundtligt efter opgavens udførsel.  Der afholdes elev- lærer samtaler, når det skønnes relevant af underviser eller elev.

            Evalueringen sikrer, at eleverne opnår de nødvendige færdigheder og viden for at varetage opgaver som ambulancebehandlere på et højt fagligt niveau.

            Bedømmelse

            Elever på ambulancebehandleruddannelsen bliver vurderet i forhold til de beskrevne mål gennem en kombination af teoretiske, praktiske og samarbejdsorienterede evalueringer.

            Standpunktkarakterer fastsættes ud fra de præciserede læringsmål og fokuserer på, om eleverne har opnået det nødvendige faglige niveau og kompetencer inden for hvert område.

            Bedømmelsessystemet anvender karakterer i henhold til 7-trinsskalaen eller "Godkendt/Ikke godkendt" i praktiske øvelser, hvor det er relevant.

            Det forventes at eleven lever op til skolens gældende ordens- og studieregler 

            Andre forhold af vigtighed for afsluttende prøver

            1. Traumetest: Traumatologi slutter med en multiple choice test på 50 spørgsmål der skal bestås. Bestå kravet er min. 75 % rigtige.
              varighed på 60 min.
              Mål for faget, som indgår i testen:
              1. Eleven får kendskab til traumatologi, herunder kinematik og skadesmekanismer.
              2. Eleven kan med baggrund i en sundhedsfaglig vurdering af patientens tilstand vejlede øvrige aktører på skadestedet i forhold til prioriteringen af opgaverne
              3. Eleven kan vurdere og behandle traumepatienten, herunder patienter med forbrændinger, hypotermi-patienter, ætsninger, el-skader.
              4. Eleven kan selvstændigt og sikkert varetage funktionen som teamleder ved den akutte medicinske og traumatiske patient.

            2. Psykologi C slutter med en mundtlig eksamen med ekstern censor, der afholdes efter kravene i bilaget om psykologi C i den gældende bekendtgørelse om grundfag m.m. i erhvervsuddannelserne
              Eksamen vurderes efter 7-trins skalaen.