LUP Behandleruddannelsen H1.
Mål for undervisningen
Læringsmål og faglige mål kørekort C (11151) .
Du vil her få al den lovbestemte undervisning omkring lastvognskørekort, altså teoretisk og praktisk køreundervisning. Det inkluderer køretekniskanlæg, så du kan lære om glatførekørsel og de begrænsninger som glatføre kan betyde for din kørsel.
Der vil være en køreprøve, med en motorsagkyndig, som du skal bestå
Kørselspraktik ligger samtidig med den øvrige undervisning, så du har kørselspraktik mens dine studiekammerater har anden undervisning.
Du skal selv få fulgt op på den undervisning, du er gået glip af. Altså har du ansvar for egen læring.
Hvis du dumper i teori eller praktisk kørsel kan du komme op til en ny prøve.
________________________________________________________________________________________________________________________
Når du er færdig med dette fag/emne kan du:
- Køre lastbil på en sikker og hensynsfuld måde i trafikken.
- Bedømme max hastighed for lastbilen i alle situationer, så sikkerheden er i størst mulig. (fuldt lastet, regnvejr, snevejr, glatfører og normalt vejr)
- Vise hensyn overfor dine med trafikanter.
Målpinde
- Eleven kan føre køretøjer hørende til kategori C, på en sikker og ansvarsbevidst måde og erhverver kørekort til kategori C, jf. gældende myndighedskrav.
Læringsmål og faglige mål Beredskabet 1 (17788)
- Forstå og forklare grundlæggende principper i beredskabsloven og dens anvendelse.
- Identificere ansvars- og kompetencefordeling i forbindelse med beredskabsindsatser.
- Beskrive straffelovens relevans i forhold til beredskabssituationer.
- Forklare opbygningen af et skadested i henhold til REFIL
- Beskrive ledelsesfunktionerne på et skadested og disses ansvarsområder.
- Få kendskab til en 5-punkts befaling
- Forstå opbygningen og funktionerne af SINE-netværket.
- Anvende korrekt fagsprog og det fonetiske alfabet ved radiokommunikation.
- Sikre korrekt og sikker brug af SINE-radioer i overensstemmelse med gældende retningslinjer.
- Udføre rutineøvelser i brugen af SINE-radioer.
- Deltage i praktiske øvelser med fokus på effektiv og sikker kommunikation under indsats.
Målpinde
- I beredskab 1 får eleven kendskab til beredskabslovgivningen og beredskabsplaner - herunder ansvars-, og kompetencefordeling. Eleven kan anvende sikker radiokommunikation (SINE) efter gældende retningslinjer og med anvendelse af korrekt fagsprog (herunder det fonetiske alfabet).
Læringsmål og faglige mål Farmakologi H1 (17797)
Når du har gennemgået denne skoleperiode, har du kendskab til betydningen af farmakologi i dit fag som ambulancebehandler.
I vil arbejde inden for fire delområder
Kendskab til farmakologi og lovgivning
- Introduktion til farmakologiens betydning i forhold til jobfunktion.
- Kendskab til gældende lovgivning, instruktioner og kompetencefordeling ved medicinadministration.
- Forståelse af delegation, videredelegation og rammedelegation.
- Kendskab til dokumentationskrav ved medicinhåndtering.
Lægemidler og deres håndtering
- Viden om lægemidlers navne, styrker, opbevaring og holdbarhed.
- Forståelse af forskellige lægemiddelformer og administrationsmåder.
- Indsigt i faktorer, der påvirker medicinoptagelse, absorption og plasmakoncentration.
- Praktisk viden om afmåling, ophældning og optrækning af medicin.
Sikkerhed og hygiejne
- Kendskab til risikofaktorer og hygiejneprincipper ved medicinhåndtering, herunder stikuheld og anlæggelse af PVK.
- Fokus på patientsikkerhed, herunder 5 huskeregler og anvendelse af closed-loop kommunikation.
- Forståelse af medicineringsfejl, herunder definition og indberetning af UTH.
Praktisk anvendelse
- Kendskab til lægemidler til smertelindring.
- Praktisk forståelse af opsætning af IV-væsker og sikker håndtering af medicin.
nyt
Eleven:
- har viden om gældende lovning vedrørende medicinadministration
- har viden om almen farmakologi
- har viden om lægemiddelformer og administrationsmåder, samt opbevaring og holdbarhed for lægemidler
- har viden om patient sikkerhed, egen sikkerhed og arbejdsmiljø ifm medicinadministration
- har viden om hygiejne og medicinhåndtering
Målpinde
- Eleven får kendskab til faget farmakologi og fagets betydning i forhold til jobfunktionen. Eleven får viden om instruktioner og lovgivning i forhold til medicinadministration. Eleven får viden om forskellige administrationsmåder. Eleven kan anvende sin viden om hygiejne og risikofaktorer ved medicinhåndtering.
Læringsmål og faglige mål Teori og metode 1 (17787)
I dette fag over flere skoleperioder bliver I introduceret til de tanker og fif, der ligger bag opgaveskrivning og studieteknik.
I 1. Hf. skal I introduceres til:
- de forskellige intelligenser og læringsstile
- kommunikation
- argumentation og argumenttyper
Når du er færdig med dette fag kan du:
- fortælle om de forskellige intelligenser
- Forklare hvad læringsstile er og hvordan er din egen læringsstil.
- kende forskel på forskellige typer argumentation.
Målpinde
- I teori og metode 1 introduceres eleven til studieteknik og kan anvende kildekritisk informationssøgning i forbindelse med formidling og rapportskrivning. Eleven introduceres til formidlings- og præsentationsteknik.
Læringsmål og faglige mål for Kommunikation 1 (17789 )
I denne skoleperiode får du kendskab til de grundlæggende principper i kommunikation - teorier og metoder.
Du får kendskab til:
- verbal/non-verbal kommunikation
- aktiv lytning.
- Johari-vinduet og hvordan du kan bruge det som ambulancebehandler.
- empati
- girafsprog
- ulvesprog
- assertiv sprog
Dette for at forstå og bruge ovenstående til at snakke med pårørende og patienter på en tryg måde, så I undgår misforståelser - særligt over for psykisk syge i det præhospitale område.
Derudover skal du kunne forklare:
- hvad tænk, tast, tøv og tal betyder
- close-loop
- ISBAR.
Dette for at kommunikationen mellem kollegaer og andre samarbejdspartner glider uden problemer
Målpinde
- I kommunikation 1 får eleven kendskab til principper for sikker kommunikation på baggrund af viden om normalt anvendte kommunikationsmetodikker. Eleven kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og metoder. Eleven kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relations-skabelse i forbindelse med patient og borgerkontakt - herunder i forhold til andre kulturer og etniske minoriteter.
Sundheds- og sygdomslære 1. (17298)
- Eleven kan anvende grundlæggende IT-systemer til uddannelsesformål.
- Eleven kan deltage aktivt i kommunikations- og samarbejdsøvelser med fokus på integration i gruppen.
- Eleven kan identificere hjertestop og anvende algoritmen korrekt.
- Eleven kan udføre maske-ventilation og anvende manuel defibrillator ved stødbare rytmer.
- Eleven kan udføre korrekt teknik og håndgreb under praktiske øvelser.
- Eleven kan betjene forskellige defibrillatorer og måleudstyr til måling af SpO₂, blodtryk og EKG.
- Eleven kan betjene og vedligeholde similationsudstyr korrekt og forstå dets anvendelse i cases.
- Eleven kan forklare formålet med en standardiseret metode og beskrive indholdet i hvert punkt.
- Eleven kan identificere hvornår proceduren skal afbrydes og fordele opgaver korrekt.
- Eleven kan anvende immobiliseringsudstyr (f.eks. vacuum-madras, scoop-båre) korrekt under forskellige forhold.
- Eleven kan demonstrere korrekt ergonomi og forflytningsteknik i komplekse situationer (snævre rum, ujævnt terræn).
- Eleven kender til opbygningen af forskelligt udstyr til medicinadminstration.
- Eleven kan hygiejninsk korrekt knække og optrække medicin fra ampuller, hætteglas mv,
- Eleven kan anvende manuelle håndgreb og udstyr til luftvejssikring (OPA, NPA, sugning).
- Eleven kan identificere komplikationer og udføre korrekt teknik ved ventilation.
- Eleven kan tilpasse BLS-algoritmen til børn og anvende algoritmen i praksis.
- Eleven kan anvende udstyr som Hoover-mat og kamelpuder til bariatriske patienter.
- Eleven kan analysere og løse problemstillinger vedrørende bl.a. bariatriske patienters skrøbelige hud, lejring og mobilitet.
- Eleven kan identificere normal sinusrytme og stødbare rytmer.
- Eleven kan genkende atrieflimmer, atrieflagren, VES, SVES og AV-blok (1., 2.1., 2.2., 3).
- Eleven kan identificere indholdet af akuttasken og anvende relevant udstyr korrekt i praksis (der uddannes i tasken til og med HF3).
Målpinde
- Eleven får viden om grundlæggende anatomi og fysiologi i forhold til arbejdet som ambulancebehandler.
- Eleven får kendskab til sygdomsbegreber, herunder forskellen på at være rask og på at være syg.
- Eleven får kendskab til det brede sundhedsbegreb og kan formidle denne viden til patienter inden for det præhospitale område.
- Eleven kan vælge og anvende korrekt metode (uden brug af tekniske hjælpemidler) til at undersøge patientens tilstand.
- Eleven kan forstå og anvende faktabaseret viden om basal anatomi og fysiologi omkring bevægeapparatet.
- Eleven kan forstå og anvende viden om skader i bevægeapparatet - herunder i forhold til at assistere ved den præhospitale behandling.
Samfundslære 1. (17786)
faget omhandler:
- samfundsstrukturernes og de sociale strukturers betydning i det præhospitale område
- identificering og vurdering af etiske dilemmaer i det præhospitale område.
Når du er færdig med dette fag/emne kan du:
- Forklare dit ansvar og hvad du må som behandler i det præhospitale system.
- Forklare alle de regler du skal tænke på i dit arbejde som behandler (tavshedspligt, patientrettigheder, patientsikkerhed, journalføring, ligsyn, autorisationsloven, persondataloven)
- Forklare hvad der er en utilsigtet hændelse inden for sundheds systemet.
Målpinde
- I samfundslære 1 får eleven får kendskab til det præhospitale område; ansvars-, og kompetencefordeling, opgavefordeling, sektorfordeling med udgangspunkt i egen placering i feltet. Eleven får kendskab til relevant gældende lovgivning inden for det præhospitale område, herunder relevante kapitler i Sundhedsloven (fx vedrørende tavshedspligt, patientrettigheder, patientsikkerhed, journalføring, ligsyn mv.), autorisationsloven, persondataloven. Eleven får kendskab til normalt anvendte kvalitetsstyringssystemer inden for branchen (fx UTH).
Kørekort kategori B - normalt meriteret (11145)
Kategori B er kørekort til personbil.
Faget er normalt meriteret, da arbejdsgiverne ikke ansætter elever uden kørekort B
Skulle en elev mangle kørekortet vil eleven køre kørselspraktik samtidig med den øvrige undervisning, forstået sådan at eleven kører kørselspraktik mens studiekammeraterne har anden undervisning.
Eleven skal selv få fulgt op på den undervisning, eleven går glip af. Altså har eleven ansvar for egen læring.
Faget skal bestås ved en teoriprøve og en køreprøve hos en motorsagkyndig
Målpinde
- Eleven kan føre køretøjer hørende til kategori B, på en sikker og ansvarsbevidst måde, og erhverver kørekort til kategori B, jf. gældende myndighedskrav.
Præhospitalt virke 1 (17290)
- Eleven kan anvende grundlæggende IT-systemer til uddannelsesformål.
- Eleven kan deltage aktivt i kommunikations- og samarbejdsøvelser med fokus på integration i gruppen.
- Eleven kan identificere hjertestop og anvende algoritmen korrekt.
- Eleven kan udføre maske-ventilation og anvende manuel defibrillator ved stødbare rytmer.
- Eleven kan udføre korrekt teknik og håndgreb under praktiske øvelser.
- Eleven kan betjene forskellige defibrillatorer og måleudstyr til måling af SpO₂, blodtryk og EKG.
- Eleven kan betjene og vedligeholde similationsudstyr korrekt og forstå dets anvendelse i cases.
- Eleven kan forklare formålet med en standardiseret metode og beskrive indholdet i hvert punkt.
- Eleven kan identificere hvornår proceduren skal afbrydes og fordele opgaver korrekt.
- Eleven kan anvende immobiliseringsudstyr (f.eks. vacuum-madras, scoop-båre) korrekt under forskellige forhold.
- Eleven kan demonstrere korrekt ergonomi og forflytningsteknik i komplekse situationer (snævre rum, ujævnt terræn).
- Eleven kender til opbygningen af forskelligt udstyr til medicinadminstration.
- Eleven kan hygiejninsk korrekt knække og optrække medicin fra ampuller, hætteglas mv,
- Eleven kan anvende manuelle håndgreb og udstyr til luftvejssikring (OPA, NPA, sugning).
- Eleven kan identificere komplikationer og udføre korrekt teknik ved ventilation.
- Eleven kan tilpasse BLS-algoritmen til børn og anvende algoritmen i praksis.
- Eleven kan anvende udstyr som Hoover-mat og kamelpuder til bariatriske patienter.
- Eleven kan analysere og løse problemstillinger vedrørende bl.a. bariatriske patienters skrøbelige hud, lejring og mobilitet.
- Eleven kan identificere normal sinusrytme og stødbare rytmer.
- Eleven kan genkende atrieflimmer, atrieflagren, VES, SVES og AV-blok (1., 2.1., 2.2., 3).
- Eleven kan identificere indholdet af akuttasken og anvende relevant udstyr korrekt i praksis (der uddannes i tasken til og med HF3).
Målpinde
- Eleven får grundlæggende kendskab til ambulancens udstyr og anvendelsen af dette.
- Eleven kan anvende hensigtsmæssige og ergonomisk korrekte teknikker (forflytningsteknik) i forbindelse med anvendelse af det præhospitale udstyr.
- Eleven kan udføre basal hjerte-lungeredning.
- Eleven kan medvirke til forebyggelse af ulykker og arbejdsmiljøskade via teoretisk og praktisk kendskab til arbejdsmiljøloven mv., herunder anvendelse af værnemidler.
- Eleven kan ud fra kendskab til ambulancehygiejne rengøre og vedligeholde ambulancens udstyr - herunder håndhygiejne.
- Eleven får kendskab til betydningen af at kunne vurdere risici - herunder egen sikkerhed - i forbindelse med ankomsten til opgaven.
Indhold i undervisningen
Første skoleperiode introducerer ambulancebehandlereleven til det præhospitale område med fokus på lovgivning, beredskab, kommunikation, sundhedslære, farmakologi og ergonomisk brug af udstyr. Eleven lærer om patientkontakt, risikovurdering, medicinadministration og sikker kommunikation samt opnår kørekort kategori C, hvis eleven ikke har det i forvejen.
Planlagte faglige indhold
- Samfundslære 1 - kendskab til det præhospitale område, herunder relevant gældende lovgivning og normalt anvendte kvalitetsstyringssystemer inden for branchen (fx UTH).
- Sundhed og sygdomslære 1 - kendskab til anatomi, fysiologi, sundheds- og sygdomsbegreber, undersøgelses metodik og kommunikation med patienter
- Teori & Metode 1 - introduktion til kildekritisk informationssøgning og formidlings- og præsentationsteknik
- Beredskab 1 - forståelse for beredskabslovgivningen og -planer samt anvendelse af SINE efter gældende retningslinjer og med fagsprog.
- Kommunikation 1 - kendskab til principper for sikker kommunikation og refleksion over anvendelsen af kommunikationsmetodikker. Forståelse af kommunikationens betydning i relationsskabelse til patienten
- Farmakologi 1 - viden om instruktioner og lovgivning ved medicinadministration, herunder forskellige indgifts metoder og hygiejnens vigtighed for indgift.
- Præhospital virke 1 - kendskab til ambulancens udstyr og ergonomisk brug af dette. Kan forebygge ulykker og vurdere risici ved ankomst til patienten.
- Kørekort C (certifikatfag) - opnåelse af kørekort kategori C (lastbil), hvis eleven ikke har det i forvejen
- Kørekort B (certifikatfag) - opnåelse af kørekort kategori B (personbil), hvis eleven ikke har det i forvejen
Dette giver eleven en solid introduktion til de grundlæggende fagområder inden for det præhospitale arbejde.
Helhedsorientering
Undervisningen er designet til at give en helhedsforståelse af patientbehandling, hvor teori og praksis kombineres for at sikre, at eleven ser patientens tilstand i en bredere kontekst. Dette indebærer integration af bl.a. anatomi, fysiologi, sygdomslære, farmakologi og praktisk behandling, så eleven kan træffe informerede beslutninger og handle effektivt i akutte situationer. Eks. Giver viden om hjertets anatomi og fysiologi en bedrer forståelse af EKG
Helhedsorienteret undervisning opnås gennem case-baserede opgaver, hvor eleverne arbejder med scenarier, der kræver anvendelse af flere fagområder samtidig.
Praksisrelatering
Gennem øvelser og cases knyttet til virkelige arbejdsopgaver for en ambulancebehandler kobles teori og praksis sammen, så eleven kan begå sig i en ambulance på det forventede niveau for hovedforløbet.
Underviseren bruger egen erfaring fra sit faglige virke til at koble teori, case og projektarbejde og derved koble skoleperioder og oplæringsperioder sammen.
Tværfaglighed
Undervisningen har et stærkt fokus på praktisk tværfagligt samarbejde for at forberede eleverne på at arbejde effektivt med andre sundhedsprofessionelle i komplekse situationer. For at opnå dette integreres fag som anatomi, fysiologi, farmakologi og hygiejne i undervisningen gennem konkrete cases, simulationsøvelser og projekter.
hygiejne og farmakologi kombineres i casebaserede opgaver, hvor eleverne analyserer og løser realistiske problemstillinger relateret til patientbehandling. På samme måde indgår disse fag i øvelser, hvor eleverne lærer at forstå sammenhængen mellem korrekt medicinering, hygiejniske standarder og patientens samlede helbredstilstand.
Tværfagligheden styrkes yderligere gennem samarbejde med studerende fra andre sundhedsuddannelser og faggrupper. Eleverne deltager i simulationsøvelser, der efterligner virkelige kliniske scenarier. Dette giver eleverne mulighed for at træne kommunikation, koordination og forståelse af hinandens fagområder i en professionel kontekst.
Differentiering
Der tages hensyn til elevernes niveau, hvor undervisningen tilpasses, så eleverne får den nødvendige støtte og de udfordringer, de har brug for. Dette sker gennem en variation af undervisningsmetoder som forelæsninger, praktiske øvelser, individuelt arbejde og gruppearbejde for at tilstræbe at ramme de forskellige læringsstile.
Overgangsordning
I tilfælde af en ny bekendtgørelse tager teamet sammen med ledelsen og evt. LUU stilling til hvilke særregler der gælder i forhold til ændringer i fag, målpinde og prøver ved overgangen mellem to bekendtgørelser
Evaluering og bedømmelse
Evaluering (Feedback)
Der foregår løbende evaluering og feedback på opgaver og præsentationer gennem faget.
Der fokuseres på opnåelse af målpinde i såvel teoretiske som praktiske elementer, opfyldelse af opgavekrav og tilegnelse af det faglige stof.
Feedback foregår såvel skriftligt via moodle, som mundtligt efter opgavens udførsel eller ved elev lærer samtaler, når det skønnes relevant af underviser eller elev.
Evaluering og bedømmelse
Evalueringen sikrer, at eleverne opnår de nødvendige færdigheder og viden for at varetage opgaver som ambulancebehandlere på et højt fagligt niveau.
Bedømmelse
Elever på ambulancebehandleruddannelsen bliver vurderet i forhold til de beskrevne mål gennem en kombination af teoretiske, praktiske og samarbejdsorienterede evalueringer. Standpunktskarakteren fastsættes ud fra de præciserede læringsmål og fokuserer på, om eleverne har opnået det nødvendige faglige niveau og kompetencer inden for hvert område.
Bedømmelsessystemet anvender karakterer i henhold til 7-trins skalaen eller "Godkendt/Ikke godkendt" i praktiske øvelser, hvor det er relevant.
Evalueringen sikrer, at eleverne opnår de nødvendige færdigheder og viden for at varetage opgaver som ambulancebehandlere på et højt fagligt niveau.
Det forventes at eleven lever op til skolens gældende ordens- og studieregler
Eventuelt andre forhold af vigtighed for afsluttende prøver
På dette forløb opnår eleven kørekort C (lastbil) jf. de gældende regler, som beskrevet under "Kompetencemål i hovedforløbet" i den gældende uddannelsesordningen for ambulancebehandler. Der afholdes teoriprøve og køreprøve efter de gældende regler på området.