Helhedsorientering

Alle fag og temaer varieres, sådan at de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, hvormed eleven i videst muligt omfang gøres aktiv og medansvarlig for undervisningen.

Det er vigtigt, at eleverne forholder sig til dette, så de forstår, at de har fået overdraget et større ansvar for egen læring. Undervisningen foregår på en helhedsorienteret måde og tilstræber at skabe sammenhæng mellem skole og praktik således at transformationen bliver fuldendt.

Praksisrelatering:

For at imødegå dette, vil der på Hovedforløbet arbejdes på at  skabe transformation imellem det praksisnære og teorien.  Vi ønsker dermed at styrke elevens mulighed for at udvikle såvel faglige som generelle kvalifikationer. Når undervisningen planlægges, forsøger underviseren at aktivere den enkelte elev og gøre denne medansvarlig i hele læringsforløbet så derfor er undervisningen i plenum en nødvendighed.

Målet med denne proces er bl.a. at styrke elevens personlige udvikling og faglige kvalifikationer.

Tværfaglighed

Det bærende princip for tværfaglighed i undervisningen er, at eleven gives betingelser for selv at kunne udvikle sin aktuelle viden. Undervisningen bæres derfor på ideerne om en induktiv, funktionel eller helhedsorienteret planlægning af den relevante undervisning. 

Begrebet induktiv indikerer, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger fra det praksisnære.

Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i nøje overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere.

Praksis inddrages i undervisningen i de sammenhænge, som de forefindes i branchens virkelighed. Undervisningen er tilrettelagt i samarbejde med branchen, så målene med temaerne indarbejdes i forhold til arbejdsmarkedets krav og udvikling. 

Organisering af undervisningen:

Undervisningen på Hovedforløbene organiseres under tre former: · 

- Forløb, hvor flere kompetencer inddrages i de forskellige undervisningsforløb. 

- Tematiserede forløb, hvor eleven arbejder med uddannelsens kompetencer målrettet det specifikke arbejdsområde. 

- Projektorienterede forløb, hvor undervisningen anvendes således, at eleven selv formulerer sin opgaver gennem problemorienterede tilgange.

Hovedforløbet arbejder tæt sammen med det lokale uddannelsesudvalg og "Danske shipping og havnevirksomheder" for at, sikre et højt niveau i uddannelsen. Hovedforløbets koordinator deltager i LLU møder (lokal uddannelsesudvalg for handelsskole) og har derudover en løbende dialog, hvor det vurderes relevant. For at sikre et stærkt samarbejde med praktikken og en stærk kobling mellem teori og praksis - inviterer Rybners praktikvirksomhederne til 2 netværksmøder minimum 2 gange årligt.

Differentiering

Der tages udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges således, at den tilpasses elevens forudsætninger. Afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet differentieres der på forskellige måder.

· Eleverfaringer inddrages og danner grundlag for en problemstilling, samt kompleksiteten i den stillede opgave.

· Fælles teoretisk stof om et emne, hvorefter der arbejdes i grupper eller enkeltvis.

· Tiden, der er til rådighed.

· Opgavemængde og opgavetyper. Her differentieres i forhold til antallet af opgaver hver elev bliver stillet i de forskellige projektforløb, således at den fagligt stærke elev, der gennemfører de fælles opgaver med tilfredsstillende resultat, får tillægsopgaver med større kompleksitet. Der vurderes ikke udelukkende på antallet af løste opgaver, men også kvaliteten i opgaveløsningen, samt arbejdsindsats i forhold til løsningen, da tidsforbruget i opgaveløsningen bliver påvirket af faktorer som materiellets beskaffenhed, tilgængelighed til værktøj, testere med mere.

· Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Her differentieres blandt andet i krav til hvilke målemetoder og præcisionsgrad, der kræves.

· I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel

· Tiden der er til rådighed for opgaveløsningen

· Opgavemængden og opgavetypen

· Arbejdsmetoder og hjælpemidler

· E-læring både på og udenfor skolen

 Undervisningen er således tilrettelagt, at skolen i høj grad tager udgangspunkt i den enkelte elev, og at undervisning og indhold er så fleksibelt opbygget som muligt. Derudover er det integreret i undervisningen og i fagene, at der er indbygget en faglig og personlig progression for den enkelte elev.

Underviserne på hovedforløbet sikrer elevens indflydelse ved, at det er den enkelte elevs opgave at udforme og vedligeholde sin uddannelsesplan sammen med kontaktlæreren.

Fag ud over det uddannelsesspecifikke

På kontor med specialer - shipping tilbydes:

Fag fra Akademi uddannelsen i international transport og logistik

Overgangsordning

Lup ændret 1. juli 2021

Evaluering og bedømmelse

Evaluering og Feedback

Løbende bedømmelser af skoleophold

Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, skolen anvender i forhold til elevens udvikling og opnåelse af faglige, almene og personlige kompetencer. 

Den løbende bedømmelse er et centralt element i Hovedforløbets kvalitetssikring og består af:

•  Bedømmelse af elevens faglige og almene kompetencer 
•  Bedømmelse af elevens personlige kompetencer 
•  Bedømmelse af elevens sociale kompetencer 
  
  Underviserne gennemfører både en løbende (formativ) og en afsluttende (summativ) evaluering. Den løbende evaluering er en dialog mellem elev og underviser. Den afsluttende er skriftlig i form at en karakter.
  
  Under denne evaluering drøfter elev og underviser forløb, metoder og udbytte af undervisningen.
  
  Formålet med denne evaluering er at hjælpe og vejlede eleverne og give grundlag for at evaluere undervisningens metode og indhold.
  
  Efter hvert skoleophold  får eleverne på offentlig administration en karakter  i hvert af den 4 temaer.
  
  Bedømmelse af de enkelte læringselementer, som undervisningen er opdelt i - kan ses på www.praktikpladsen.dk

Bedømmelse

De endelige standpunktskarakterer gives på baggrund af elevens præstationer på de enkelte skoleophold, herunder mundtlige præstationer, præstationer i tests, projekter og afleveringsopgaver.

Ved karaktergivningen i specialefag tager underviserne yderligere hensyn til elevens faglige progression i den samlede uddannelse for herigennem at sikre, at de endelige specialefagskarakterer er udtryk for elevens reelle standpunkt på det tidspunkt, hvor eleven afslutter uddannelsen.

Som afslutning på såvel praktiktid som skoleforløb skal eleven udarbejde en fagprøve inden for uddannelsens sidste 6 måneder. 

For at bestå fagprøven/den afsluttende prøve skal eleven som minimum opnå karakteren 02. Der lægges vægt på, at eleverne selvstændigt udarbejder fagprøven, både den skriftlige del og den mundtlige del. Hvor eleverne bruger andres arbejde, skal det tydeligt fremgå, hvorfra eleverne har informationerne i form af kildehenvisninger. Er der ikke kildehenvisninger på opgaven, vil det blive set på som afskrift, og de berørte afsnit indgår derfor ikke i bedømmelsen.

 Bedømmelsesgrundlag for den afsluttende fagprøve

Fagprøven er en mundtlig eksamen med afsæt i en skriftlig rapport. De to dele bedømmes som en samlet præstation. Ved bedømmelse lægges der vægt på følgende: 

• Elevens evne til selvstændigt at opstille faglige mål med fagprøven 
• Elevens evne til selvstændigt at indsamle, behandle og videreformidle data 
• Elevens evne til at analysere og fortolke i forhold til almene faglige problemstillinger i forhold til opgavens mål 
• Elevens evne til at anvende faglig viden i forhold til løsning af problemstillingen 
• Elevens evne til fagligt at løse en konkret opgave enten individuelt eller i gruppe 
• Elevens deltagelse i dialog og diskussioner i forbindelse med fagprøven 
• Elevens faglige paratviden · Elevens personlige og generelle kompetencer