LUP VVs og installationstekniker H4
Mål for undervisningen
VVs og installationstekniker H4
Læringsmål:
Teknisk projektstyring
Energitekniske installationer
Svejsning i stål
Fjernvarmecertifikat
Valgfrie specialefag
Svendeprøve
Målpinde
- Afsl prøve Vvs-installationstekniker
- Lærlingen kan gennemføre kvalitetssikrende procedurer, vurdere tidsplaner, udarbejde bemandings- og materialeleveringsplaner samt deltage i opstarts- og byggemøder.
- Lærlingen kan med relevante projektledelsesværktøjer, herunder Digitalt Byggeri (BIM), selvstændigt kombinere sin vvs-faglige viden med viden om, at entrepriser bliver afleveret til rette tid, rette pris og i den rigtige kvalitet. Lærlingen kan anvende relevante it-værktøjer i bygge-processen, fx til proces- og materialestyring, kvalitetssikring og dokumentation samt overlevering og drift og vedligehold.
- Lærlingen har kendskab til de ledelsesmæssige udfordringer der er forbundet med at lede kollegaer, samt kendskab til hvorledes et koordineret samarbejde med andre faggrupper kan foregå ud fra kommunikationsfærdigheder herunder konflikthåndtering.
- Lærlingen kan forholde sig til sin egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet og den danske model ud fra viden om virksomheder og organisationer og deres rolle i det fagretslige system.
- Lærlingen kan installere, reparere og servicere fyrede-, ufyrede- og vedvarende energiinstallationer.
- Lærlingen kan redegøre for installationstekniske principper i varmeanlæg og i anlæg for vedvarende energi.
- Lærlingen kan, på baggrund af kendskab til typer af varmeanlæg anlæg samt deres opbygningsprincipper, vælge materialer til varmeanlæg.
- Lærlingen har kendskab til strengsystemer og cirkulation i varmeanlæg, samt for forbrændingstekniske principper. Endvidere har lærlingen kendskab til bygningens energiramme og muligheder for energioptimering af et varmeanlæg.
- Lærlingen kan tilrettelægge og anvende digitale værktøjer til at skrive, søge, designe og udvælge tekniske løsninger til de konkrete arbejdsopgaver samt kommunikere om de valgte tekniske løsninger.
- Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder, beregning, programmering, dataopsamling og -behandling, dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning.
- Arbejdsmiljø - arbejdsprocesser og materialer: Lærlingen kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer.
- Lærlingen har grundlæggende forståelse for og viden om den teknologiske udvikling inden for vvs-branchen. Herunder brug af dataopsamling og systematisering af data
- Lærlingen har forståelse for, hvordan den nyeste teknologi vil påvirke fremtidens vvs-tekniske løsninger herunder datasikkerhed
- Lærlingen har forståelse for løbende selv at holde sig opdateret om den teknologiske udviklings betydning inden for vvs-branchen.
- Lærlingen kan planlægge svejse- eller loddeopgaver, tildanne emner, udføre manuel svejsning og termisk skæring eller lodning og efterfølgende visuel kontrol af samlingsmetoder i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen kan udføre autogensvejsning og flammeskæring af rør og studse.
- Lærlingen kan udføre lysbuesvejsning i stumpsømme og studse.
- Lærlingen kan udføre TIG-svejsning i stålrør.
- Lærlingen kan montere fjernvarmeanlæg med radiator, ventiler og ekspansionsbeholder, herunder fastsætte anlægstype samt vælge komponenter og udstyr til fjernvarmeanlæg. Lærlingen kan servicere og reparere fjernvarmeanlæg.
- Lærlingen kan installere og opstarte fjernvarmeanlæg, herunder fastsætte anlægstype samt vælge komponenter og udstyr for fjernvarmeanlæg.
- Lærlingen kan vurdere energiforbrug i mindre ejendomme i forhold til isolering, vinduer og radiatorstørrelse.
- Lærlingen kan udføre eftersyn, kontrol og service på fjernvarmeinstallationer i mindre ejendomme. Det gælder hovedinstallationens forskellige dele, ventiler, pumper, radiatortermostater og gulvvarme m.m.
- Lærlingen kan vejlede kunden om muligheder for at begrænse varmeforbruget.
- Lærlingen kan selvstændigt udføre eftersyn, kontrol og service på fjernvarmeinstallationer i parcelhuse og mindre ejendomme i overensstemmelse med "Dansk Fjernvarmes Vejledninger, og særlige tekniske bestemmelser for lokale fjernvarmeværker" samt fjernvarme-ordningens generelle tekniske regelsæt bestemmelser.
- Lærlingen skal gennemføre og bestå prøven, der berettiger til fjernvarmecertifikat.
Indhold i undervisningen
Indhold i undervisningen
Planlagte faglige indhold
Caseopgaver i hvert enkelt fag med en meget stor vekslen mellem teori og praksis, og ingen heldages teoriundervisning
Helhedsorientering
nøgleordet for at skabe helhed og en god transfer ligger i høj grad i det at arbejde i cases, samt de meget simple startopgaver.
herunder også portfolioarbejdet der binder hele forløbet sammen og skaber en rød tråd.
Praksisrelatering
elever på gf2 har som udgangspunkt enten ingen eller meget lidt erfaring med de fag og opgaver de møder.
således bliver de i alle mødt med enten billeder eller færdige installationer, enten på skolen eller ude i byen.
Dette for at skabe billeder hos den enkelte og dermed øget motivation og forståelse for vigtigheden af den kommende opgave.
Ligeledes for at skabe
Tværfaglighed
under hele forløbet anvendes i alle fag autocadtegninger, matematik og arbejdsmiljø og kundeservice. Elementer der bruges.
i starten udleveres tegninger der arbejdes ud fra. i slutningen af forløbet er de i stand til selv at designe, tegne og derefter udføre en opgave selvstændigt.
et stort og tæt samarbejde med underviserne i både matematik og erhvervsinformatik giver en praksisnær oplevelse af vigtigheden og relevansen af disse normalt lidt øv fag.
Differentiering
I modulet differentieres der både på sværhedsgrad, viden og erfaring. Alle materialer og opgaver er til rådighed i skolen LMS inden undervisningens start. Differentieringen tager udgangspunkt i den enkelte elev og der differentieres fx ud fra:
· Gruppesammensætningen, hvor der veksles mellem, at alle har et ensartet niveau, at niveauerne blandes eller ud fra erfaringer i praktikken – hhv. store og små virksomheder.
· Opgaverne er tilpasset den tid, der er til rådighed, og der udarbejdes ekstra opgaver eller højere krav til elever, der er hurtige. Undervisningsformen differentieres gennem instruktionsvideoer, manualer m.v. og der vil være forskellige muligheder i den enkelte lektion. Tilrettelæggelsen kan fx tage udgangspunkt i et videooplæg eller skriftlig instruktion for nogle af eleverne, mens andre elever modtager oplæg fra Underviseren
Evaluering og bedømmelse
Evaluering og bedømmelse
Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og egne handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette skal ske gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. Hvert fag afsluttes med en karakter.
Evalueringen vil ske på
· arbejdsindsats
· produkter
o installationer
o blikarbejder
o instruktioner og vedledninger
o rapporter
· skriftlige prøver
o multipel choise
o dimensioner
o tegning m.v.
Karaktergivning
Der anvendes følgende karakterer:
· Bestået/ikke bestået
· Delkarakter
· Standpunktskarakter
· Eksamenskarakter
Bestået/ikke bestået
Nogle fag afsluttes med bestået eller ikke bestået, hvor eleven er evalueret forhold til opfyldelse af fagets mål.
En delkarakter anvendes hvis undervisningen i det pågældende fag deles på to eller flere adskilte hovedforløb, hvor eleven efter den første hovedforløb har krav på at få en skolevejledning der dokumenterer den karakter eleven har opnået i den første del af undervisningen. Dvs. karakteren for første hovedforløb registreres som delkarakter og den endelige karakter efter sidste hovedforløb registreres som en standpunktskarakter.
Delkarakteren afgives efter 7-trinsskalaen.
Afsluttende standpunktsbedømmelse. Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål.
Der er fag, der afsluttes med en eksamen, hvor der medvirker udefrakommende censorer. Disse fag afsluttes med en eksamenskarakter efter 7-trinsskalaen.