LUP VVs og installationstekniker H3
Mål for undervisningen
VVs og installationstekniker H3
Læringsmål
Kundeservice
Vand og afløbsinstallationer
Plastsvejsning
Sanitetsautomatik
Teknologiforståelse
Svejsning i stål
Målpinde
- Lærlingen har forståelse for hvordan afstemning af kundens forventninger, opfølgning på udførte opgaver samt det indtryk kunden får ved besøg, har betydning for kundetilfredshed.
- Lærlingen har forståelse og kendskab til metoder for god kommunikation og kan vejlede kunder i forbindelse med udførelsen og aflevering af de løste opgaver.
- Lærlingen kan med baggrund i sin tekniske viden udføre grundige observationer af de tekniske installationer i kundens bygning, med henblik på en dialog om at forbedre kundens installationer.
- Lærlingen kan via dialog og kendskab til kundens tekniske installationer sikre at kunden får tilbudt den rette løsning samt får skabt mulighed for yderligere salg.
- Lærlingen er i stand til at foretage systematisk teknisk informationssøgning, og videreformidle resultaterne klart og præcist til såvel kolleger som kunder.
- Lærlingen kan kommunikere og vejlede andre aktører om opgaverne med henblik på at sikre de bedste løsninger for kunden.
- Lærlingen er i stand til at foreslå ændringer, der forbedrer kundens tekniske løsninger og installationer både i forhold til økonomi, energiforbrug, sikkerhed- og brugervenlighed.
- Lærlingen kan indtænke problemstillinger i relation til kundeservice i forhold til sit speciales faglige område.
- Lærlingen kan vejlede om relevant brug af dataopsamling fra kundens tekniske installationer.
- Lærlingen kan planlægge og dimensionere systemer inden for vand- og afløbsområdet. Endvidere kan lærlingen redegøre for korrosionsproblematikker i brugsvandsinstallationer, herunder principper for vandbehandling.
- Lærlingen kan installere sprinkleranlæg efter gældende regler for samme.
- Lærlingen kan overholde de særlige hygiejniske krav der er til arbejdet med drikkevand. Lærlingen kan redegøre for lovkrav om kvalitetssikring og håndtering af hygiejne jf. Miljøministeriets vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (DDS) og bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg, (§ 2).
- Lærlingen har kendskab til regler for tilslutning af vandforbrugende anlæg (DS 1717)
- Lærlingen kan selvstændigt udføre plastsvejsning på rørsystemer svarende til gældende standarder og kvalitetsmål, herunder udføre extrudersvejsning af kantsømme og stumpsømme, samt stuksvejsning, muffesvejsning og svejsning af el-muffer, anboringsbøjler og krympemuffer i plastmaterialerne PVDF, PP og PE til transport og opbevaring af trykløse og ikke miljøskadelig væske eller luftart, samt redegøre for relevante sikkerheds- og miljømæssige forhold og krav ved udførelse af plastsvejsning.
- Lærlingen skal gennemføre og bestå certifikatprøven til plastsvejsepas med påtegningen RØR.
- Lærlingen opnår kendskab til sanitetsautomatik og velfærdsteknologiske løsninger og problematikker.
- Lærlingen kan installere, fejlfinde, programmere og servicere velfærdsteknologiske installationer og intelligente sanitetskomponenter.
- Lærlingen kan projektere, fejlfinde og fejlrette installationer med sanitetsautomatik.
- Lærlingen har kendskab til reguleringsprincipper for IoT sensor- og styringsteknologi inden for sanitetsautomatik.
- Lærlingen har grundlæggende forståelse for og viden om den teknologiske udvikling inden for vvs-branchen. Herunder brug af dataopsamling og systematisering af data
- Lærlingen har forståelse for, hvordan den nyeste teknologi vil påvirke fremtidens vvs-tekniske løsninger herunder datasikkerhed
- Lærlingen har forståelse for løbende selv at holde sig opdateret om den teknologiske udviklings betydning inden for vvs-branchen.
- Lærlingen kan planlægge svejse- eller loddeopgaver, tildanne emner, udføre manuel svejsning og termisk skæring eller lodning og efterfølgende visuel kontrol af samlingsmetoder i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen kan udføre autogensvejsning og flammeskæring af rør og studse.
- Lærlingen kan udføre lysbuesvejsning i stumpsømme og studse.
- Lærlingen kan udføre TIG-svejsning i stålrør.
Indhold i undervisningen
Indhold i undervisningen
Planlagte faglige indhold
Caseopgaver
i hvert enkelt fag med en meget stor vekslen mellem teori og praksis, og ingen
heldages teoriundervisning
Helhedsorientering
nøgleordet for at skabe helhed og en god transfer ligger i høj grad i det at arbejde i cases, samt de meget simple startopgaver.
herunder også portfolioarbejdet der binder hele forløbet sammen og skaber en rød tråd.
Praksisrelatering
elever på gf2 har som udgangspunkt enten ingen eller meget lidt erfaring med de fag og opgaver de møder.
således bliver de i alle mødt med enten billeder eller færdige installationer, enten på skolen eller ude i byen.
Dette for at skabe billeder hos den enkelte og dermed øget motivation og forståelse for vigtigheden af den kommende opgave.
Ligeledes for at skabe
Tværfaglighed
under hele forløbet anvendes i alle fag autocadtegninger, matematik og arbejdsmiljø og kundeservice. Elementer der bruges.
i starten udleveres tegninger der arbejdes ud fra. i slutningen af forløbet er de i stand til selv at designe, tegne og derefter udføre en opgave selvstændigt.
et stort og tæt samarbejde med underviserne i både matematik og erhvervsinformatik giver en praksisnær oplevelse af vigtigheden og relevansen af disse normalt lidt øv fag.
Differentiering
I modulet
differentieres der både på sværhedsgrad, viden og erfaring. Alle materialer og
opgaver er til rådighed i skolen LMS inden undervisningens start.
Differentieringen tager udgangspunkt i den enkelte elev og der differentieres
fx ud fra:
· Gruppesammensætningen, hvor der veksles mellem, at alle har et ensartet
niveau, at niveauerne blandes eller ud fra erfaringer i praktikken – hhv. store
og små virksomheder.
·
Opgaverne er tilpasset den tid, der er til rådighed, og der udarbejdes ekstra
opgaver eller højere krav til elever, der er hurtige. Undervisningsformen
differentieres gennem instruktionsvideoer, manualer m.v. og der vil være
forskellige muligheder i den enkelte lektion. Tilrettelæggelsen kan fx tage
udgangspunkt i et videooplæg eller skriftlig instruktion for nogle af eleverne,
mens andre elever modtager oplæg fra Underviseren
Evaluering og bedømmelse
Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og egne handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette skal ske gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. Hvert fag afsluttes med en karakter.
Evalueringen vil ske på
· arbejdsindsats
· produkter
o installationer
o blikarbejder
o instruktioner og vedledninger
o rapporter
· skriftlige prøver
o multipel choise
o dimensioner
o tegning m.v.
Karaktergivning
Der anvendes følgende karakterer:
· Bestået/ikke bestået
· Delkarakter
· Standpunktskarakter
· Eksamenskarakter
Bestået/ikke bestået
Nogle fag afsluttes med bestået eller ikke bestået, hvor eleven er evalueret forhold til opfyldelse af fagets mål.
En delkarakter anvendes hvis undervisningen i det pågældende fag deles på to eller flere adskilte hovedforløb, hvor eleven efter den første hovedforløb har krav på at få en skolevejledning der dokumenterer den karakter eleven har opnået i den første del af undervisningen. Dvs. karakteren for første hovedforløb registreres som delkarakter og den endelige karakter efter sidste hovedforløb registreres som en standpunktskarakter.
Delkarakteren afgives efter 7-trinsskalaen.
Afsluttende standpunktsbedømmelse. Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål.
Der er fag, der afsluttes med en eksamen, hvor der medvirker udefrakommende censorer. Disse fag afsluttes med en eksamenskarakter efter 7-trinsskalaen.