LUP H3 blikkenslager

Mål for undervisningen

VVs og blikkenslager H3

Læringsmål:

Formstykker i tyndplader

Plade og tagteknik

Svejsning og lodning

Vvs-installationsteknik

Prøve i installationsteknik


Målpinde
Formstykker i tyndplade - Avanceret (19361)
  • Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som firkantede og runde udluftningshætter, geringer, murkroner, sålbænke, kapsler skotrender, drueknæ, og svanehalse i materialet zink.
  • Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som tagrender og nedløb i kobber.
  • Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som overgange og afgreninger i galvaniseret plade.
  • Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som overgange i aluminium.
  • Lærlingen kan udføre kvalitetskontrol af de tildannende tyndpladeemner i henhold til gældende standarder.
  • Lærlingen kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer.
Plade- og tagteknik - Avanceret (20626)
  • Lærlingen kan opmåle, planlægge, inddele tage og facader ud fra arkitektonisk helhedsindtryk samt beregne materialeforbruget.
  • Lærlingen kan fremstille og udføre montage- og inddækninger i tyndplader i henhold til gældende normer, og standarder og arbejdsmiljøbestemmelser.
  • Lærlingen har viden om tagkonstruktioner i forhold til montagevejledninger for et givet belægningsmateriale.
  • Lærlingen kan udføre tag- og facadeinddækning ud fra konstruktionen, korrosionsforhold, skillelag, opdeling af tage og facader, ekspansion, ventilation, befæstigelse og beregne fastzoner.
  • Lærlingen kan udføre inddækningsopgaver på karnapper, kvisttage, ovenlysvinduer, skorstene, flunker, front og spejl samt energiproducerende elementer.
  • Lærlingen kan ved inddækningsopgaver opmåle og opsnøre inddækninger under hensyn til tagets udformning og ventilation af konstruktionerne.
  • Lærlingen kan fremstille modeller til brug ved opmærkninger på tyndplader.
  • Lærlingen kan udføre overgangs- og rygningssamlinger under hensyn til ventilation.
  • Lærlingen kan udføre enkelte dækningsprincipper med naturskifer og tilhørende inddækninger på tage og facader.
  • Lærlingen kan inddække facader med inddækningsdetaljer
  • Lærlingen kan montere og inddække energiproducerende bygningselementer.
  • Lærlingen kan udføre tag-/facadegennembrud - både firkantede og runde - herunder opmåle, planlægge og fremstille ud fra egne modeller.
  • Lærlingen kan udføre programmering og bukke tyndpladeemner ved brug af CNC-maskiner.
  • Lærlingen kan udføre kvalitetskontrol af de forskellige inddækninger i henhold til gældende standarder.
  • Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til at skrive, søge og udvælge informationer til opgaveløsninger inden for brancheområdet. Samt kommunikere om de valgte løsninger.
  • Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder, beregning, dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning.
  • Lærlingen kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer.
Svejsning og lodning - Avanceret (11828)
  • Lærlingen kan planlægge svejse- og loddeopgaver, tildanne emner, udføre manuel svejsning, termisk skæring eller lodning og efterfølgende kontrol af samlingsmetoder i henhold til gældende standarder.
  • Lærlingen kan gennemføre de arbejdsprocesser, som indgår i TIG-svejsning af kobber.
Vvs-Installationsteknik, blikkenslager - Avanceret (19577)
  • Lærlingen kan planlægge og dimensionere systemer inden for vand- og afløbsområdet. Endvidere kan lærlingen redegøre for korrosionsproblematikker i brugsvandsinstallationer, herunder principper for vandbehandling.
  • Lærlingen kan redegøre for installationstekniske principper i varmeanlæg og i anlæg for vedvarende energi.
  • Lærlingen har kendskab til strengsystemer og cirkulation i varmeanlæg. Endvidere har lærlingen kendskab til bygningens energiramme og muligheder for energioptimering af et varmeanlæg.
  • Lærlingen kan arbejde på eldrevne komponenter i vvs-installationer, herunder udføre funktionskontrol, vedligeholdelse, fejlrette og udskifte eldrevne komponenter

Indhold i undervisningen

Planlagte faglige indhold

Hovedforløbet, er et samlet forløb indeholdende de centrale emner:

  • Vand
  • svejsning og lodning
  • vvs installationsteknik (rørprøve)
  • Varme (kedelinstallation)
  • Blik (falset tag og falsede tagdetaljer)
  • Teknisk tegning (Tagløsninger)


Helhedsorientering

For at skabe en helhedsorienteret tilgang i forløbet, gennemføres størstedelen af læringsaktiviteter som cases, hvor lærlingene arbejder med kompetencer der fordeler sig bredt på forløbets centrale faglige indhold.


Praksisrelatering

Lærlingene bliver mødt med enten billeder eller færdige installationer, der har udgangspunkt i eksisterende systemer anvendt i branchen og ved kunderne. 


Tværfaglighed

Under hele forløbet anvendes i alle fag:

  • Autocadtegninger
  • Matematik (Målestok, omregning, trykforhold)
  • Arbejdsmiljø og kundeservice (Efter hver opgave/installation udføres en præsentation af det udførte (kundeoverdragelse)

Et  tæt struktureret samarbejde med underviserne i grundfag og certifikater giver et solidt grundlag for en praksisnær oplevelse af vigtigheden og relevansen af disse normalt lidt øv fag.

 

Differentiering

I modulet differentieres der både på sværhedsgrad, viden og erfaring. Alle materialer og opgaver er til rådighed i skolens LMS inden undervisningens start. Differentieringen tager udgangspunkt i den enkelte elev og der differentieres fx ud fra: 

  • Gruppesammensætningen, hvor der veksles mellem, at alle har et ensartet niveau, eller at niveauerne blandes eller ud fra erfaringer i praktikken

 · Opgaverne er tilpasset den tid, der er til rådighed, og der udarbejdes ekstra opgaver eller højere krav til elever, der er hurtige. Undervisningsformen differentieres gennem instruktionsvideoer, manualer m.v.  Tilrettelæggelse af opgave kan fx tage udgangspunkt i et videooplæg eller skriftlig instruktion for nogle af lærlingene, mens andre lærlinge modtager oplæg fra underviseren

 



Overgangsordning
IAB

Evaluering og bedømmelse

Evaluering og bedømmelse

Løbende evaluering (feedback)

Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af forløbets mål samt selvindsigt i egne udfordringer og egne handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette sker gennem individuel fastlagt vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Til understøttelse af lærlingens egen refleksion inddrages aktiviteter, som stimulerer dennes individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. 

Grundlaget for evalueringen er de faglige mål, evalueringen vil ske på

  • Arbejdsindsats
  • Produkter og processer
  • Præsentation af udførte opgaver
  • Tegninger og håndskitser 


Bedømmelse

Der anvendes følgende karakterer:

  • Bestået/ikke bestået 
  • Delkarakter
  • Standpunktskarakter
  • Eksamenskarakter
Afsluttende bedømmelser

Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål jf. forløbets fag.

Bedømmelsesgrundlag:

    • Mundtlige præsentation af den udførte opgave.
    • Praktiske udførelse af den udførte opgave.

Bedømmelseskriterier:

Lærlingen bliver ved den afsluttende bedømmelse vurderet ud fra i hvilket omfang han/hun:

    • Mundtligt kan redegøre for den udførte opgave
    • Har overvejet og anvendt æstetiske principper i løsning af opgaven
    • Planlægger og regulerer arbejdet i forhold til opgavens omfang
    • Anvender korrekte værktøjer og faglige metoder i løsning af opgaven

Naturfag bedømmes efter fagbilag for grundfaget: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/555#id252394ea-c5c2-40de-af88-ef72ca0a035a