LUP VVs og installationstekniker H2
Mål for undervisningen
VVs og installationstekniker H2
Læringsmål i dette forløb
Klima og bæredygtighed
Teknisk projektstyring
Vand og afløbsinstallation
Energetiske installationer
Teknologiforståelse
Målpinde
- Lærlingen har viden om bæredygtighed i relation til vvs-faget og kan redegøre for energieffektivisering og miljørigtig energi.
- Lærlingen kan tage højde for klimamæssige udfordringer som fx større nedbørsmængder og CO2-udledning.
- Lærlingen kan foretage miljømæssige foranstaltninger i sit arbejde, fx brug af regnvand og gråt vand
- Lærlingen kan foretage et energitjek med henblik på at opnå energibesparelser inden for el, vand, varme og ventilation i tekniske installationer i bygninger.
- Lærlingen kan udarbejde konsekvensberegninger af energibesparelser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og vejlede kunden om miljø- og energiforbedrende tiltag.
- Lærlingen kan gennemføre kvalitetssikrende procedurer, vurdere tidsplaner, udarbejde bemandings- og materialeleveringsplaner samt deltage i opstarts- og byggemøder.
- Lærlingen kan med relevante projektledelsesværktøjer, herunder Digitalt Byggeri (BIM), selvstændigt kombinere sin vvs-faglige viden med viden om, at entrepriser bliver afleveret til rette tid, rette pris og i den rigtige kvalitet. Lærlingen kan anvende relevante it-værktøjer i bygge-processen, fx til proces- og materialestyring, kvalitetssikring og dokumentation samt overlevering og drift og vedligehold.
- Lærlingen har kendskab til de ledelsesmæssige udfordringer der er forbundet med at lede kollegaer, samt kendskab til hvorledes et koordineret samarbejde med andre faggrupper kan foregå ud fra kommunikationsfærdigheder herunder konflikthåndtering.
- Lærlingen kan forholde sig til sin egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet og den danske model ud fra viden om virksomheder og organisationer og deres rolle i det fagretslige system.
- Lærlingen kan planlægge og dimensionere systemer inden for vand- og afløbsområdet. Endvidere kan lærlingen redegøre for korrosionsproblematikker i brugsvandsinstallationer, herunder principper for vandbehandling.
- Lærlingen kan installere sprinkleranlæg efter gældende regler for samme.
- Lærlingen kan overholde de særlige hygiejniske krav der er til arbejdet med drikkevand. Lærlingen kan redegøre for lovkrav om kvalitetssikring og håndtering af hygiejne jf. Miljøministeriets vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (DDS) og bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg, (§ 2).
- Lærlingen har kendskab til regler for tilslutning af vandforbrugende anlæg (DS 1717)
- Lærlingen har grundlæggende forståelse for og viden om den teknologiske udvikling inden for vvs-branchen. Herunder brug af dataopsamling og systematisering af data
- Lærlingen har forståelse for, hvordan den nyeste teknologi vil påvirke fremtidens vvs-tekniske løsninger herunder datasikkerhed
- Lærlingen har forståelse for løbende selv at holde sig opdateret om den teknologiske udviklings betydning inden for vvs-branchen.
- Lærlingen kan installere, reparere og servicere fyrede-, ufyrede- og vedvarende energiinstallationer.
- Lærlingen kan redegøre for installationstekniske principper i varmeanlæg og i anlæg for vedvarende energi.
- Lærlingen kan, på baggrund af kendskab til typer af varmeanlæg anlæg samt deres opbygningsprincipper, vælge materialer til varmeanlæg.
- Lærlingen har kendskab til strengsystemer og cirkulation i varmeanlæg, samt for forbrændingstekniske principper. Endvidere har lærlingen kendskab til bygningens energiramme og muligheder for energioptimering af et varmeanlæg.
- Lærlingen kan tilrettelægge og anvende digitale værktøjer til at skrive, søge, designe og udvælge tekniske løsninger til de konkrete arbejdsopgaver samt kommunikere om de valgte tekniske løsninger.
- Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder, beregning, programmering, dataopsamling og -behandling, dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning.
- Arbejdsmiljø - arbejdsprocesser og materialer: Lærlingen kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer.
Indhold i undervisningen
Indhold i undervisningen
Planlagte faglige indhold
Caseopgaver
i hvert enkelt fag med en meget stor vekslen mellem teori og praksis, og ingen
heldages teoriundervisning
Helhedsorientering
nøgleordet for at skabe helhed og en god transfer ligger i høj grad i det at arbejde i cases, samt de meget simple startopgaver.
herunder også portfolioarbejdet der binder hele forløbet sammen og skaber en rød tråd.
Praksisrelatering
elever på gf2 har som udgangspunkt enten ingen eller meget lidt erfaring med de fag og opgaver de møder.
således bliver de i alle mødt med enten billeder eller færdige installationer, enten på skolen eller ude i byen.
Dette for at skabe billeder hos den enkelte og dermed øget motivation og forståelse for vigtigheden af den kommende opgave.
Ligeledes for at skabe
Tværfaglighed
under hele forløbet anvendes i alle fag autocadtegninger, matematik og arbejdsmiljø og kundeservice. Elementer der bruges.
i starten udleveres tegninger der arbejdes ud fra. i slutningen af forløbet er de i stand til selv at designe, tegne og derefter udføre en opgave selvstændigt.
et stort og tæt samarbejde med underviserne i både matematik og erhvervsinformatik giver en praksisnær oplevelse af vigtigheden og relevansen af disse normalt lidt øv fag.
Differentiering
I modulet
differentieres der både på sværhedsgrad, viden og erfaring. Alle materialer og
opgaver er til rådighed i skolen LMS inden undervisningens start.
Differentieringen tager udgangspunkt i den enkelte elev og der differentieres
fx ud fra:
· Gruppesammensætningen, hvor der veksles mellem, at alle har et ensartet
niveau, at niveauerne blandes eller ud fra erfaringer i praktikken – hhv. store
og små virksomheder.
Evaluering og bedømmelse
Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og egne handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette skal ske gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. Hvert fag afsluttes med en karakter.
Evalueringen vil ske på
· arbejdsindsats
· produkter
o installationer
o blikarbejder
o instruktioner og vedledninger
o rapporter
· skriftlige prøver
o multipel choise
o dimensioner
o tegning m.v.
Karaktergivning
Der anvendes følgende karakterer:
· Bestået/ikke bestået
· Delkarakter
· Standpunktskarakter
· Eksamenskarakter
Bestået/ikke bestået
Nogle fag afsluttes med bestået eller ikke bestået, hvor eleven er evalueret forhold til opfyldelse af fagets mål.
En delkarakter anvendes hvis undervisningen i det pågældende fag deles på to eller flere adskilte hovedforløb, hvor eleven efter den første hovedforløb har krav på at få en skolevejledning der dokumenterer den karakter eleven har opnået i den første del af undervisningen. Dvs. karakteren for første hovedforløb registreres som delkarakter og den endelige karakter efter sidste hovedforløb registreres som en standpunktskarakter.
Delkarakteren afgives efter 7-trinsskalaen.
Afsluttende standpunktsbedømmelse. Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål.
Der er fag, der afsluttes med en eksamen, hvor der medvirker udefrakommende censorer. Disse fag afsluttes med en eksamenskarakter efter 7-trinsskalaen.