LUP H2 blikkenslager
Mål for undervisningen
Vvs og blikkenslager H2
Klima og Miljø
Teknisk projektstyring
Vand og afløbsinstallationer
Varme og energi
Teknologiforståelse
Formstykker i tyndplade
Plade og tagteknik
Målpinde
- Lærlingen har viden om bæredygtighed i relation til blikkenslagerfaget og kan redegøre for materialers levetid, genanvendelighed og cirkulær økonomi.
- Lærlingen kan tage højde for klimamæssige udfordringer som fx større nedbørsmængder og partikelforurening i forhold til tag- og facadearbejde.
- Lærlingen kan foretage miljømæssige foranstaltninger i sit arbejde, fx sikre mod udvaskning af metaller.
- Lærlingen har viden om energiproducerende tag- og facadeelementer i bygninger.
- Lærlingen har viden om farlige materialer og stoffer, fx asbest og eternit og korrekt håndtering af dem.
- Lærlingen kan gennemføre kvalitetssikrende procedurer, vurdere tidsplaner, udarbejde bemandings- og materialeleveringsplaner samt deltage i opstarts- og byggemøder.
- Lærlingen kan med relevante projektledelsesværktøjer, herunder Digitalt Byggeri (BIM), selvstændigt kombinere sin vvs-faglige viden med viden om, at entrepriser bliver afleveret til rette tid, rette pris og i den rigtige kvalitet. Lærlingen kan anvende relevante it-værktøjer i bygge-processen, fx til proces- og materialestyring, kvalitetssikring og dokumentation samt overlevering og drift og vedligehold.
- Lærlingen har kendskab til de ledelsesmæssige udfordringer der er forbundet med at lede kollegaer, samt kendskab til hvorledes et koordineret samarbejde med andre faggrupper kan foregå ud fra kommunikationsfærdigheder herunder konflikthåndtering.
- Lærlingen kan forholde sig til sin egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet og den danske model ud fra viden om virksomheder og organisationer og deres rolle i det fagretslige system.
- Lærlingen kan planlægge og dimensionere føringsveje for vand- og afløbsinstallationer i boliger.
- Lærlingen har kendskab til koter og fald i vand- og afløbsinstallationer.
- Lærlingen kan redegøre for korrosionsproblematikker i brugsvandsinstallationer, herunder principper for vandbehandling.
- Lærlingen kan overholde de særlige hygiejniske krav, der er til arbejdet med drikkevand.
- Lærlingen kan redegøre for lovkrav om kvalitetssikring og håndtering af hygiejne jf. Miljøministeriets vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (DDS) og bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg, § 2).
- Lærlingen har kendskab til regler for tilslutning af vandforbrugende anlæg (DS 1717)
- Lærlingen kan installere og reparere fyrede- og ufyrede energiinstallationer i boliger.
- Lærlingen kan redegøre for installationstekniske principper i varmeanlæg og i anlæg for vedvarende energi, herunder varmepumper.
- Lærlingen kan, på baggrund af kendskab til typer af varmeanlæg anlæg samt deres opbygningsprincipper, vælge materialer til varmeanlæg.
- Lærlingen har grundlæggende forståelse for og viden om den teknologiske udvikling inden for vvs-branchen. Herunder brug af dataopsamling og systematisering af data
- Lærlingen har forståelse for, hvordan den nyeste teknologi vil påvirke fremtidens vvs-tekniske løsninger herunder datasikkerhed
- Lærlingen har forståelse for løbende selv at holde sig opdateret om den teknologiske udviklings betydning inden for vvs-branchen.
- Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som firkantede og runde udluftningshætter, geringer, murkroner, sålbænke, kapsler skotrender, drueknæ, og svanehalse i materialet zink.
- Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som tagrender og nedløb i kobber.
- Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som overgange og afgreninger i galvaniseret plade.
- Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som overgange i aluminium.
- Lærlingen kan udføre kvalitetskontrol af de tildannende tyndpladeemner i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer.
- Lærlingen kan opmåle, planlægge, inddele tage og facader ud fra arkitektonisk helhedsindtryk samt beregne materialeforbruget.
- Lærlingen kan fremstille og udføre montage- og inddækninger i tyndplader i henhold til gældende normer, og standarder og arbejdsmiljøbestemmelser.
- Lærlingen har viden om tagkonstruktioner i forhold til montagevejledninger for et givet belægningsmateriale.
- Lærlingen kan udføre tag- og facadeinddækning ud fra konstruktionen, korrosionsforhold, skillelag, opdeling af tage og facader, ekspansion, ventilation, befæstigelse og beregne fastzoner.
- Lærlingen kan udføre inddækningsopgaver på karnapper, kvisttage, ovenlysvinduer, skorstene, flunker, front og spejl samt energiproducerende elementer.
- Lærlingen kan ved inddækningsopgaver opmåle og opsnøre inddækninger under hensyn til tagets udformning og ventilation af konstruktionerne.
- Lærlingen kan fremstille modeller til brug ved opmærkninger på tyndplader.
- Lærlingen kan udføre overgangs- og rygningssamlinger under hensyn til ventilation.
- Lærlingen kan udføre enkelte dækningsprincipper med naturskifer og tilhørende inddækninger på tage og facader.
- Lærlingen kan inddække facader med inddækningsdetaljer
- Lærlingen kan montere og inddække energiproducerende bygningselementer.
- Lærlingen kan udføre tag-/facadegennembrud - både firkantede og runde - herunder opmåle, planlægge og fremstille ud fra egne modeller.
- Lærlingen kan udføre programmering og bukke tyndpladeemner ved brug af CNC-maskiner.
- Lærlingen kan udføre kvalitetskontrol af de forskellige inddækninger i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til at skrive, søge og udvælge informationer til opgaveløsninger inden for brancheområdet. Samt kommunikere om de valgte løsninger.
- Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder, beregning, dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning.
- Lærlingen kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer.
Indhold i undervisningen
Planlagte faglige indhold
Hoved forløbet, er et samlet forløb indeholdende de centrale emner:
- vand og afløb
- energitekniske installationer
- basale blikkenslagerteknikker i zink, aluminium og kobber.
- Teknisk tegning (tegning af tag detaljer)
- klima og miljø
- teknologi forståelse
Helhedsorientering
For at skabe en helhedsorienteret tilgang i forløbet, gennemføres størstedelen af læringsaktiviteter som cases, hvor lærlingene arbejder med kompetencer der fordeler sig bredt på forløbets centrale faglige indhold.
Praksisrelatering
Lærlingene bliver mødt med enten billeder eller færdige installationer, der har udgangspunkt i eksisterende systemer anvendt i branchen og ved kunderne.
Tværfaglighed
Under hele forløbet anvendes i alle fag:
- Autocadtegninger
- Matematik (Målestok, omregning, trykforhold)
- Arbejdsmiljø og kundeservice (Efter hver opgave/installation udføres en præsentation af det udførte (kundeoverdragelse)
Et tæt struktureret samarbejde med underviserne i grundfag og certifikater giver et solidt grundlag for en praksisnær oplevelse af vigtigheden og relevansen af disse normalt lidt øv fag.
Differentiering
I modulet differentieres der både på sværhedsgrad, viden og
erfaring. Alle materialer og opgaver er til rådighed i skolens LMS inden
undervisningens start. Differentieringen tager udgangspunkt i den enkelte elev
og der differentieres fx ud fra:
- Gruppesammensætningen, hvor der veksles mellem, at alle har et ensartet niveau, eller at niveauerne blandes eller ud fra erfaringer i praktikken
· Opgaverne er tilpasset den tid, der er til rådighed, og der udarbejdes ekstra opgaver eller højere krav til elever, der er hurtige. Undervisningsformen differentieres gennem instruktionsvideoer, manualer m.v. Tilrettelæggelse af opgave kan fx tage udgangspunkt i et videooplæg eller skriftlig instruktion for nogle af lærlingene, mens andre lærlinge modtager oplæg fra underviseren
Overgangsordning
IAB
Evaluering og bedømmelse
Evaluering og bedømmelse
Løbende evaluering (feedback)
Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af forløbets mål samt selvindsigt i egne udfordringer og egne handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette sker gennem individuel fastlagt vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Til understøttelse af lærlingens egen refleksion inddrages aktiviteter, som stimulerer dennes individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen.
Grundlaget for evalueringen er de faglige mål, evalueringen vil ske på
- Arbejdsindsats
- Produkter og processer
- Præsentation af udførte opgaver
- Tegninger og håndskitser
Bedømmelse
Der anvendes følgende karakterer:
- Bestået/ikke bestået
- Delkarakter
- Standpunktskarakter
- Eksamenskarakter
Afsluttende bedømmelser
Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål jf. forløbets fag.
Bedømmelsesgrundlag:
- Mundtlige præsentation af den udførte opgave.
- Praktiske udførelse af den udførte opgave.
Bedømmelseskriterier:
Lærlingen bliver ved den afsluttende bedømmelse vurderet ud fra i hvilket omfang han/hun:
- Mundtligt kan redegøre for den udførte opgave
- Har overvejet og anvendt æstetiske principper i løsning af opgaven
- Planlægger og regulerer arbejdet i forhold til opgavens omfang
- Anvender korrekte værktøjer og faglige metoder i løsning af opgaven
Naturfag bedømmes efter fagbilag for grundfaget: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/555#id252394ea-c5c2-40de-af88-ef72ca0a035a