H1-Tjener
Mål for undervisningen
Mål H1-Tjener
- Eleven kan foretage fadservering, tallerkenservering samt anrette til buffet.
- Eleven kan forklare hvorledes servering fortages under hensyntagen til taler og sange.
- Eleven kan forklare og indrette lokaler til selskaber og konferencer, efter de faglige regler indenfor borddækning.
- Eleven kan forklare, bestille og udføre borddekoration, herunder blomsterdekoration og andre dekorationsopgaver.
- Eleven kan forklare og udføre afrydning.
- Eleven kan mixe og servere drinks.
- Eleven kan forklare gæster om selskabsmenuer.
- Eleven kan modtage bestilling og videregive gæstens bestilling til køkkenet.
- Eleven kan modtage bestilling og videregive gæstens bestilling til køkkenet.
- Eleven kan vejlede gæster om menu og drikkevarer.
- Eleven kan gæsteforklare menu og drikkevarer.
- Eleven har evne til at udfører situations- og rollebestemt kommunikation med gæster og kollegaer.
- Eleven kender til forskellige typer af anledning og disses karakteristika.
- Eleven kan modtage betalingsmidler.
- Eleven kan afregne med gæsten/værten.
- Eleven kan aflægge tjenerregnskab.
- Eleven kan forklare grundlæggende principper for gastronomi.
- Eleven kan sammensætte simple menuer og drikkevarer hertil og anvende det i gæsteforklaringer.
- Eleven kan anvende viden omkring gastronomisk sammensætning af menuer, i henhold til gældende regler for menulære tilpasset forskellige anledninger.
- Eleven kan på et grundlæggende niveau forklare principper for vindyrkning, fremstillingsmetoder, oprindelse og serveringsregler for udvalgte vine og drikkevarer.
- Eleven kan på et grundlæggende niveau forklare vinens historie, fransk vinlovgivning og franske vinområder.
- Eleven kan på et grundlæggende niveau forklare forskellige vintyper, spiritus og øl.
- Eleven kan på et grundlæggende niveau forklare om kolde og varme drikke uden alkohol.
- Eleven kan på et grundlæggende niveau forklare om vine fra forskellige lande i Europa.
- Eleven kan anvende viden om personlig hygiejne og fødevarehygiejne ved servering.
- Eleven kan forklare hvorfor hygiejneforskrifter skal anvendes.
- Eleven kan håndtere og sortere affald efter gældende regler.
- Eleven har viden om arbejdsmiljø - fysisk & psykisk.
- Eleven har viden om APV og de for medarbejder relevante regler i arbejdsmiljøloven.
- Eleven kan anvende ergonomi i forskellige arbejdssituationer.
- Eleven kan beskrive konflikter og eksempler på metoder til konflikthåndtering.
- Eleven kan forklare, hvordan arbejdspladssikkerhed og arbejdsmiljø kan være med til at udvikle et godt arbejdsmiljø.
- Eleven kan forklare, hvordan tone og sprogbrug kan påvirke arbejdsmiljøet blandt kollegaer og i dialogen med gæster.
- Eleven kan anvende digitale teknologier til at udføre branchefaglige kalkulation og beregninger.
- Eleven kan udarbejde et simpelt markedsføringstiltag for en virksomhed inden for hotel- og restaurationsbranchen på sociale medier eller en hjemmeside.
- Eleven kan anvende online søgefunktioner.
- Eleven kan forklare hvordan man sikre god digital adfærd.
- Eleven kan forklare hvordan virksomheder i branchen anvender data til forskellige formål, herunder hvordan man beskytter gæsternes data.
- Eleven kan forklare love og regler i forbindelse med data og hvordan data indsamles og opbevares.
Indhold i undervisningen
Planlagte faglige indhold
Erhvervsuddannelsen til tjener har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder på 1. hovedforløb:
-Tjenerarbejde
-Servicering,
-Vejledning og betjening af gæster på hoteller, konferencecentre, caféer, kroer, restauranter, selskabslokaler, barer og feriecentre m.v.
-Arbejdsplanlægning
-Organisering og samarbejde under hensyntagen til miljø, sikkerhed og hensigtsmæssig ressourceanvendelse.
Helhedsorientering
I dette 8 ugers skoleforløb, kommer eleven til at opbygge viden, færdigheder og kompetencer inden for områderne; "Gastronomi & Drikkevare, Servering, Gæstebetjening, Digitalt værtskab og arbejdsmiljø." Eleven vil opleve at arbejde med en vekslen, i den viden de har med sig fra sit lærested - i en kombination med en masse nyt fagrelateret stof. B.la. arbejdes der med en visuel og praksisnær undervisning, omkring råvarerlære i Rybners økologiske Bylandbrug.
Der benyttes skiftende undervisningsformer - eleven vil bl.a skulle arbejde koncentreret med teoriundervisning, som kan veksle imellem lærerstyret undervisning i plenum, enkeltmands- samt gruppearbejde. Ligeledes, vil der være praktisk undervisning i Restauranten. Her forventes det, at elever og underviser møder i uniform.
Praksisrelatering
Eleven arbejder med praksis relateret viden fra sit lærersted, omkring dét at "være på" og udfolde dine personligheder, med fokus på det at være en del af virksomhed, hvor service og værtskab betyder alt.
Eleven skal arbejde med faglige undervisning i enkelte processer, herunder både observation og supervision. Der er fokus på sikkerhed og miljø samt korrekt udførelse af elevens arbejde.
Eleven vil i praksis arbejde med bordopdækning til større arrangementer, gennemgang af kursus-forløb samt fremstilling af blomsterdekorationer. Du lærer at fremføre mixologi i baren, efter korrekte principper samt drinksopskrifter fra IBA-World. Eleven skal ligeledes arbejde med praktiskopgaver, såsom Flambering - Tranchering - Dekantering - Åbning af vine - Servering af Avec vogn m.m.
Det vil på forløbet være en mulighed med et visuelt fagligt virksomhedsbesøg på en dansk vingård eller ligende - f.eks. Skærsøgaard, Cold Hand Winery, Norlund vin, Skjern Whisky m.m.
Tværfaglighed
I b.la. faget Gastronomi & drikkevare1 - vil eleven arbejde med teori og praksis omkring alt det kokken arbejder med i køkkenet til daglig. Alt lige fra grundprincipperne i det klassiske køkken - til innovationen i det moderne og nytænkende køkken anno 2021. Eleven skal arbejde tværfagligt i projekt "sensoriskdag" med Gastronom H1, hvor de b.la. skal lære omkring økologiske råvarer, i Rybners 800 km2 Bylandbrug. Eleverne arbejder ligeledes tværfagligt sammen omkring sensorisk sammensætning af mad og drikkevarer. Her bruger eleverne hinandens viden, færdigheder og kompetencer.
Differentiering
Ved hovedforløbets opstart vil underviseren skaffe sig indblik i elevernes forudsætninger og potentialer og bruge den viden til at støtte eleverne bedst muligt i deres faglige udvikling igennem forløbet. Eleverne får gennemgået, hvad målet med undervisningen er, altså hvad de skal lære og hvorfor, og der bliver løbende evalueret, så underviser og elever ved, om de er på rette vej. Den løbende evaluering skal danne udgangspunkt for justeringer undervejs og for den videre planlægning af undervisningen.
Undervisningens instruktioner er proaktive, i den forstand at de støtter elevernes overblik og kommer eventuel forvirring og vanskeligheder i forkøbet. Eleverne får mulighed for at arbejde i forskellige tempi og på forskellige måder igennem både i teori og praksis. Fælles afrunding og opsummering er vigtige elementer i den differentierede undervisning
Fag ud over det uddannelsesspecifikke
Ingen
Overgangsordning
1. hovedforløb Tjener er pr. 1/8-2021 i overgang til ny bekendtgørelse.
2. og 3. hovedforløb opstarter i overgangsordning pr. 1/1-2022.
Evaluering og bedømmelse
Evaluering og Feedback
De faglige standpunkter i fagene evalueres og bedømmes i en kombination af følgende:
- Udarbejdelsen af forskellige teoretiske projekter og løbende TEST/prøver.
- Praktisk arbejde i Restauranten (personlig fremtræden samt faglig kunnen)
- Dagligt fremmøde (i tæt dialog med virksomheden)
Bedømmelse
Som del af skoleundervisningen i uddannelsens trin 1, konference- og selskabstjener, afholder skolen en afsluttende prøve, som består af et praktisk orienteret projekt, der indgår som eksaminationsgrundlag og delvist bedømmelsesgrundlag i en mundtlig eksamination.
Projektets formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og personlige kompetencer i trin 1.
Projektet tager udgangspunkt i obligatoriske uddannelsesspecifikke fag.
Skolen tilrettelægger forløbet af projektet i samråd med det lokale uddannelsesudvalg.
Projektet varer 0,5 uge med normal arbejdstid.
Den mundtlige eksamination varer 20 minutter.
Der medvirker en censor, der er udpeget af skolen. Elevens præstation bedømmes med en karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af projektet og den mundtlige præstation.
Prøven skal være bestået. Skolen orienterer det faglige udvalg om resultatet af den gennemførte prøve.
En trinprøve kan kun aflægges af elever, som afslutter uddannelsen med det pågældende trin.